Denne side er sidst opdateret 06-12-10
[ Deltagerliste fra jubilarstævnet 2010 ][ Billeder fra jubilarstævnet 2010 ]
[ Tjek jubilarstævnet sidste år, 2009! ] [ Tjek jubilarstævnet forrige år, 2008! ]
Militærpolitiforeningen i Danmark har afholdt sit 39. Jubilarstævne den 28. august 2010 på Aalborg Kaserner (Nørre Uttrup) hos Trænregimentet og Militærpolitikompagnierne.
60 års jubilæum (udnævnt 1950)
for KP-holdene 7 og 8.
55 års jubilæum
(udnævnt 1955)
for KP-holdene 17 og 18.
50 års jubilæum
(udnævnt 1960)
for KP-holdene 38, 39, 40, 41, 42 og 43. SG-holdene 8, 9 og 10.
40 års jubilæum
(udnævnt 1970)
for KP-holdene 89 og 90. SG-holdene 37 og 38, samt
SVN-hold 1970.
25 års jubilæum
(udnævnt 1985)
for SG-holdene 74, 75 og 76, samt SVN-hold 1985.
45 års jubilæum
(udnævnt 1965)
for KP-holdene 68, 69, 70, 71, 72 og 73 samt SG-hold 23, 24 og 25 samt
SVN-hold 1965. (45 år er jo ifølge
"reglerne" ikke noget rundt jubilæum, men mød op alligevel og giv
jer selv en dejlig oplevelse).
Øvrige jubilarer
Her drejer det sig om de hold, der er udnævnt i 1975, 1980, 1990, 1995, 2000 og
2005, der kan fejre henholdsvis 35, 30, 20, 15, 10 og 5 års jubilæum.
Desværre kan foreningen kun udsende direkte indbydelser, - som udsendes maj 2010, til
60, 55, 50, 40 og 25
års jubilarer, men har du lyst til at kontakte gamle holdkammerater, kan alle
oplysninger fås ved henvendelse til fondsbestyrer for fødselsdagsfonden Peter
Jepsen, tlf. 7573-2255, email: fodselsdagsfond@militarypolice.dk
Militærpolitiforeningen i Danmarks repræsentantskabsmøde har besluttet igen i år, at fejre jubilarstævnet i Aalborg.
Ved igen at henlægge jubilarstævnet til Aalborg kan vi garantere, at stævnet vil finde sted i de bedste rammer, så alle kan mødes og få nogle dejlige timer sammen.
Militærpolitiforeningen i Danmark har i samarbejde med Trænregimentet og Hærens Logistikskole indrettet en
Historiske
Samling (MP-museum) på Nørre Uttrup kaserne, vi håber mange vil benytte lejligheden til besøge Samlingen under jubilarstævnet.
Deltagelse,
tilmelding og betaling i og for jubilarstævne:
Alle der har gjort tjeneste ved Militærpolitiet, det være ved Hæren,
Søværnet eller Flyvevåbnet - jubilæum eller ej - er
meget velkomne til at deltage i denne festlige begivenhed.
Betaling: For at få det hele til at fungere, skal vores hovedkasserer Otto Westergaard, Højgårdsvej 24, 8362 Hørning, have modtaget din
tilmelding og indbetaling senest den 2. august 2010 ved bustransport og overnatning ellers
16. august 2010 på bank reg. nr. 0914 konto nr. 607-7064 eller check.
Prisen i år beløber sig til kr. 325,-
PC-bank, net-bank. Vælg giroindbetalingskort type 01, indtast gironummeret
6077064, skriv medlemsnummer, navn, jubilarstævne 2010 og evt.
bustransport i besked feltet.
Overnatning: Der kan stilles sovepladser gratis til rådighed både fredag/lørdag og lørdag/søndag. Sovepladser reserveres senest den
2. august 2010.
Bustransport (se
køreplanen): Endvidere kan vi tilbyde bustransport fra København med opsamling på Sjælland , Fyn og Jylland til Aalborg Kaserner.
Bustransporten koster kr. 100,- inkl. 1 øl og en sandwich, beløbet indbetales sammen med deltagergebyret husk at oplyse hvor man står på bussen.
Mødetid og -sted:
Vi mødes kl. 09:00 på parkeringspladsen umiddelbart udenfor hovedvagten til Aalborg Kaserner, hvor medlemmer af hovedbestyrelsen og lokalforening Nordjylland vil være tilstede for at tage imod.
Program:
Kl. 09:15
skal alle være mødt.
Kl. 09:30 træder vi an med Hjemmeværnsorkesteret og foreningens faner på højre fløj efterfulgt af jubilarholdene.
Kl. 09:45 marcherer vi til paradepladsen.
Kl. 09:58 afleveres paraden til MP-foreningens landsformand Carl Bratved.
Kl. 10:00 afleveres paraden til chefen for Trænregimentet oberst Flemming Larsen.
Kl. 10:25 hilser chefen for Trænregimentet på jubilarerne.
Kl. 10:35 Holdfotografering af jubilarerne.
Efter fotografering er der besigtigelse af bl.a. Militærpolitiets Historiske Samling,
MPs nye materiel,
MP-foreningens souvenirbod vil være åben.
Kl. 13:00 skal alle være på plads i cafeteriet til spisning.
| Middagsmenuen: | |
| Forret: | Hønsesalat på ananas med ristet bacon og pinjekerner.. Hertil serveres 1 glas hvidvin. |
| Hovedret: | Kalvesteg stegt som vildt med waldorffsalat, surt og sødt, rosenkål vendt i brunet smør med hasselnøddefiletter, små smørristede kartofler og vildtsauce. |
| Dessert: | Kaffe og småkager. |
| Vin, øl og vand kan købes til cafeteriaets normale priser. | |
Efter middagen vil der være hyggeligt samvær på MP-stuen med bl.a. den gamle frase
"Ka' du huske dengang?", samt mulighed for at overvære UNMILPOC's "Competition
Day".
Ordensdekorationer, medaljer og jubilartegn anlægges. (også til civil)
Jubilartegn og andre MP-souvenirs kan købes på stedet.
Om aftenen er der mulighed for at deltage i et overdådigt grillparty på
MP-stuen. Priser og tilmelding kommer senere.
Til toppen af siden
Så tag bussen og kom sikkert ud og hjem!
Køreplan for bussen til jubilarstævnet.
| Afgang Glostrup Station ved Motorolabygningen | fredag 27. august kl. 14:30 |
| Afgang Køge, Dagli'Brugsen i Lellinge | fredag 27. august kl. 15:10 |
| Afgang Ringsted, afkørsel 35/P-plads | fredag 27. august kl. 15:30 |
| Afgang Slagelse, tankstation v. det ny transportcenter | fredag 27. august kl. 15:50 |
| Afgang Korsør (ny station) | fredag 27. august kl. 16:10 |
| Afgang Odense, tankstation Kildebjerg, Odense V | fredag 27. august kl. 17:00 |
| Afgang Fredericia, Taulov transport center | fredag 27. august kl. 18:40 |
| Afgang Aarhus, afkørsel 47/Tilst P-plads | fredag 27. august kl. 19:40 |
| Ankomst Aalborg Kaserner | fredag 27. august kl. 21:00 |
Der er planlagt 1 times ophold på Fyn til spisning i begge retninger.
Køreplan for bussen til jubilarstævnet .
| Afgang Aalborg Kaserner | søndag 29. august kl. 10:00 |
| Ankomst Aarhus, afkørsel 47/Tilst P-plads | søndag 29. august kl. 11:20 |
| Ankomst Fredericia, Taulov transport center | søndag 29. august kl. 12:20 |
| Ankomst Odense, tankstation Kildebjerg, Odense V | søndag 29. august kl. 12:50 |
| Ankomst Korsør Station (ny station) | søndag 29. august kl. 13:40 |
| Ankomst Slagelse, tankstation v. det ny transportcenter | søndag 29. august kl. 14:00 |
| Ankomst Ringsted, afkørsel 35/P-plads | søndag 29. august kl. 15:00 |
| Ankomst Køge, Dagli'Brugsen i Lellinge | søndag 29. august kl. 15:20 |
| Ankomst Glostrup Station ved Motorolabygningen | søndag 29. august kl. 16:00 |
Der er planlagt 1 times ophold på Fyn til spisning i begge retninger.