Dansk Militærpolitis historie.

    Denne side er sidst opdateret

[ Overgivelsesdokumentet ] [ Loven der starter MP ] [ Den første instruks ]

 [ Den allerførste ordre ] [ Et tilbageblik til 1947 ]

[ Den Danske Brigade nedlægges ]

En ”Epoke” i dansk Militærpoliti’s historie.  

Det var faktisk starten på det hele, selv om man ikke på det tidspunkt havde gjort sig helt klart, hvad der forestod, og måske slet ikke, at det skulle komme til at danne ”grundlaget” for oprettelse af dansk Militærpoliti.

Det er jo altid godt at kende sin baggrund eller baggrunden for netop det, man er i færd med.

Baggrunden for det, du laver lige nu  -  læser dette skrift  -  er selvfølgelig at du interesserer dig ikke blot for din egen baggrund, men også for det korps, du er VED at komme ind i,  ER i ,  -  eller HAR VÆRET  i  - MILITÆRPOLITIET..

Det følgende fortæller på sin egen tørre måde nogle fakta om noget, der satte noget i gang.

Det hele tog sin begyndelse en tidlig aftentime den 4.maj 1945 kl. 18.30, da Feltmarskal B. L. Montgomery udstedte det dekret, du kan se på de følgende sider, nemlig dekretet om de tyske troppers betingelsesløse overgivelse. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne. Det fremgår tydeligt, at der ikke er muligheder for mistolkninger ved oversættelsen til tysk.

Engelsk er det gældende sprog i tvivlstilfælde. Vi viser en kopi af det originale dokument samt en oversættelse.

Der skete selvfølgelig ikke noget lige med det samme i den danske hær, som jo havde været nedlagt under besættelsen, men der kom dog ret hurtigt gang i sagerne og man fik forsvaret stablet på benene igen.

Den 18.februar 1947 udstedte Generalkommandoen ordre til samtlige styrker om at afgive personel til dannelse af en Militærpolitistyrke. Der skulle bruges i alt 80 mand, hvortil kom et antal officerer,  og befalingsmænd (Officianter, oversergenter og sergenter).

Som det fremgår af Generalkommandoens befaling, blev der stillet ret så skrappe krav til de valgte folk, både hvad politisk observans, personlige egenskaber, væremåde og udseende angår.

Der ses en afskrift af befalingen på de følgende sider.

 Den 4. juni 1947 underskrev Hans Majestæt Kong Frederik IX en lov, der bemyndigede Krigsministeriet til at udstede ordre til Forsvaret om sammensætning af en besættelsesstyrke til afgivelse til tjeneste i udlandet . Loven kundgøres i Danmarks Radio den 11.juni samme år.

 Men allerede i Marts måned 1947 samledes vi, der havde meldt os ”frivilligt” til indrullering i Militærpolitiet med tjeneste i Tyskland for øje, på Lundtofte Flyveplads og blev underbragt i en derværende baraklejr. Stedet ligger  indenfor den grund, hvor Danmarks Tekniske Højskole nu har til huse.

Når jeg bruge ordet ”frivilligt” skal det forstås på den måde, at selvfølgelig havde vi fået oplysninger om Militærpolitiet og selvfølgelig havde vi haft samtaler med vore chefer ved Sjællandske Ingeniørregiment, der skulle stille 3 mand., men ellers hørte vi ingenting før der en dag i befalingen stod at læse: ”Korporal E.Løvenvig, Korporal F.Jackson og Korporal J.Petersen melder sig den 8/3 1947 til tjeneste ved Militærpolitiskolen på Lundtofte Flyveplads”.

Det var et skrækkeligt vejr med masser af sne. Togforbindelser var sat ud af drift, men af sted skulle vi og blev derfor transporteret til vor nye tjenestested i en PMV (pansret mandskabsvogn)

Det varede ikke længe før uddannelsen var i fuld gang. De første indtryk var ret så barske og vi fandt, at vi var kommet fra asken og i ilden. Vi var jo allerede ”hærdede geledbisser”  - troede vi da. En tro, der meget, meget hurtigt svandt ind til det rene ingenting.

Vi havde en masse teoretisk undervisning  ved siden af den praktiske og måtte ofte anvende fritiden samt lørdag-søndage.

I den teoretiske undervisning indgik udover borgerlig straffelov, militær straffelov, rapportskrivning, og m.a. også ”Instruks for Militærpolitiet” der afslutter denne epoke der handler om forberedelse til og egentlig oprettelse af Militærpoliti i Danmark. Det vil for de fleste være interessant læsning efter mere end 50 år efter at det hele begyndte.

E.Løvenvig.

Til toppen af siden

Feltmarskal Montgomery's overgivelsesdokument.

Oversættelse af  det dokument, som blev udskrevet af Feltmarskal Montgomery og underskrevet af de tyske kommanderende generaler.

 Overgivelsesdokument for alle tyske væbnede styrker i Holland, i Nordvesttyskland incl. alle øer og i Danmark

1. Den tyske overkommando er indforstået med med overgivelsen af alle tyske væbnede styrker i HOLLAND, i  NORDVESTTYSKLAND inkl. DE FRIESISKE ØER  og HELGOLAND samt alle andre øer i SCHLESWIG-HOLSTEN og i DANMARK til  C.- in - C. (Cheif in command) 21. armegruppe. Dette inkluderer også alle marineskibe.

Disse styrker skal nedlægge deres våben og skal overgive sig betingelsesløst.

2.   Alle fjendtligheder på land, til søs eller i luften foretaget af de tyske styrker i ovennævnte områder  skal ophøre kl. 0800 britisk dobbelt sommertid lørdag den 5.maj 1945.

3.   Den tyske overkommando skal med det samme, uden argumenter og kommentarer udføre alle yderligere ordrer af enhver art, der måtte komme fra de ALLIEREDE STYRKER.

4.   Ulydighed mod ordrer ordrer eller manglende bestræbelser på overholdelse af  disse, vil blive betragtet  som brud på overgivelsesbetingelserne og vil blive behandlet af DE ALLIEREDE STYRKER i henhold til de gældende bestemmelser og regler i forbindelse med krig.

5. Dette overgivelsesdokument er uafhængigt og fordomsfrit og kan erstattes af et andet Overgivelsesdokument udstedt af DE ALLIEREDE gældende for Tyskland og de tyske hærstyrker som helhed.

6.  Dette overgivelsesdokument er udfærdiget på engelsk og tysk. Den engelske tekst er den autentiske tekst.

6. DE ALLIEREDE STYRKER's beslutning er den endelige, såfremt der opstår nogen form for tvivl om mening og fortolkning  af betingelserne i forbindelse med overgivelsen.

Sign.:  B.L.MONTGOMERY, den 4.may 1945.
Tillige underskrevet af af de 4 øverstbefalende tyske generaler.

Generaladmiral  v. Friedeburg - General Kinzel (Stabschef) - Kontraadmiral G.Wagner 
A.Pollek og Friedel (Begge højere stabsofficerer)

For oversættelsen: Erik Løvenvig

  

Montgomery i sit telt med de tyske generaler under gennemgang af overgivelsesdokumentet.

Se den engelsksprogede originaludgave i grov opløsning(30kb).

Se den engelsksprogede originaludgave i fin opløsning(180kb).


Til toppen af siden


Loven, der satte gang i forberedelserne.

Lov om Bemyndigelse til at foretage de for Afsendelse og Opretholdelse af en dansk Besættelsesstyrke til Udlandet fornødne Foranstaltninger.*)
(Kundgjort i Radioen den 11.Juni 1947)

Vi Fredrik den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1.

 Forsvarsministeren bemyndiges til  --- forløbig for et Tidsrum af 2 Aar fra ca. 1. Maj at regne
- at lade Afdelinger og Institutioner af Hæren, om fornødent nyoprettede til Formaalet - formeret     
  som en modificeret Brigade - forrette Tjeneste som Besættelsesstyrke i Tyskland,
- i det Omfang, det anses for paakrævet af Hensyn til Tilvejebringelse af nævnte Besættelsesstyrke,  at fravige den i Lov Nr.112 af 7.Maj 1937 om Hærens Ordning fastsatte nærmere Fordeling og   Anvendelse af Befalingsmænd og ligestillede ved de enkelte Vaaben, Stabe og Korps, Institutioner m.v. samt i de Tilfælde, hvor det efter Forholdene maa anses for paakrævet, indtil videre at fravige de, for saa vidt angaar Antallet af vedkommende Befalingsmænd o.l., ved Lov fastsatte Bestemmelser.
- i det Omfang, det anses for paakrævet, at tillægge civilt Personel ved Besættelsesstyrken midlertidig Grad som Befalingsmænd eller dermed ligestillede Grad samt tillægge militært Personel midlertidig højere Grad,
- ved Køb og Leje at tilvejebringe de fornødne Forsyninger af Uniformer, Udrustning, Materiel, Køretøjer, Vaaben og Ammunition, Inventar m.v. til Besættelsesstyrken.
- at lade fremstille særlige Betalingsmidler til Brug for Besættelsesstyrken indenfor danske militære Etablissementer i Besættelsesomraadet,
- efter nærmere Forhandling med vedkommende ministre at lade Personale fra andre Fagministerier forrette Tjeneste ved Brigaden,
- at lade udbetale til Befalingsmænd o.l. (undtagen Underkorporaler o.l.) samt Hærens øvrige tjenestemænd, der forretter Tjeneste ved Besættelsesstyrken uden for Landets Grænser, et tillæg i Penge, Felttillæg, svarende til Halvdelen af Lønningen (for Tjenestemænd pensionsgivende Lønning) samt for Underkorporaler og menige under tilsvarende Forhold at forhøje Lønnen  med 1 Kr. daglig og et yde de menige den for Tjeneste ud over 6 maaneder fastsatte Løn. Til Befalingsmænd o.l. , der i Henhold til nærværende Stykke oppebærer Felttillæg, ydes fri Kost eller en Godtgørelse herfor i Analogi med, hvad der finder Sted under Udlægning i Kantonnement, idet de i Tjenestemandsloven § 984, stk. 4, fastsatte Kosttillæg efter Forhandling med Finansministeren kan forhøjes med 100 Pct.,
- at træffe de fornødne Foranstaltninger, tilsigtende at dække Besættelsesstyrkens kulturelle, idrætslige og sportslige Behov, samt
- i øvrigt at træffe de Foranstaltninger, der senere maatte anses for paakrævede, til sigtende at gøre de muligt for Besættelsesstyrken at løse de denne paalagte Opgaver paa forsvarlig Maade.
  
*) Udfærdiget gennem Krigsministeriet.

§ 2

De af nuværende Lov følgende Udgifter holdes uden for de paa Krigsministeriets almindelige Driftsbudget opførte Beløb og bevilges særskilt paa de aarlige Finanslove eller Tillægsbevillingslove.

§ 3

Forsvarsministeren træffer til sin Tid Bestemmelse om, hvorledes Overgangen til de i Lov Nr 112   af 7..Maj 1937 om Hærens Ordning givne  Regler  skal ske på de Omraader, hvor Afvigelser fra denne Lov i Henhold til nærværende Lov har fundet Sted.

§ 4

        Denne Lov træder straks i Kraft.
        Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.


Givet paa Christiansborg, den 4. Juni 1947.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

F r e d e r i k   R.
(L.S.)

Harald Petersen.

 For afskriftens rigtighed:
 E.Løvenvig.

 

Til toppen af siden

 

Den allerførste ordre fra Generalkommandoen

Den allerførste ordre fra Generalkommandoen om oprettelse af Militærpoliti i Danmark.
Ordren er (med håndskrift) dateret: GK 18/2 - 47  og klassificeret:   FTR.GO.6.

Til

Generalinspektøren for Fodfolket
                    -               -   Rytteriet
                    -               -   Artilleriet
                    -               -   Ingeniørtropperne
                    -               -   Hærens Flyvetropper
Sjællandske Division
Jydske Division
Luftværnsregimentet
Hærens Flyvetropper

    I anledning af Opstillingen af Militærpolitiformationer til Tysklandsstyrken havde Generalkommandoen  -  for at faa fuldt militært uddannet og kvalificeret Personel til denne Tjeneste  -  ønsket at faa udtaget 140 md. af Sommerholdet 1946 til værnepligtige Befalingsmænd for deraf at udtage de fornødne til Militærpolitiet. Dette har Krigsministeriet imidlertid  ikke paa det daværende Tidspunkt kunnet gaa ind for, hvorfor man nu maa udtage Personellet blandt Korporalseleverne af Sommerholdet 1946 og blandt Rekrutterne af Vinterholdet 1946, idet der vil være Mulighed for at erstatte en Del af de førstnævnte med Korporaler af Vinterholdet 1945, som frivilligt vil paatage sig 1/2 Aars tjeneste med denne Uddannelse for Øje. Hertil kommer Afgivelser af nogle Befalingsmænd.
    I den anledning bestemmer Generalkommandoen følgende:

1. Korporalselever af Sommerholdet 1946.

Af Vaabnene afgives:
Fodfolket 48 Elever
   Fordeles saaledes:
   Fra Korporalskolen i Sønderborg 8
   Fra Sjællandske Division 15
   Fra Jydske Division 25
Rytteriet (4 fra hvert Regiment)  8   -
Artilleriet: 15  -
   Fordeles saaledes:
   1. Feltartilleriregiment 4
    2.                -     3
    3.                -   4
   Luftværnsregimentet 4
Ingeniørtropperne   6  -
Hærens Flyvetropper  3  -
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
I alt: 80 Elever
----------------------------------------------------------------------------------------------------------


2. Korporaler af Vinterholdet 1945.

   Saafremt der af denne Kategori, hvis pligtige Tjeneste ophører med April 1947, skulle være nogle, der vil paatage sig 1/2 Aars Tjeneste ved Militærpolitiet i Tyskland fra  ca. 1/5 1947 at regne, er Regimentet bemyndiget til at antage saadanne egnede og de anvendes da vaabenvis til Aflastning af den i Punkt 1 nævnte Afgivelse af Korporalselever af  Sommerholdet 1946.  Divisioner m.fl. forhandler i den Anledning direkte med de Generalinspektører, der har Korporalseleverne underlagt, og Divisioner m.fl. har  Ansvaret for, at de i Punkt 1 nævnte Afgivelser vaabenvis bliver præsteret.

3. Rekrutter af Vinterholdet 1946.

    Kategori  I (se nedenfor): 26 Mand, der afgives med
        13 Mand af Sjællandske Division,
        13 Mand af Jydske Division.

    Kategori  II (se nedenfor): 26 Mand, der afgives med
        10 Mand af  Sjællandske Division,
        10 Mand af Jydske Division,
        2 Mand af Luftværnsregimentet (10. Artilleriafdeling),
        2 Mand af Ingeniørregimentet (Telegrafbataillonen),
        2 Mand af Hærens Flyvertropper.

     4. Befalingsmænd.
        a.      Løjtnanter af Reserven eller sekundløjtnanter:
                        Sjællandske Division        3
                        Jydske Division                 3
        b.      Sergenter eller Korporaler:
                        Sjællandske Division        3
                        Jydske Division             

Alle de her omhandlede skal have Tjenestepligt indtil Udgangen af Oktober 1947.

5. Retningslinier for Udtagelsen.

  1. Korporalselever og Korporaler til frivillig Tjeneste (jvfr. Punkt 1 og 2) samt Sergenter og Korporaler (jvfr. Punkt 4 b)
    - Nationalt paalidelig. Ikke Medlem af eller Tilknytning til noget yderliggaaende politisk Parti (saavidt dette vides eller maa formodes efter bedste Skøn)
    - Høje, pæne Folk, som hidtil har klaret sig godt paa Korporalskolen.
    - En støt og besindig Karakter.
    - God Færdighed i Dansk  -  navnlig skriftlig Dansk. Vist sig godt egnet til Tilegnelse af Lærdom da Paragraffer m.v.  vil blive Undervisningsstof.
    - Kendskab til Tysk meget ønskeligt.
  2. Rekrutter af Kategori  I
    - Nationalt paalidelige. Ikke yderliggaaende politisk Indstillign (bedste Skøn).
    - Egnet til at være Motorvognsfører, helst med Førerbevis.
    - Om muligt lidt sprogkundskaber i Tysk.
  3. Rekrutter fra Kategori  II samt Løjtnanter af Reserven eller Sekundløjtnanter (jvfr. Punkt 4 a)
    - Nationalt paalidelig. Maa ikke være Medlem af eller have Tilknytning til noget yderliggaaende Parti.
    Vedkommendes "Personlige Oplysninger" bedes omhyggeligt undersøgt med Henblik paa Medlemskab af Ungdomsforbund eller lignende kan være vejledende, hvor man bliver nødt til at Bygge paa Skøn. Der maa lægges allerstørste Vægt netop på dette Punkt.
    - Gode Kundskaber og Almendannelse. Skal kunne forstaa og helst ogsaa tale Engelsk tilfredstillende.
    -  Kendskab til Tysk ønskeligt.
    -  Fortrinsvis  ønskes Folk fra Toldetaten og Skattevæsnet samt Jurister, Skoilelærere eller andre, hvis
    -  civile Erhverv kan siges at være af "inkvisitorisk" art.
  4. Det skal udtrykkeligt præciseres overfor Befalingsmænd og Korporalselever, at Tjenesten ved Militærpolitiet ikke afskærer dem fra paa normal Vis at søge Optagelse i Vaabnenes Befalingsmandsskoler til November 1947, dersom de i øvrigt er egnede. Korporalseleverne kan paaregne udnævnelse til  Underkorporaler  og Korporaler uden Eksamen paa lige fod med de Elever, der fortsætter Uddannelsen paa Korporalskolerne.
  5. Generalkommandoen lægger den største Vægt paa, at foranstaaende Retningslinier følges meget nøje. Militærpolitiets Folk vil alle enkeltvis - gennem deres Arbejde blive en Del af den danske  Besættelsesstyrke, som først og hyppigst kommer i Berøring med de britiske Myndigheder og den tyske Befolkning.
    Det kan derfor næppe undgaas, at den danske Besættelsesstyrke i nogen Grad vil blive bedømt ud fra Militærpolitiets Optræden.

 

  1. Alle forannævnte skal  -  delvis under Ledelse af Personale fra Rigspolitiet - gennemgaa en Uddannelse af ca. 6 ugers Varighed.  Generalkommandoen ønsker snarest og senest den 1/3 1947 at modtage Fortegnelser over det i henhold til Punkt 1 - 4 udpegede Personale.
  2. Samling til Uddannelse vil ske paa nærmere Ordre herfra, antagelig omkring den 1/3 1947. Ved Mødet skal det ikke-selvbeklædende Personale ved de paagældende Regimenters Foranstaltning være udrustet med Munderingssager som i Krigsministeriets Skrivelse C. 8296 af 1/10 1946 til Hærens Munderingsforvaltende Myndigheder angivet, nemlig med:
1 Klædesuniform 1944  til Udgangsbrug
1          do             1944  til Øvelsesbrug (denne Uniform skal dog for alle være af engelsk eller dansk Model).
1  Sæt Overtrækstøj  (i den Udstrækning Beholdningerne tillader det)
1  Sæt Gymnastiktøj
2  Halsbind
2 Par Vanter
1 Halstørklæde (Halsbeskytter)
1 Pullover
1  Par Gymnastiksko
2  Par Støvler
1  Par Gamacher
1  Par Badetøfler
1  Sæt Spiserekvisitter
1 Sæt Bepakningssager

Hjelm, og øvrig Udrustning  (Livrem, Brødpose, Tornyster o.s.v. vil blive udleveret ved Militærpoliti-
Kompagniet.

E.     B.

Sign.:  E. Møller

Chef for Generalstaben.

For afskriftens rigtighed:
E.Løvenvig.

Til toppen af siden


Militærpolitiets første instruks

Den Danske Brigade i Tyskland,
København den 28/5 1947

Til Tjenestebrug

Foreløbig Instruks for Militærpolitiet 

ved Den Danske Brigade i Tyskland

Almindelige Bestemmelser.

§ 1. Det er Militærpolitiets Pligt at bidrage til Opretholdelse af Ro og Orden, at medvirke til Disciplinens Gennemførelse, at forhindre Forbrydelser og Forseelser, samt naar saadanne er begaaet da at drage Omsorg for, at den skyldige udfindes og drages til Ansvar.

§ 2. Til Gennemførelse heraf iværksætter Militærpolitiet Patrouilletjeneste i Garnisonsbyerne, og hvor det i øvrigt viser sig paakrævet eller befales af Brigaden, samt udsender motoriserede Færdselspatrouiller paa Vejene i Området, ligesom det af sig selv eller efter Anmeldelse iværksætter Undersøgelser og Observationer til Konstatering af, hvorvidt Forbrydelser, herunder Sort Børs og ulovlige Valutatransaktioner begaas af militært Personel eller er rettet mod dansk Ejendom eller er til Skade for den danske Stat iøvrigt. Efter Brigadens nærmere Bestemmelser følger Militærpolitiet Orlovstog. Ligeledes efter Brigadens nærmere Bestemmelser medvirker Militærpolitiet ved Udfindelse af Smittekilder til Kønssygdom. Militærpolitiet kan anvendes ved afholdelse af Razziaer og lignende og til at foretage større Afspærringer eller Færdselsreguleringer. Militærpolitiet foretager Eftersøgning af Desertører eller Absentanter.

Militærpolitisoldatens særlige Pligter.

§ 3. Der er enhver Militærpolitisoldats Pligt at udføre al sin Tjeneste med Nidkærhed og pligtopfyldende Samvittighedsfuldhed, men tillige uden Smaalighed. Det er saaledes en ubetinget Tjenestepligt at sørge for nøje Gennemførelse af de til enhver Tid gældende Love og Bestemmelser, og Militærpolitisoldaten maa ingensinde af egen Drift eller efter eget Skøn eller af Venskabs- eller andre Tjenesten uvedkommende Forhold, lade sig afholde fra fuldt ud at optræde eller handle, saaledes som hans Tjenestepligt i det enkelte Tilfælde byder ham.

§ 4. Militærpolitisoldaten skal under hele sin Tjeneste optræde roligt, besindigt og velovervejet, men tillige med fornøden Fasthed og Bestemthed. Enhver Paatale skal, hvadenten den senere skal gøres til Genstand for Rapportoptagelse eller faar Anholdelse til Følge, fremsættes i en tjenstlig korrekt Form og klar Paavisning af, hvad der har givet Anledning til Paatale, og Militærpolitisoldaten maa ikke indlade sig i Disput eller Skænderi med den, han henvender sig til med Paatale for Øje. Drejer det sig om en Overmand, og denne f.Eks. skulle udbede sig en nærmere Forklaring eller Redegørelse, skal Militærpolitisoldaten i en tjenstlig korrekt Form oplyse ham om, at han i Forholdet handler i Overensstemmelse med sin Instruks og på Forlangende skal Militærpolitisoldaten straks oplyse sit Navn, samt til hvilken Station, han hører, ligesom han uopfordret skal fremvise sit Identitetskort. Hvor Rapport indgives, skal Militærpolitisoldaten paa Stedet oplyse vedkommende om, at saadant vil ske, og at Rapporten paaføres en Bemærkning om, at en saadan Oplysning er blevet givet. Hvor flere Militærpolitisoldater optræder samlet fører den, der er udpeget som Patrouillefører alene Ordet. De øvrige paahører i Tavshed Samtalen for senere at kunne optræde som Vidner.

§ 5. Militærpolitisoldaten skal saavel i som udenfor Tjenesten føre en uangribelig Vandel, saaledes at han ikke i Tjenesten og til Skade for denne kommer ud for Vanskeligheder paa Grund af paaviseligt Brist i egen Adfærd. Det er saaledes forbudt Militærpolitisoldaten at vise sig offentlig i synlig spirituspaavirket Tilstand, selv om dette i sig selv ellers ikke vilde vække Forargelse eller give Anledning til Fare eller Ulempe for andre.

§ 6. Det er Militærpolitisoldaten forbudt under nogen Form at modtage eller lade sig tilsige Gave, Laan eller anden Begundstigelse af nogen Brigaden tilhørende Person eller af den tyske Civilbefolkning. Ej heller maa han saavel i som udenfor Tjenesten lade sig traktere, bortset fra ligestillede Kammerater eller Overmænd indenfor Militærpolitiet. Forsøg paa Bestikkelse skal indberettes i Rapportform.

§ 7. Det maa anses for uforeneligt med en Militærpolitisoldats Tjenestepligt at staa i noget Venskabs- eller Bekendtskabsforhold til den tyske Civilbefolkning. Skulde saadant desuagtet finde Sted, er det hans Pligt at afgive  Melding herom til Chefen. Saafremt denne - eventuelt efter at have undersøgt Sagen nærmere - skønner, at Forholdet er eller kan blive til Skade for Tjenesten, skal han give vedkommende Militærpolitisoldat Paabud om straks at afvikle Forholdet. I Tilfælde af, at en Militærpolitisoldat kommer til Kundskab om, at denne Meldingspligt eller selve Forbudet ikke overholdes, skal han afgive Melding herom til sin nærmest Foresatte, idet Overtrædelsen maaske kan blive til stor Skade for Militærpolitiets Virke.

§ 8. Militærpolitisoldaten skal i det hele udvise en vis Varsomhed med kritikløst at indlede eller pleje nye Venskabsforhold under sin Tjeneste i Militærpolitiet, idet saadant ofte kan komme til at vanskeliggøre ham Tjenesten sidenhen, naar han maaske i Tjenesten maa optræde overfor  vedkommende.

§ 9. Militærpolitisoldaten skal  til enhver Tid, men navnlig i Tjenesten, være yderst omhyggelig med sin Paaklædning og med sin Person. En god Militærpolitisoldat kendes blandt andet ogsaa paa en velbarberet Hage, et plejet og klippet Haar, velsoignerede Hænder samt en reglementeret og velpresset Uniform. Uniformshuen maa ikke bæres paa Sned eller skubbet tilbage, men skal bæres, som det er foreskrevet af Kompagniet. Han skal nok virke fiks, men derimod aldrig "billig" eller lapset, hvilket er uforeneligt med den Myndighed, der er tillagt Militærpolitiet, eller den Respekt, enhver i Militærpolitiet skal stræbe efter maa blive dette til del.

§ 10. Militærpolitisoldaten skal optræde hjælpsomt, hvor saadant maatte være paakrævet. Han skal have nøje Rede paa alt af Interesse i sin Garnisonsby, saaledes at han er i stand paa fyldestgørende Maade at besvare Spørgsmaal fra tilrejsende eller fremmede Soldater.

Rapporter, Meldinger m.v.

§ 11. Om ethvert Forhold, som gøres til Genstand for Undersøgelse, samt om enhver indgaaet Anmeldelse, skal udfærdiges Rapport, hvilken skal indføres i Stationens Anmeldelsesprotokol. Om andre Forhold, som ikke kan gøres til Genstand for Paatale , eller som ikke vedrører Militærpolitiets Virke, skal udfærdiges tjenstlig Melding (Notits), hvilken skal indføres i Stationens Korrespondancebog, med mindre det drejer sig om Forhold, som ifølge Sagens Natur maa betragtes som Fortroligt. I saadanne Tilfælde afleveres Notitsen direkte til Chefen eller dennes Stedfortræder.

§ 12. De i et Vagtdøgn indkomne Rapporter og Meldinger, som er færdigbehandlet fra Stationens Side, skal efter Chefens nærmere Bestemmelser indsendes til dennes Kontor, hvorfra den videre Ekspedition foretages.
Om vigtigere Sager eller større Hændelser eller Ulykker indberetter den enkelte Station dog uopholdeligt telefonisk til Chefens Kontor. Om Undersøgelser, der strækker sig over længere Tid end en Uge, skal Chefen holdes underrettet ved Forelæggelse af det indsamlede Materiale.

§ 13. Enhver tjenstlig Indberetning eller Rapport skal være kortfattet og klar, men udtømmende og saglig og frem for alt i nøje Overensstemmelse med Sandheden. Den skal udfærdiges snarest efter, at Anmeldelse er indgaaet, eller Undersøgelse iværksat, og senest inden Stationen forlades endeligt ved Vagtskifte, hvorefter den skal afleveres til vagthavende Befalingsmand. Den skal udfærdiges med Maskinskrift og underskrives af Udstederen tydeligt og med Blæk. Hvor det drejer sig om Forhold, som skal gøres til Genstand for nøjere eller senere Undersøgelse, udleveres Rapporten paany til Udstederen, som derefter skal opbevare den i det til dette brug udleverede Omslag. Anmeldelsesprotokollen skal til enhver tid udvise, hvor en Rapport befinder sig og Tidspunktet for den enkelte Ekspedition Sagen Vedrørende. 

§ 14. Alle Notater, som Militærpolitisoldaten foretager i Anledning af Tjenesten, skal nedskrives i den ham til dette brug udleverede Notebog, hvilken derfor skal medhaves under al Tjeneste. Udenfor Tjenesten skal Notebogen opbevares i vedkommendes Rapportomslag. Hvert Notat skal forsynes med Dato og Klokkeslet, og skriften skal være let læselig. Der må ikke indføres Tjenesten uvedkommende Notater i Bogen. Der må ej heller udrives blade af Bogen. Saa snart Rapport eller Melding er udfærdiget paa Grundlag af Notatet, afkrydses dette og forsynes med en kort Paategning om Dato og Klokkeslet for Udfærdigelsen. Naar Lommebogen er udskrevet, skal den afleveres  til Stationslederen for Arkivering. Ved Gennemførelsen af disse Foranstaltninger sikrer man Mulighed for, at Militærpolitisoldatens Notater senere kan støtte hans Forklaring som Vidne i en Sag. Stationslederen foretager periodiske Eftersyn af Notebøgerne og paataler Mangler ved deres Brug.

Anholdelser, Magtanvendelse og Brug af Vaaben.

§ 15. Saafremt Militærpolitiet er nødsaget til at skride til Anholdelse, skal denne ubetinget gennemføres. Anholdelsen skal gennemføres uden unødig Haardhed, f.Eks. ved en simpel Anmodning om at følge med til Stationen, men man skal dog alligevel være agtpaagivende overfor den anholdte og ikke give denne Lejlighed til Flugtforsøg eller til at øve vold. Sætter anholdte sig til Modværge eller gaar til Angreb, er det Militærpolitiet tilladt at udfolde saa megen Magt, som er nødvendig for at overvinde Modstand eller afværge Angrebet, og den anholdte må da selv bære Ansvaret for den Skade, der eventuelt derved bliver tilføjet ham. Magtudfoldelsen maa dog ikke overstige, hvad der i det enkelte Tilfælde maatte være paakrævet, og Militærpolitiet skal tilstræbe at uskadeliggøre  anholdte uden at tilføje ham egentlig Skade. Er anholdte helt ustyrlig eller en farlig Person, kan han belægges med Haandjern. Selv om anholdte ofte i høj Grad kan virke udfordrende ved haanlige, udæskende eller nedsættende Bemærkninger, eller under forudgaaende Haandgemæng forsætligt eller uagtsomt har tilføjet Militærpolitiet Knubs eller Skader, maa dette ikke lade sig forlede til i Hidsighed at fortsætte med Magtanvendelse, efter at Modstanden er overvundet. Den anholdte kan senere drages til ansvar  for sin Adfærd under Anholdelsen. Militærpolitiet er kun en udøvende Myndighed - ikke en straffende.
Tjenestgørende Personel, eller Personel, som skal tiltræde Tjeneste, maa så vidt muligt ikke sættes under Anholdelse. Dersom Anholdelse er uomgængelig nødvendig, skal Militærpolitiet forinden give anholdtes foresatte Meddelelse paa en saadan Maade, at nødvendige Dispositioner kan træffes af denne.

§ 16. Enhver anholdt skal straks indbringes til Politistationen, og denne Transport skal foregaa saaledes, at der ikke derved vækkes mere Opsigt end nødvendigt - altså normalt i Vogn. Under Transporten skal Militærpolitisoldaten være opmærksom paa, at anholdte ikke ser Lejlighed til at kaste noget fra sig eller stikke saadant til Side. Det benyttede Køretøj skal derefter straks efterses, saa snart anholdte er afleveret. Ved ankomsten til Stationen afleveres han til Vagthavende Befalingsmand, som paaser, at Visitation foretages. Man maa her mærke sig, at Visitationen, saafremt anholdte er en Kvinde, skal foretages af en Kvinde, f.Eks. en af de danske Sygeplejersker eller lignende. Alt, som kan have Betydning for den foreliggende Sag, tages vidnefast i Bevaring og nummereres. Anholdtes øvrige Ejendele samles, og vagthavende Befalingsmand paaser, at eventuelle Penge eller Værdigenstande opbevares i Konvolut og under Laas af vagthavende Befalingsmand, indtil de atter kan udleveres anholdte eller kan afleveres sammen med denne til rette vedkommende. Vagthavende skal endvidere have Ansvaret for, at en anholdt fratages alt, hvormed han kan tilføje sig selv Skade eller maaske begaa Selvmord. Endvidere skal vagthavende Befalingsmand straks foretage Indførsel i Stationens Anholdelsesprotokol.

§ 17. Saa snart anholdte er visiteret, kan han af den vagthavende Befalingsmand enten beordres anbragt i Stationens Vagtlokale, eller han kan indsættes i et særligt aflaaset rum,
saafremt et saadant forefindes, medens videre Undersøgelse anstilles og Rapport udfærdiges. I Vagtstuen paahviler bevogtningen af anholdte Stationsvagten. Er anholdte anbragt i et særligt laaset rum, skal han tilses af Stationsvagten mindst een Gang hver Time, ligesom vagthavende mindst een Gang i Løbet af Vagten skal inspicere de anholdte. Det maa erindres, at Militærpolitiet er ansvarlig for den anholdtes Liv og Helbred i Henhold til Straffeloven. Skønnes det, at en anholdt trænger til Lægehjælp. eller fremsætter han selv Anmodning herom, skal vagthavende Befalingsmand drage Omsorg for, at saadan snarest ydes ham, eventuelt ved at anholdte transporteres til Hospital eller Infirmeri. Man skal hellere være lidt for omhyggelig end for skødesløs. Viser det sig, at anholdte blot simulerer, udbeder Militærpolitiet sig Erklæring herom af Lægen, og Rapporten paaføres en Bemærkning herom bilagt Lægeerklæringen, saaledes at anholdte ogsaa kan blive draget til 
ansvar for det Tidsspilde og den Besværlighed, han har afstedkommet.

§ 18. Anholdtes Ophold på Politistationen skal gøres saa kortvarigt som muligt. Kan det straks overses, at den fornødne første Undersøgelse vil komme til at strække sig over mere end 4 Timer, skal vagthavende Befalingsmand telefonisk underrette vedkommendes Afdeling om anholdtes Tilstedeværelse paa Stationen og Grunden til denne. Saa snart Undersøgelsen er saa vidt gennemført, at der er skabt fornøden Klarhed i Sagen - eventuelt skabt Grundlag for Fængsling - afleveres anholdte sammen med Rapporten og det i Bevaring tagne til vedkommende Afdeling. 
Militærpolitiet kan senere paa Begæring af vedkommende Afdeling, Rettergangschef, Auditøren eller hvem Sagen iøvrigt kommer til at paahvile, foretage yderligere Afhøringer eller Undersøgelser. Hvor yderligere Momenter af Betydning for Sagen senere maatte dukke op, nedfældes disse i en ny Rapport, som ad normal Vej tilstilles rette vedkommende. Anholdte maa ikke tilbageholdes paa Stationen ud over 8 Timer, med mindre Sagen har været forelagt Rettergangschefen, og denne har givet Tilladelse til Yderligere Tilbageholdelse. Hvor det drejer sig om Militærpersoner af fremmed Nationalitet, forelægges Sagen for Brigadens Stabschef, der træffer Afgørelsen. Anholdte tyske Civilpersoner afleveres straks til det tyske Politi tillige med fornødne Oplysninger om det passerede, med mindre det drejer sig om en forbrydelse mod Brigadens Sikkerhed, eller hvor man af særlige Grunde ønsker anholdtes første Afhøring foretaget ved dansk Foranstaltning.
Sager af denne Art skal ligeledes forelægges Brigadens Stabschef til Afgørelse. Hvor denne, Souchefen eller Brigadens Chef ikke straks kan træffes, træffer Militærpolitikompagnichefen midlertidigt Afgørelse eventuelt i Samraad med engelsk Forbindelsesofficer eller public safety officer ved nærmeste Mil.Gov.Det., indtil Brigadens Afgørelse kan indhentes.

Militærpolitiets Brug af Vaaben.

I

§ 19. 

  1. Skydevaaben må kun anvendes i de Afsnit II nævnte Tilfælde, og kun, naar andre Midler til Formaalets Gennemførelse under de givne Forhold skønnes utilstrækkelige.

  2. Forinden der gøres Brug af Skydevaaben, bør der i alle Tilfælde, hvor der er Tid dertil, og Forholdene gør det muligt, gives Advarsel ved Tilraab om, at Skydevaaben vil blive benyttet, og affyres Skræmmeskud. Skræmmeskud affyres lige op i Luften. Skræmmeskud maa under ingen Omstændigheder anvendes udenfor de Tilfælde, hvor Betingelserne for Brug af Skydevaaben er til Stede.

  3. Personale, der er under direkte Kommando af en Leder maa, bortset fra Selvforsvar, kun anvende Skydevaaben, naar Lederen giver ordre dertil.

  4. Naar Forholdene ikke maatte nødvendiggøre anden Fremgangsmaade, bør det under Skydningen tilstræbes alene at uskadeliggøre den paagældende, f.Eks. ved Skud mod Arm eller Ben, saaledes at Vaabenbrug eller Flugt umuliggøres. Skydevaaben maa kun i yderste Nødstilfælde anvendes, naar der er nærliggende Fare for, at andre Mennesker kan rammes.

  5. Om enhver Anvendelse eller Trussel om Anvendelse af Skydevaaben skal der omgaaende ad Tjenestevejen ske skriftlig Indberetning til Chefen, ligesom der snarest skal foretages fornødent Notat i Stationsdagbogen.

II
Skydevaaben maa anvendes i følgende Tilfælde

  1. Til Selvforsvar overfor overhængende eller påbegyndt livsfarligt Angreb samt til Afværgelse af lignende Angreb mod andre Personer.

  2. Naar det skønnes nødvendigt for at gennemføre Anholdelse eller forhindre Undvigelse af Forbrydere, undvegne Fanger eller tvangsanbragte Personer, som Militærpolitisoldaten efter det for ham foreliggende med føje maa anse for samfundsfarlige, enten fordi de maa antages at have begaaet eller ville begaa alvorlige Forbrydelser (Drab, grove Overfald, Sabotagehandlinger, Spionage, Røveri, Grove Sædelighedsforbrydelser o.lign.) eller som Følge af særlige Omstændigheder (f.Eks.Besiddelse af Vaaben).

  3. Naar en Person, der træffes under mistænkelige omstændigheder, flygter, efter at Militærpolitiet har paabudt ham at standse og ved Tilraab tilkendegivet ham, at der vil blive skudt, og derefter affyret Skræmmeskud. I saadanne Tilfælde maa skydevaaben dog kun anvendes, naar det skønnes af væsentlig Betydning, at den paagældende anholdes, og naar andre Muligheder for at gennemtvinge dette ikke skønnes at foreligge.

  4. Til Afværgelse af farlige Angreb paa vigtige offentlige Institutioners Bygninger, saasom militære Etablissementer, Militærpolitiets og Retsvæsenets Lokaler og Militærguvernementets Embedskontorer, og paa samfundsvigtige Indretninger, saasom offentlige Samfærdselsmidler, Telefon-, Telegraf- eller Radiosendeanlæg, Elektricitetsværker, Broer, Havneanlæg og lignende, samt til Afværgelse af andre skadegørende Handlinger af samfundsfarlig Karakter.

  5. Til Splittelse af ulovlige Møder, Opløb og Optog, der maa antages at have de førnævnte Angreb til Formaal. Naar Angreb ikke finder Sted, maa Skydevaaben kun anvendes, efter at der 1 gang er raabt:"Strasse frei! Es wird Geschossen!", og Mængden da ikke forsøger at passere Gaden.

o-o-o-o-o-o

Under Militærpolitets Arbejde for at opretholde Ro og Orden og til Beskyttelse af civile Borgere mod Urostiftere og Voldsmænd kan Nødvendigheden paabyde Militærpolitiet at gøre Brug af Staven. Det maa altid ske med Besindighed for ikke at tilføje større Overlast end nødvendigt, og det bør tilstræbes kun at ramme Armene, Brystet eller Ryggen.

Staven bør kun benyttes:

  1. Naar det er nødvendigt for at afværge personlig Overlast mod vedkommende Militærpolitisoldat selv eller andre, eller for at afværge groft Hærværk.

  2. Ved Anholdelse af farlige Forbrydere, naar Militærpolitisoldaten har Grund til at tro, at han ikke paa anden Maade kan sikre sig den paagældende Person.

  3. Naar det er nødvendigt, fordi nogen med Magt søger at hindre en Tjenestehandling, saasom naar nogen søger at hindre Militærpolitiet i at anholde en Person eller søger at befri en anholdt.

  4. Til Fremtvingelse af Lydighed overfor en givet Befaling, hvis øjeblikkelige Efterkommelse er en Nødvendighed, og mod hvilken der gøres aktiv eller passiv Modstand, som ikke paa anden Maade skønnes at kunne overvindes. Iøvrigt maa Staven ikke benyttes til Fremtvingelse af Lydighed overfor en befaling og endmindre i Anledning af Fornærmelse eller Skældsord. Militærpoliti under samlet Kommando maa kun bruge Staven efter Ordre, med mindre de under Punkt 1 anførte Omstændigheder foreligger. Om enhver Brug af Staven skal vedkommende Militærpolitisoldat afgive skriftlig Melding til Chefen, ligesom Indførelse desangaaende skal ske i Stationens Dagbog.

Afhøring.

§ 20. Alle Spørgsmaal under en Afhøring skal formuleres tydeligt, bestemt og letfatteligt, saaledes at det er klart, hvad der bekræftes eller benægtes ved Svaret, og intet Spørgsmaal maa fremsættes saaledes, at noget, der er benægtet eller ikke vedgaaet, forudsættes tilstaaet. Løfter, urigtige Foregivender eller Trusler maa ikke anvendes i den Hensigt at fremtvinge en Tilstaaelse, ej heller maa Afhøring unødigt forlænges i dette øjemed.

Stationslederens Forhold.

§ 21. Stationslederen har den daglige Ledelse af og Opsyn med Stationens Arbejde og med dens Personel. Han fordeler Personellet til de forskellige Tjenester efter Chefens Direktiver og under Hensyn til Tjenestens Tarv og den enkeltes Kvalifikationer. Han udarbejder en Tjenesteomgang for Stationens Personel. Han skal give Belæring til og drage fortsat Omsorg for fortsat Uddannelse af det ham underlagte Personel, idet han saa vidt muligt ogsaa arbejder med den enkelte med det Formaal at faa bragt Styrken frem til en saa ensartet høj Standard som muligt. Han skal navnlig sikre sig, at enhver er vel inde i de for hans specielle Tjenestegren gældende Bestemmelser. Han tilstaar Personalet de almindelige Friheder og indberetter til Chefen Ansøgninger om Orlov eller andre større Friheder.

Han skal have nøje Indsigt med, hvad der forefalder af Sager indenfor Stationens Omraade og disse Sagers rette og rettidige Behandling, ligesom han holder Chefen underrettet herom i Henhold til de givne Bestemmelser.
Han vaager over Disciplinens Opretholdelse og over Personellets gode Opførsel, Tone og Påklædning.
Han har Ansvaret for Inventarets og Udrustningens forsvarlige Anbringelse, Pasning og Anvendelse - herunder navnlig Stationens Køretøjer.
Han paaser ved daglige Inspektioner, at personellets Kvarterer, Stationens forskellige rum, Garager og lignende er vel rengjorte og i forskriftsmæssig stand.
Han paaser, at Stationens skriftlige Forretning er udført forskriftsmæssigt, navnlig Rapporter, Anholdelses- Anmeldelsesprotokollen samt Stationens Dagbog. Han udfærdiger eller lader udfærdige "Daglig Melding" til Chefen, og han underskriver personligt Meldingen.
Stationslederen skal efter Chefens nærmere Bestemmelser være at træffe paa Stationen til bestemte Tider samt iøvrigt saa ofte, som Tjenesten maatte gøre det nødvendigt.
Ved Fravær skal han drage Omsorg for, at han ved Oplysning om Opholdssted, eventuelt Telefonnummer, kan træffes fra Stationen.
Naar Tjenesten paa Stationen iøvrigt tillader det, foretager han personligt Inspektion i Omraadet.
Hvor Uro, Demonstrationer eller andre større farlige Begivenheder finder Sted eller kan forventes, tager han personligt Ledelsen af Tjenesten i sin Haand. Saafremt hele Styrken eller dele deraf skal foretage en Aktion, leder han  selv denne i Marken. Saafremt Stationen modtager Forstærkninger fra andre Stationer, overtager han ogsaa Ledelsen af disse, indtil Chefen er kommet til Stede og selv har overtaget Kommandoen eller bestemt, hvorledes Kommandoforholdene skal ordnes.
Naar Stationslederen opholder sig paa Stationen til de faste Tider, virker han tillige normalt som Vagthavende Befalingsmand, med mindre særlige Forhold gør sig gældende eller anderledes bestemmes af Chefen, f.Eks af Uddannelseshensyn.

Vagthavende Befalingsmands Forhold.

§ 22. Vagthavdende Befalingsmand har Ansvaret for Tjenestens Detailler i sin Vagt. D.v.s. Personellets Anvendelse i Overensstemmelse med Tjenesteomgangen, Instruktion og Mønstring ved Udsendelse af Patrouiller, Stationsvagtens og postfrit Personels Forhold og Orden i Stationens Lokaler, jfr. § 23, anholdtes rigtige behandling, jfr. §§ 16, 17 og 18, Føring af Stationens Dagbog, Forberedelse af "Daglig Melding", Modtagelse, Gennemlæsning, eventuel Rettelse af indgivne Rapporter, jfr. §§11 og 14, Modtagelse og Bedømmelse af alle indgaaede Meldinger, jfr. § 12 stk.2. Af Stationens Dagbog skal Side 9 bl.a. fremgaa, hvorledes tjenesten i alle Døgnets Timer har været fordelt mellem personalet, udsendte Patrouiller og disses Postgang, hvem der har været Stationsvagt og til hvilke Tider, hvem af Stationsvagten der har været udpeget til at holde Opsigt med anholdte. Endvidere optages i Dagbogen Bemærkninger om særlige Begivenheder, saasom anholdte, Udrykninger til Uorden, Færdselsuheld og lign., samt hvilke Militærpolitisoldater, der har deltaget i Udrykningen. Endvidere skal Fridage, Orlov, Sygdom eller andet Fravær fremgaa af Dagbogen samt alle saadanne Bemærkninger, som kan have Betydning ved en senere Rekapitulation af, hvorledes Tjenesten på en bestemt Dag og Klokkeslet har formet sig. Ved Vagtskiftet skal Dagbogen underskrives af vagthavende Befalingsmand.
    Saafremt vagthavende Befalingsmand ikke er identisk med Stationslederen, skal han i Tvivlstilfælde indhente nærmere Ordre hos ham, navnlig hvor det drejer sig om anholdte eller kriminelle Sager, hvor stor Skade kan forvoldes ved forkert Optræden.
     Gør vigtigere Begivenheder, f.Eks. Melding om større Slagsmaal mellem Soldater og tysk Cicilbefolkning o.lign. det nødvendigt, at han selv personligt maa tage Ledelsen af en Udrykning, skal han midlertidigt overdrage sin Tjeneste til den bedst egnede tilstedeværende, idet han dog, saafremt han kan forudse, at udrykningen vil blive af længere Varighed, drager Omsorg for, at en anden vagthavende Befalingsmand, som har Dispositionstjeneste, evt. Stationslederen, tilkaldes. Ved kortere Udrykninger, hvilket vil sige op til en Time, underrettes derimod blot den Befalingsmand, som har Dispositionstjeneste, saaledes at han kan holde sig rede.
    Saafremt der indgaar Melding om begaaede Forbrydelser - bortset fra rene Smaatterier - , sørger vagthavende Befalingsmand for, at Kriminalafdelingen bliver underrettet. Befinder Kriminalpoliti sig i forvejen på Stationen, henvises Sagen straks til dette.
    Med Hensyn til Udrykning skal vagthavende Befalingsmand mærke sig, at det er af stor Betydning, at den foregaar saa omgaaende som overhovedet muligt. Hurtig Hjælp er dobbelt Hjælp. Dertil kommer, at tysk Politi ingen Ret har til at skride ind mod militært Personel, bortset fra rene Undtagelsestilfælde, hvor en døddrukken eller sindssyg Soldat gaar helt amok og udsætter Liv eller betydelige Værdier for overhængende Fare, og endda kun saafremt Militærpoliti eller andet militært Personel ikke hurtigt kan skaffes frem. Det maa være en Æressag for Militærpolitiet at være paa Pletten, saaledes at der ikke gives en Tysker Lejlighed til at lægge Haanden paa en dansk Soldat, selv om denne ganske vist har været en daarlig Soldat.

Forhold som Stationsvagt.

§ 23. Stationsvagten paaser den indre Tjeneste paa Stationen og beskæftiges af vagthavende Befalingsmand. Stationsvagten skal til enhver Tid være parat til Udrykning,   
hvorfor dens Paaklædning skal være fuldt reglementeret. Saafremt der oprettes Telefonvagt paa en Station, passes denne af Stationsvagten. Alle Opkald skal besvares med Ordene: "Militærpolitiet, Station X". Talen skal være tydelig og Formen korrekt. Er der Omstilling, skal alle Anmodninger om Assistance, Meldinger om Trafikuheld o.lign., som giver Anledning til Udrykning straks stilles ind til vagthavende Befalingsmand, og Telefonvagten maa ikke sinke Ekspeditionen ved unødig Snak. Er der ikke Omstilling, tilkaldes vagthavende Befalingsmand. Alle andre Meldinger, som ikke skal besvares af vagthavende Befalingsmand, nedskrives straks på Telefonblokken, gentages for at sikre, at Meldingen er rigtig opfattet og afleveres straks til vagthavende Befalingsmand, idet Telefonvagten  forinden forsyner Meldingen med sit Navn og Tidspunktet for Modtagelsen.
Stationsvagten bevogter og tilser eventuelle Anholdte, jfr. navnlig § 17. Under Stationstjeneste er det tilladt Personellet at ryge, safremt det ikke er optaget af Ekspedition. I de for Ekspedition aabne Lokaler er der forbudt at spise eller nyde Drikkevarer, ligesom Kortspil eller andet Tidsfordriv er forbudt. Derimod er der intet til Hinder for, at noget saadant kan finde Sted, saafremt der findes en særlig Spisestue eller andet passende Lokale, som ikke er tilgængeligt for Publikum. Streng Maadeholdenhed med Hensyn til Nydelse af Spiritus skal dog iagttages, hvilket i Praksis vil sige, at Indtagelse af Drikkevarer, bortset fra Kaffe, The eller alkoholfri Drikke, skal indskrænkes til Nydelse af en enkelt Pilsner til Maden eller som Læskedrik. Snaps til Maden kan saaledes ikke tolereres. Paa særlige Højtids- eller Festdage, saasom Kongens Fødselsdag eller lignende, kan Stationslederen dog gøre en Undtagelse ved at tillade Nydelse af et Glas Vin, men Indtagelsen heraf skal i saa Fald gives en mere rituel Form,
f.Eks. ved at Stationslederen samler Personalet og leder Festligholdelsen, hvorefter alle igen begiver sig til Arbejdet.
    Der skal til enhver Tid herske Ro og god Orden i Ekspeditionslokalet. og eventuelle Radioapparater eller Højttalere maa ikke placeres her. Det Militærpersonel, som opholder sig i Ekspeditionslokalet, skal sysselsættes paa en passende Maade, f.Eks. med Rapportskrivning, Afhøring, Telefonpasning, evt. Læsning af Bog - ikke Avis - eller anden tilsvarende nyttig Beskæftigelse, saaledes at Besøgende ingensinde kan faa et forkert Indtryk af Militærpolitiets Virke. Stationsvagten skal nøje overholde de af vagthavende Befalingsmand ved Tjenestens Begyndelse givne Instrukser, saaledes at Stationstjenesten ligesom al anden Tjeneste i Militærpolitiet foregaar efter en Plan. Hver af Stationsvagterne skal til enhver Tid vide, hvem der skal bevogte anholdte, hvem der skal passe Telefon o.s.v., og til hvilke fastsatte Tider, saaledes at et Ansvar for eventuel Pligtforsømmelse straks kan placeres. Det maa være en Regel, at den Stationsvagt, som er sat til at bevogte Anholdt, der ikke er anbragt i særligt aflaaset Lokale, ikke kan beskæftiges med andet Arbejde, saalænge Bevogtningen foregaar. Iøvrigt er der intet til Hinder for, at flere forskellige Hverv passes af samme Mand.

Forhold som Patrouille.

§ 24. Under Patrouilletjeneste skal navnlig paases, at militært Personel uden Hensyn til Grad eller Nationalitet iagttager en sømmelig og korrekt Adfærd, at Paaklædningen er reglementeret, og at alle andre militære Forskrifter for Færdsel paa offentlig Gade, samt de almindelige Trafikbestemmelser efterleves. I mindre graverende Tilfælde saasom smaa Mangler ved Påklædningen, mindre Færdselsforseelser, generende højrøstet Adfærd uden Spirituspaavirkning o.lign., gives Paatale paa Stedet med Paabud om at bringe det paatalte til Ophør. I graverende Tilfælde, saasom grovere Mangler ved Paaklædningen, f.Eks. helt opknappet Vaabenbluse, større Færdselsforseelser, navnlig hensynsløs og uforsvarlig Kørsel, Raaben, Skrigen eller anden voldsom, larmende Adfærd, som kan give Anledning til offentlig Forargelse og lignende grovere Forhold, gøres til Genstand for Paatale i Forbindelse med Optagelse af Rapport. Ligeledes skal alle Færdselsuheld, hvori militært Køretøj eller Personel er indblandet, og hvor Skade paa Person eller Gods, gøres til Genstand for Undersøgelse og Udfærdigelse af Rapport. I meget graverende Tilfælde, saasom naar et givet Paabud ikke straks efterkommes, eller Forseelsen fortsættes trods Paatale, hvor det drejer sig om Drukkenskab, hvor en Militærperson, som ikke er kendt, ikke kan legitimere sig ved Forevisning af Personkort, ved Kørsel i spirituspaavirket Tilstand, samt ved aabenlys udfordrende eller tilsigtet grov, generende Adfærd overfor den stedlige Civilbefolkning, og lignende meget grove Brud paa Ro og Orden, eller hvor den skyldige træffes under Udførelse eller paa friske Spor - herunder Sort Børs o. lign.- skal Militærpolitiet straks skride til Anholdelse. Det samme gælder, hvor en Militærperson træffes i forbudt tysk Hus eller Omraade eller til Tider, hvor saadant Ophold er forbudt, samt hvor menige Soldater færdes ude efter befalet Tid uden at være i Besiddelse af Nattegn. Endvidere anholdes alle Desertører og Absentanter, jfr. iøvrigt § 15.
    Det bestemmes, at Militærpolitiet ikke har Pligt til af sig selv at paase, at Hilsepligten efterleves, men det patrouillerende Militærpoliti skal være opmærksom overfor Overtrædelser og straks være til Haande, saafremt dets Assistance ønskes. Under sin Patrouille skal Militærpolitiet nøje give Agt paa og mærke sig alt,hvad der senere kan blive af Betydning for Tjenesten, f.Eks. mærke sig Signalement, evt. Bopæl paa tyske Piger, som færdes med danske Soldater, idet dette kan komme til at lette Eftersporing af Smittekilder til Kønssygdom eller Eftersøgning af Desertører. Ogsaa Forhold, som ikke direkte berører den danske Brigade, skal han være opmærksom paa og gribe ind overfor, saafremt der tydelig er overhængende Fare paa Færde.Dersom Militærpolitipatrouillen eksempelvis bliver opmærksom paa, at der ved Nattetid er opstaaet Ildløs i en Bygning, og tysk Politi eller andre ikke har observeret dette og taget Affære, skal Patrouillen sørge for, at Beboerne vækkes, evt. hjælpes ud, og tilkalde Brandvæsnet. Iøvrigt skal Militærpolitiet ikke unødigt blande sig i den tyske Civilbefolknings Forhold, men saa vidt muligt overlade dens Skæbne til det tyske Politi.
Ved Slagsmaal, hvor Soldater og tyske Civilbefolkning er indblandet, og lignende Forhold af grov Karakter kan den tyske Civilbefolkning anholdes og senere afleveres til det tyske Politi, men er dette til Stede, overlades eventuelle Tyskere normalt straks til det tyske Politi, jfr. dog § 18.
    Under al Patrouilletjeneste til Fods eller paa Motorcykel er det Militærpolitisoldaten forbudt at ryge Tobak. Under speciel Færdselspatrouille i Bil udenfor Byerne er det tilladt at ryge Tobak, men det skal være en ufravigelig Regel, at Tobakken lægges bort, forinden der rettes henvendelse til nogen. De i denne § anførte Anvisninger skal i det store og hele kun opfattes som Eksempler, og Militærpolitisoldaten skal altid erindre sig og have øje for samtlige Love og Bestemmelser, evt. nye tilkomne, og handle saaledes, som disse og Tjenestens Tarv byder.

Beskyttelse og Straffe.

§ 25. Under udførelse af Tjenesten er Militærpolitisoldaten at ligestille med "Vagt" og nyder saaledes en særlig Beskyttelse.
    Til Gengæld vil Forseelser begaaet af Militærplolitiet blive paadømt særligt strengt, navnlig hvor saadanne begaas i eller i Anledning af Tjenesten. Alene den Omstændighed, at en Forseelse er begaaet af en Militærpolitisoldat, vil i sig selv være skærpende ved Straffens Udmaaling. Militærpolitisoldaten har Tavshedspligt med Hensyn til, hvad han i eller i Anledning af Tjenesten maatte erfare.

Sign.  ALLERUP.

For afskriftens rigtighed: Erik Løvenvig.

Til toppen af siden


Et tilbageblik. Rapport skrevet af G. Justesen om MP's modtagelse i Tyskland.

Forord og renskrivning ved Erik Løvenvig.

    I 1997 kunne de to første hold af DET DANSKE MILITÆRPOLITI fejre deres 50 års jubilæum, hvorfor det vil være interessant at kunne kaste et generelt blik tilbage på den tid, hvor det hele var i sin vorden, og hvor problemer var noget, der var den enkeltes opgave at løse uden at kunne forvente nogen som helst støtte udefra.
    Ved det første hold var der en oversergent, der også havde været vores lærer på skolen.
Han er selvfølgelig forlængst udtrådt af tjenesten og er nu major af reserven. Han har været tilknyttet MILITÆRPOLITIFORENINGEN I DANMARK fra dens start, hvor han medvirkede til oprettelsen. Han har tillige været formand for foreningens fødselsdagsfond i mere end 30 år. Han udnævntes som den første til ÆRESMEDLEM af foreningen allerede i 1952 og har på alle tænkelige måder deltaget i foreningens arbejde. Der kan vist ikke være ret mange, som ikke ved, hvem der tales om, men skulle det alligevel være tilfældet er navnet GUNNAR JUSTESEN.
    I det herrens år 1967 fandt Gunnar Justesen, at starten af "MP" og de følgende kalamiteter skulle sikres for eftertidens information og han gav sig derfor i kast med efterfølgende beskrivelse, der er meget nøjagtig takket være hans eminente hukommelse. Jeg har jo selv oplevet hele dette forløb, men havde ikke været i stand til at skrive historien på en så interessant måde.
    Jeg mener, at nutidens MP,ere og iøvrigt alle, både dem der var med og eller de, der kom senere vil finde beretningen både levende og interessant. Den har været sendt i DRB før, men det er over 25 år siden.
    Jeg har naturligvis sikret mig Gunnar Justesens godkendelse til genudsendelsen. Jeg skal bemærke, at jeg har foretaget nogle ganske få ændringer og tilføjelser for at lette forståelsen.
Men her kommer beretningen:

"Det mandskab, der i dag bliver udtaget til MP-tjeneste, spekulerer vel ikke så meget over, hvorfor vi har et MP-korps i Hæren.
Straks efter krigens ophør i 1945 blev der indledt forhandlinger om oprettelse af en dansk besættelsesstyrke i Tyskland. Disse forhandlinger trak i langdrag, men alligevel med det resultat, at der først på året i 1947 blev truffet den endelige beslutning om at udruste og afsende en dansk styrke på en brigades størrelse, som snarest skulle afgå til Tyskland.
Forhandlingerne, der gik forud for oprettelsen af "DEN DANSKE BRIGADE" var af et sådant omfang, at menigmand end ikke kan drømme derom. Andre vil vel - eller har - givet historikerne de rette oplysninger herom.
    Men i disse forhandlinger indgik  også betimeligheden af at oprette et nyt korps i den danske hær - nemlig MILITÆRPOLITIET - i alle allierede hære kendt under forkortelsen "MP".
    Almindelig kendte indenfor hæren og for den sags skyld også marinen, var de såkaldte GENDARMERIPATRULJER eller FELTPOLITI, som blev oprettet og pålagt en egen myndighed under feltforhold. Men indenfor de rammer, som den daværende hærordning gav, mente man ikke, at specielle politiopgaver   kunne løses, hvorfor man skred til oprettelsen af en ny MILITÆRPOLITISKOLE, der sorterede direkte under den daværende GENERALKOMMANDO.

    I marts 1947 begyndte  arbejdet at tage form. Skolen blev oprettet i LUNDTOFTELEJREN (der befandt sig der, hvor nu Danmarks Tekniske Højskole ligger) under ret primitive forhold.
Der blev tilkommanderet en KAPTAJN (H.S.HØED) som chef, en LJT(R) Erik Lund blev NK og en OVEROFFICIANT (C.A.M.ANDREASSEN) blev skriver. Tillige en del OS og SG fra alle hærens afdelinger, og i løbet af måneden (nærmere betegnet den 8.marts) ankom eleverne.
Det var korporaler og korporalselever samt menige fra allelandets afdelinger, og ud fra dette brogede materiale  skulle man danne et ELITEKORPS, der alene ved sin tilstedeværelse skulle virke afskrækkende på uheldige elementers optræden samt være en væsentlig faktor til roens og ordenens opretholdelse, først og fremmest altid forebyggende, vejledende og hjælpende.
Formålet med hele korpsets arbejde lå reelt i den daværende "MP-INSTRUKS" paragraf 1, der sagde:
    "Det er MP,s pligt at bidrage til opretholdelse af ro og orden, at medvirke til diciplinens gennemførelse, at forhindre forbrydelser og forseelser, samt når  sådanne er begået, da at drage omsorg for, at den skyldige udfindes og drages til ansvar"
    Det siger sig selv, at i den korte tid, der stod til skolens rådighed til uddannelse af mandskabet til særlige opgaver indenfor MP,s rammer, måtte man i begyndelsen slække på kravene til den manuelle uddannelse, der var nødvendig, da man stod blottet for erfaringer og kendskab til, hvorledes et sådant kops ville virke i og på hæren. 
På eet område gik man ikke på akkord, nemlig ved anskaffelsen af LÆREKRÆFTER.
Ved forhandling med JUSTITSMINISTERIET, som iøvrigt stillede sig velvilligt til tanken, fik man stillet POLITIADVOKATER, POLITIKOMMISÆRER og KRIMINALASSISTENTER til rådighed.
    Fagene, hvor disse blev lærere var: EFTERFORSKNING, BORGERLIG OG MILITÆR STRAFFELOV, FÆRDSELSLÆRE, RAPPORTSKRIVNING, FINGERAFTRYK OG SIGNALEMENT.
    Uden at man dog kan sige, at MP,erne blev jurister eller kriminalkommisærer ved at gennemgå et sådant kursus i borgerlig ret, fik de dog alligevel et begreb om, hvad loven siger om de mest elementere ting, og hvorledes de skulle anvende den. De skulle således kende forskel på bedrageri og underslæb, på tyveri og indbrudstyveri, de forskellige former for vold o.m.a.
    Var teorien streng, var den praktiske uddannelse - som skulle tilegnes på et minimum af tid - ikke mindre krævende, idet man som en selvfølgelighed gik ud fra, at MP,eren deler vilkår med alle andre væbnede styrker under direkte kamp. Denne uddannelse lagt an på at give MP,eren de bedste militære færdigheder, omfattende: EKSERSITS, FÆGTNING OG FELTTJENESTE, VÅBENLÆRE, ORIENTERING, GYMNASTIK, BOKSNING, NÆRKAMP og FELTTJENESTE.
    Uddannelsen omfattede endvidere civile fag som DANSK, SKRIVNING, TYSK og ENGELSK.
    Endelig krævedes såvel praktisk som teoretisk kørsel med og vedligeholdelse af motorvogn og motorcykel, for at kunne honnorere de krav, der kunne blive stillet med hensyn til eskortering af transporter m.v.
    Man forlangte et stort kendskab til MOTOR- og FÆRDSELSLOVEN, lagt an på, at MP også skulle  anvendes som FÆRDSELSPOLITI og det var derfor nødvendigt at lære MP,erne at skrive den helt rigtige FÆRDSELS- og ULLYKKESRAPPORT, noget de selv senere kom til at sætte pris på - rettergangschefer og auditører ikke mindre.

    For yderligere et befæste MP,s stilling i den første vanskelige tid, fik man ved fornyede forhandlinger stillet 5 ORDENSPOLITIFOLK og 2 KRIMINALBETJENTE til rådighed. Disse politifolk, der iøvrigt fik grad af SEKUNDLØJTNANT, ankom til skolen i skutningen af april 1947 og indtil afrejsen til Tyskland i begyndelsen af af juni gav de ved foredrag, illustrationer m.v. eleverne en kraftig indsprøjtning i form af rutinemæssige forhold vedrørende ANHOLDELSER, AFHØRING, VISITERING, RAZZIA, FÆRDSELSREGULERING, og de stillede tillige de erfaringer til rådighed som indtil 20 års tjeneste  i etaten havde givet dem vedrørende behandling af f.eks. særlige sager af fortrolig art såsom INDKREDSNING AF KØNSSYGDOMSSPREDERE m.m.
    Alle, der har været på militære skoler, ved hvor træls tiden kan gå til eksamensdagene er afsluttede, men endelig kom ordren til opbrud, der fandt sted den 9.juni 1947. 
Militærplitiet skulle transporteres ad landevejen og det vakte opsigt, da kolonnen kørte fra Lundtoftelejren med ialt 75 motorcykler og 30 vogne. Hertil bidrog dog især MP,ernes udrustning, hvoraf det mest iøjnefaldende var HVIDE STYRTHJÆLME med et stort rødt MP i panden. HVIDE LIVREMME og HVIDE GAMASCHER samt det øvrige personels RØDE BETRÆK på kasketterne. En UNIFORMERING, der nu fik sin PREMIERE I DEN DANSKE HÆR.
    Efter overnatning i Søgårdlejren i Sønderjylland ankom man til BRIGADEOMRÅDET efter ca. 1 døgns kørsel, men turen gennem det krigshærgede Tyskland blev en meget broget oplevelse. Allerede på vejene mellem de forskellige større byer, fik MP,eren et fingerpeg om, hvad de kunne vente sig.
    Krigens slid og tidens manglende istandgørelsesmuligheder havde bragt vejenes beskaffenhed ned på et meget lavt stade, således at man reelt måtte foretage efterspænding af køretøjerne med ret korte mellemrum, da man ellers risikerede, at man til sidst kørte på en bunke løsdele.
    Ankomsten til JEVER KASERNE fandt sted den 11.juni 1947 kl. 02.30 og allerede fra starten fik man det indtryk, at MP ikke var særligt velkommen, for der var ingen til at tage imod.
    Det blev dog oplyst, at årsagen hertil var, at vi først var ventet dagen efter.
Vel var denne "Velkomst" noget nedslående. alle trængte til søvn, men da der ikke fandtes disponible indkvarteringsmuligheder, måtte man klare sig, som man bedst kunne. Senge-
lejet blev derfor for de flestes vedkommende nogle høvlspåner, der lå på gulvet i nogle værelser i officersmessen. Selv fandt jeg en tom seng i en af mandskabsbarakkerne.
Senere på dagen den 11.juni blev MP så indkvarteret i blok 2 på Jever Kaserne. Her kom man ud for de samme trængsler, som alle andre i den første tid ved BRIGADEN: Nøgne vægge, ingen senge, ikke een stol - men masser af snavs.
    Jagten på inventar gik ind, og i løbet af nogen tid fik man indkvarteringen så nogenlunde i orden. Der blev skaffet plads til staben, 1., 2. og 4. deling. 3. deling fortsatte straks til AURICH.
      Dog ønskede man ikke at gøre så meget ud af indkvarteringen, da man på forhånd vidste, at blokken skulle overtages af andre. Fra Militærpolitiets ledelses side så man helst, at MP blev isoleret fra andre afdelinger, hvilket da også skete, idet MP-styrken den 20.juni flyttede ind i ANTHON GÜNTHERSTRASSE NR.19.
    Her fik staben kontorer og 1. og 2. deling kaserneret. Staben indrettede sig her med KOMMANDOKONTOR, hvor chef og skriver residerede, samt et MOTORKONTOR, hvor NK fik plads. Stationen fik lokaler på Jever Kaserne i "LØJTNANTSHOTELLET"s østre 
afdeling, hvor der blev indrettet kontor til STATIONSLEDER, AFHØRINGSLOKALE, KRIMINALAFDELING, EKSPEDITION samt VAGTLOKALE for mandskabet. Denne ordning blev bibeholdt indtil oktober måned 1948, hvor man byttede om således, at staben fik sæde i "LØJTNANTSHOTELLET", mens ANTHON GÜNTHERSTRASSE  blev indrettet til station.
    Chefen for Militærpolitiet havde indtil foråret 1949 fået tildelt et af familiehusene i  Schumacherstrasse                
    Til AURICH ankom 3. deling den 11.juni 1947 om morgenen og blev straks indkvarteret på kasernen der (MARBLE LEAF BARRACKS) indtil MP,s egen bygning i byen blev klar, hvilket skete den 8.august 1947. Villaen, der var særdeles velegnet til MP-station lå i ECHNERS ALLE 5 og her havde stationen hjemme til den blev nedlagt den 3.oktober 1949."

Tilad mig her et lille indskud i beretningen. Den omtalte station var mit hjem og arbejdsplads i ca. halvandet år, idet jeg afløste den første stationsleder (LJT.MAURITSEN) i sommeren 1948 efter at have været hjemkommanderet som lærer på skolen i Danmark for hold 3.
Echener alle 5 var en pragtbygning i rigmandsstil og tilsyneladende var de tidligere beboere blevt smidt ud af de engelse besættelsesstyrker uden tiladelse til at medbringe mere end det allernødvendigste. Huset havde en dejlig have og bagtil var der en større  plads til parkering, hvor der blev indrettet garager til vore køretøjer. Stueetagen rummede stort forværelse (Entre) og i den tilstødende stue med stor karnap fandtes MP-kontoret. Der var tillige spisestue, køkken og forskellige andre faciliteter. På 1.sal fandtes en del gæsteværelser der helt naturligt blev anvendt som hvarterer for mandskabet.
    Tillige var her stationslederens residens med stue og soveværelse. Det var fuldt møbleret med mahognimøbler, tæpper overalt, smukke gardiner, blomster og hvad man iøvrigt kunne ønske sig.
    På 2. sal (faktisk tagetagen) boede stationens ungarnske kok, ANDOR WITTICH og hans kone, der samtidig fungerede som en slags oldfrue for det ansatte personale af stue- og køkkenpiger samt den i kælderen arbejdende gartner og fyrbøder. Jo, det var en rigtig god station og der herskede altid stor tilfredshed blandt de MP,ere, der kom til at gøre tjeneste på STATION 2,  AURICH.
    Det var et lille sidespring. Vi fortsætter Gunnar Justesens beretning:

    "Den 11. juni 1947 var MP-styrken i VAREL blevet indkvarteret på den derværende kaserne, hvor stationen blev oprettet fra den 15. Fra kasernen flyttedes i juli måned til VAREL JERNBANEHOTEL, hvor stationen havde sæde til den 31.marts 1948, hvorefter den flyttede tilbage til kasernen, hvor den forblev til 12.april, hvor hele garnisonen blev nedlagt.
Stationen i OLDENBORG var den, der kom til at føre den mest omtumlede tilværelse.
Første gang - den 17.juni 1947 - blev der oprettet MP-station på CENTRALHOSPITALET (The 39.th BRITISH MILITARY HOSPITAL, Cloppenburgerstrasse), hvor 4.deling blev indkvarteret. Den blev nedlagt den 15.september samme år, hvorefter en del af styrken blev forlagt til LOBSHORN CAMP, mens resten blev fordelt til de øvrige stationer. Da der igen blev oprettet garnison i Oldenborg, blev der etableret en MP-station den 9.januar 1948 i KRANBERGSTRASSE 29, st., hvor der kun var plads til et stationslokale. Mandskabet måtte indkvarteres på den derværende kaserne. Ret længe varede det ikke før forholdene også her blev forbedret, idet man den 19.januar flyttede til HUNTERSTRASSE 16. Forskellige forhold medførte, at dette ikke var helt ideelt, så den 12.april 1948 flyttede man til GARTENSTRASSE ved centralhospitalet, og her blev stationen  til den ophævedes den 3.oktober 1949.
2. deling blev den 1.august 1947 forlagt til WILHELMSHAFEN, efter at den siden ankomsten havde fungeret som udrykningsstyrke. Stationen blev oprettet i WESERSTRASSE 52, hvorfra den blev flyttet til SCHHARREIE 5. Her havde den stade til garnisonen i Wilhelmshafen blev nedlagt  den 29.maj 1949.
Benævnelsen på de forskellige  MP-stationer, efter at de var fordelte til de respektive
garnisoner, blev:

STATION 1: JEVER
STATION 2: AURICH
STATION 3: OLDENBORG
STATION 4: VAREL
STATION 5: WILHELMSHAFEN

På hver af disse stationen var der:

1 STATIONSLEDER (Overbetjent,Sekundløjtnant)
2 UNDEROFFICERER (Gruppeførere, OS el. SG)
12 KORPORALER (MP,ere)
2 MENIGE (Motorvognsførere)

                                           
    Under 1. og 2. Brigadehold (De to første år) fandtes kriminalafdelinger i Jever og
WILHELMSHAFEN bestående af 1 leder (Kriminalbetjent) og 2 korporaler (MP,ere).
Under 3. og 4. Brigadehold (3. og 4. år) blev der oprettet kriminalafdelinger i Aurich og Oldenborg, hvor der arbejdedes under kommando  af en OS eller SG med 2 korporaler som hjælpere.
    Et ikke ringe omfang havde Militærpolitiets MOTORPARK. Til rådighed for staben  fandtes:

3 LUC (Light Utility Car, Austin Pick-up)
2 Truck.s (Ford 3/4 ton let lastvogn 4x2)
6 Motorcykler  (Ariel 3 1/2 HK)
1 Udrykningsvogn,"Salatfad"(Bedford 4x2)
 (Til fælles brug for stab og stationer)

Hver station var udstyret med:

3 LUC, 2 Truck,s og 12 motorcykler
(Samme fabrikater som ovenfor)

    Alt dette materiel var inden afrejsen blevet gennemreparerat og efterset - nogle af køretøjerne havde stået under åben himmel på Skrydstrup Flyveplads i ca. 2 år. På trods af de omhyggelige eftersyn inden overtagelsen viste det sig hurtigt, at materiellets tilstand var medvirkende til at sætte ledelsen - og brugerne - grå hår i hovedet. Kravene til dets funktionsdygtighed var simpelthen for store. Og det var ingen hemmelighed, at ledelsen helst så MC,erne ombyttet med de langt kraftigere og mere robuste  NIMBUS-Motorcykler. Et håb, der først lang tid senere gik i opfyldelse. 
( Det var imidlertid ikke brugerne,(MP-erne) der ønskede dette bytte, idetNimbus,en på grund 
af sin større vægt og meget lille frigang over jorden, ikke var særlig egnet til terrænkørsel - EL).
    Det første hold MP,ere blev ikke populært, og SKULLE heller  ikke være det. Den manglende popularitet skyldtes måske, at noget nyt skulle prøves - de første vanskeligheder overvindes fra begge sider.
I begyndelsen mødte man den største forståelse fra OFFICERES og BEFALINGSMÆNDS side, idet disse gik ud fra, at MP kun var til for de meniges skyld. Da man også skred ind overfor officeres og befalingsmænds forseelser uden hensyn til grad, blev forholdet dog noget køligere. Det kneb med at forstå, at når nogen havde forset sig mod gældende bestemmelser, var MP,s beføjelser så store, at der i sådanne tilfælde ikke kendtes forskel på en GENERAL og en MENIG.
    Fra ledelsens side blev man hurtigt klar over, at KP-graden for MP,erne kun var til stor gene, idet højere grader af befalingsmænd betragtede det som en ren sport at genere MP,erne i udførelsen af deres pligter. En gradsansættelse undenfor den militære rækkefølge - f.eks. i lighed med auditørenes - havde været på sin plads, men dette forhold blev dog ikke ændret.
Forholdet til tyskerne var basseret på den respekt, som engelsk og canadisk og amerikansk Militærpoliti havde indgydt ved deres brutale fremfærd overfor civilbefolkningen. Ordene, der faldt om deres optræden, var ikke blide, men de danske MP,ere lærte hurtigt, at skulle respekten opretholdes, gjaldt det om at bluffe så meget, at tyskerne fik det indtryk, at nøjagtig de samme metoder var kendt af dansk Militærpoliti. Ret længe varede det heller ikke før udsagnet om at tyskerne, der under krigen var vante til stadig at kigge i vejret efter fjendtlige flyvere, måtte udgå. Nu kiggede de i stedet bagud for at se, om der var en MP,er i sigte.
    Den fastboende befolkning - FRISERNE - voldte aldrig nogen kvaler i den første tid. Det var flygtningene fra øst, som i deres subsistensløse tilværelse søgte at få den største profit på de danske soldater ved at indlede en omfattende SORTBØRSVIRKSOMHED med cigaretter, som de ombyttede oftest med værdiløst kram eller dårlig spiritus.
Voldte tyskerne af og til kvaler var det dog ikke dem, der gav anledning til større spekulationer.
    Brigadeområdets vejnet var i en forfærdelig stand, hvilket snart resulterede i uforholdsmæssigt mange færdselsulykker.
Fra ledelsens side blev man klar over, at her var et område, hvor der måtte skrides ind og det med alle til rådighed stående midler.
    Vejen mellem Jever og Oldenborg var den, der var i den bedste forfatning. De øvrige veje var enten rigtigt brolagte eller broplagte med skiffersten (De såkaldte BLACK KOPPELS - EL.),   hullede og i en meget slet forfatning og istandsættelse var der selvfølgelig ikke tale om. Mellem klinker og brosten voksede ofte græs og mos, og enhver billist eller motorcyklist vil forstå, hvor dødsensfarlige vejene var under regn eller slud.
(Det var som at køre på grøn sæbe -EL.)
    Man skred da til at opsætte store hvide vejtavler, mærket med brigadens skjold og med en letlæselig og letforståelig tekst som:

                  "D U  E R  A D V A R E T"
                  "V Å D   V E J  - G L A T  V E J"
                  "K Ø R  L A N G S O M T - L E V  V I D E R E"
                  "T R Æ D  P Å  S P E E D E R E N  - O G  D Ø"

Teksten var holdt i rødt, blåt eller sort.
    Opsætningen af disse skilte eller advarselstavler vagte opsigt i den danske presse, hvor foranstaltningen i nogle blade vagte vild forfærdelse, mens andre fuldt ud tilsluttede sig tanken og ideen bag formålet. 
    Tavlerne blev opsat mange steder, men hvor talrige og velmenende advarslerne end var, og hvor strenge bestemmelserne end lød for hastighedsovertrædelser, varede det ikke længe inden uheldsrapporterne strømmede ind. Heldigvis var det oftest materiel skade, men til tit viste døden sig også på de tyske landeveje og endnu huskes den største ulykke i 1947, hvor to unge danske kvinder blev dræbt og otte andre mere eller mindre kvæstet.
    Tyskernes nød og fattigdom lyste alle imøde i den første vanskelige brigadetid, og da den eneste gangbare mønt var cigaretten, må man forstå, at MP stod overfor en håbløs kamp mod sortbørsen, som opstod ved handel med denne værdimåler. Selvom soldaterne i begyndelsen ikke fik nogen stor cigaretration, kunne den suppleres hjemmefra, og prisen for en dansk cigaret var ikke ringe, nemlig 7 - 10 mark (Ikke D-mark, de kom først senere). Men det var alligevel 1.50  - 3.00 kr.
(20 stk. cicaretter købt i udsalget på kasernen kostede dengang o.35 kr - 1/1 fl. Snaps kostede 6,50 kr.- EL).
    Da spititusrationen tillige ikke var ret stor, forfaldt mange svage sjæle til at lade deres cigaretration omsætte i dårlig tysk spititus, lavet af korn eller kartofter.
    Heldigvis forekom der ikke tilfælde, hvor man kunne påvise brugen af træsprit (Methylalkohol), sådan som det sket ved den norske brigade, der havde tilfælde af opstået blindhed efter indtagelse af denne form for hjemmelavet spiritus.
    Fra Brigadens side var der opsat meget regoristiske fraterniseringsregler. Bl.a. var det indtil januar 1949 forbudt i det hele taget at opholde sig under tysk tag, hvilket jo næste var umuligt at forhindre. Men det var dog ikke det værste, for under opholdet i en egn, berygtet for sine kønssygdomstilfælde, var det umuligt at forhindre at en soldat blev smittet. I det omfang bigotte kredse herhjemme tillod det, gik lægerne og MP til kamp mod smittesprederne for at få dem indkredset og uskadeliggjort.
    (Vi arresterede en gang en pige i Aurich - Hildegard Diester, 15 år - der på en enkelt aften havde smittet 5 (FEM) soldater. Betalingen havde været omkring 60 cigaretter, der indbragte hende penge nok til at forsørge moderen og en mindre søster  i næsten en hel måned - EL.).
    I dette arbejde med at få fat i smittespredere blev MP støttet af tysk politi, som udviste et særdeles loyalt syn på problemerne og som altid var rede til at give en hjælpende hånd i kampen mod sortbørsen eller andre forhold som førnævnte.
    Det viste sig snart, at det islæt MP havde fået af rutinerede danske politifolk gjorde sin virkning. Opgaverne var store og så forskelligartede, at der sikkert var blevet fumlet slemt i det, hvis disse folk ikke var trådt hjælpende til.
    Klarlægningen af vådeskudsulykker, selvmord, tyveri, bedrageri o.s.v. blev man ikke fri for,  ja, ingen opgave var fremmed for MP. Men uden nåde blev MP drevet frem til toppræstationer, der snart affødte den naturlige respekt for korpset. En enkelt episode kan måske belyse det:
    En aften blev MP i Varel alarmeret til udrykning til en tjekkisk flygtningelejr, hvor en religiøs højtidelighed med spisning og spiritus var gået over til håndggribeligheder,herunder skudveksling. 12 danske MP,ere besatte efter engelsk anmodning barakkerne, og de optrådte så overbevisende, at de hurtigt fik afvæbnet festens oprømte deltagere, et par hundrede i tal, 
der frivilligt kastede deres ulovligt erhvervede våben, der efter opsamling næsten var ved at fylde en lastvogn.
    Det daglige arbejde kom efterhånden til at omfatte kontrol med de tyske arbejdere, udfærdigelse af rapporter vedrørende bortkomst af værdigenstande, udrustningsgenstande, bortkomst af forsendelser fra Danmark, efterlysning af absentanter, skygning af sortbørtsen, færdselskontrol samt eftersyn af at Brigadens bestemmelser også blev efterlevet. Det var jo ikke altid tilfældet. Således har MP skrevet utallige rapporter om ulovligt ophold på tyske restaurationer.

Alt var dog ikke kedeligt og trivielt. Heldigvis fandt de lidt mere komiske situationer også vej til de tørre rapporter.
    Brigadedommeren måtte endda opleve at se sine generalia i MP,s bøger. Han mente sig engang bestjålet for nogle kartofler og kålhoveder fra sin have. Det viste sig dog at være den tidligere tyske ejer af huset, der havde ment sig berettiget til at fjerne effekterne.
    Endvidere var der til pressen herhjemme  tilgået meddelelse om, at en FOVA (Folk og Værn)-dame havde måttet hilse på en MP-patrulje 25 gange inden hendes hilsen  fandtes fuldt ud korrekt.
    Meddelelsen blev opklaret som værende det rene vrøvl, men MP lærte hurtigt, at en enkelt lille hvid fjer let kunne blive til 5 store sorte høns.
    Det tragikomiske slap man heller ikke for. Med stor harme blev det en gang anmeldt, at en tysker var set i besiddelse af en pistol, og at havde til hensigt at anvende den mod dansk personel, men det viste sig at være en træpistol.
    Mens MP,erne ved Brigadens første hold søgte at udnytte deres  lidt mangelfulde lærdom på bedste måde, havde det næste hold MP,ere startet deres skolegang i god tid, således at de stod vel rustede, hvad teorien angik. Men ved hjemsendelsen af det første hold måtte man tage stilling til et problem, som havde optaget MP,s ledelse meget.
    Da et fremherskende ønske om selv at danne en fast kerne indenfor MP var til stede, og da man ikke ville lade erfaringerne fra første hold gå til spilde, søgte man og fik sanktion til at udnævne enkelte korporaler til midlertidige sergenter på den betingelse, at de ville påtage sig arbejdet som gruppeledere ved hold 2 eller som lærere på MP-skolen for hold 3.
Brigadehold 2 var præget af de mange færdselsuheld og ustandseligt var MP på færde for at optage rapporter og samtidig gøre dem så udtømmende og gode som muligt, for at man kunne lægge ansvaret derhen, hvor det hørte hjemme, et arbejde, der  i høj grad blev påskønnet og værdsat  fra anden side.
    I april 1948 udløb politifolkenes kontrakt med Generalkommandoen, og ved 3. Brigadeholds oprettelse overlod man ledelsen af MP-stationerne  til midlertidige oversergenter, som havde vist sig særligt egnede under deres videre uddannelse på MP-skolen og i Tyskland .
(Det drejede sig om de 4 midlertidige sergenter, der blev sendt hjem som lærere på skolen for hold 3 (Holger Madsen, Niels Juul, Frode Østergård og Erik Løvenvig - EL.).
    Arbejdet ved Brigaden var tillige gledet ind i roligere baner, og man fik tid til at foretage en revision af MP,s forhold. Det var faldet mange for brystet, at MP havde tilkæmpet sig så mange beføjelser, og man gjorde gældende, at det netop var skyld i korpsets stigende upopularitet. Man fandt frem til nye bestemmelser, som gjorde, at de fleste blev stillet tilfredse, - dog ikke MP. Det britiske MP-korps blev fremstillet  som værende endnog meget populært blandt sine egne, en anskuelse man dog måtte betragte med forbehold.
    Dansk Militærpoliti kunne have grund til at være misundelig på den britiske MP,s vidtgående beføjelser, men kunne dog ikke stiltiende anerkende dets noget brutale metoder. Samarbejdet med de britiske myndigheder gik gnidningsløst og englænderne måtte tit rose dansk MP, for de opgaver, de løste, hvor håbløse de så end var.
    3. Brigadehold,s MP startede ellers ikke under særligt gunstige forhold for samarbejdet mellem de to korps.
    I Oldenborg opstod der slagsmål mellem britiske og danske soldater, og britiske og danske MP,ere måtte skride ind samtidig, men gjorde det uden skelen til "Nationale interesser".
På markedspladsen i Aurich kom det til optøjer, da danske soldater ikke ville forlade pladsen efter ordre fra MP. Der opstod nogle meget ekstraordinære situationer, men dansk MP
klarede opgaven roligt, men meget håndfast, da det i bogstaveligste forstand blev BANKET ind i soldaterne, at en ordre fra MP SKULLE efterkommes.
    MP,s arbejde ved det 3. Brigadehold spændte over det sædvanlige register, men det var allerede fra februar 1948 blevet udvidet med de såkaldte SUNDHEDSPATRULJER, bestående af en dansk og en britisk MP,er samt en tysk politibetjent.
    Disse patruljer havde bemyndigelse til at stoppe enhver soldat og hans evt. ledsagerske og afkræve dem legitimation. 
(Havde man mistanke, eller var pigen en gammel kending blev begge beordret til undersøgelse. Soldaten på infirmeriet og pige på det tyske GESUNDHEITSAMT - EL.).
    Det siger sig selv, at dette arbejde havde sin virkning, idet man hurtigt var i stand til at slå ned på en smittespreder og få ham/hende uskadeliggjort.
    På engelsk opfordring  eftersporede og fandt man en del ulovlige hjemmebrænderier, der anvendte V-1 - brændstof til fremstilling af snaps og anden spiritus.
(V-1 var tyskernes første raketter, de såkaldte flyvende bomber, der blev sendt afsted fra Bretagnes kyst, hvorfra de kunne ramme London. Det siger sig selv, at det var snaps med fut i, der blev fremstillet af dette fluidum - EL.).
    Under første og andet Brigadehold havde MP deltaget i de store øvelser, der af Brigaden blev foretaget sammen med norske og engelske styrker. Brigaden fandt rig anvendelse for MP i løsning af svære ordonnansopgaver, som ordenspatruljer på bivuakpladser og som bevogtning af stabens kvarterer. Under kamphandlingerne blev MP i  baglandet benyttet til at dirigere kolonner til og fra kamppladsen, til at føre forsyninger frem og endvidere i nogen omfang til at bevigte fanger og evt. afhøre dem, altsammen ved siden  de rent manuelle politiopgaver.
I sommeren 1948 oprettedes endvidere en station på den frisiske Ø LANGEOOG, der blev Brigadens ferie-ø.
    Men hvor spredt styrken end kom til at arbejde, blev der altid udvist den største omhyggelighed med arbejdets udførelse. Således anmeldte mandskabet fra postvognen til og fra Bremen, at de ved et motorstop var blevet overfaldet af nogle tyskere havde tiltvunget sig nogle postsække. Man fandt også sækkene i delvis plyndret stand, men under opklaringen af sagen viste det sig, at mandskabets forklaringer ikke var i overensstemmelse med sandheden, idet fakta var, at de havde parkeret postbilen ved en tysk danserestaurant, hvor de havde deltaget i ballet, og først ved hjemkomsten havde de opdaget, at der var forsvundet nogle sække fra vognen.
    MP selv blev heller ikke forskånet for færdselsuheld, men da mandskabet tilsyneladende var lavet af særligt godt stof, havde dog ingen af dem døden til følge. Som eksempel kan nævnes en MP,er, der en aften i september 1948 på sin MC kørte ind i en ikke afmærket parkeret tysk påhængsvogn. Trods det, at han havde pådraget sig åbent kraniebrud, brækket højre kindben og højre håndled, mistede han ikke bevidstheden. Efter et længere hospitalsophold kom han sig.
    At uheldenes antal ikke blev af nævneværdigt omfang, kan kun forbavse den, der havde det mindste kendskab til MP,s motorpark. I modsætning til andre afdelinger blev motormateriellet ikke udskiftet hvert halvår, og med reparationstjeneste var det så som så. Det var ikke til at forklare værkstedet, at MP,s køretøjer også kunne forventes istandsat lige så hurtigt som andre afdelingers, selvom MP gentagne gange havde måttet indberette om værkstedsfolks overtrædelser af forskellige bestemmelser. Man kunne vel ikke dirtekte tale om sabotage, men der kunne undertiden gå måneder før et køretøj fra MP kunne klarmeldes. Denne kalamitet slap man fri for fra 4. Brigadeholds oprettelse, idet MP fik tildelt et såkaldt B-VÆRKSTED.
    Under 4. MP-holds ophold i Tyskland blev de fra Brigaden start fastlagte fraterniseringsbestemmelser delvis ophævet. Man havde forventet, at det ville lette MP,s arbejde, men man kom hurtigt til at revidere opfattelsen også på dette punkt. Med de friere bestemmelser fulgte et større personligt ansvar for de enkelte - et ansvar ikke alle tænkte over, til skade dem selv, når MP måtte skride ind.
    Ved det 5. Brigadeholds oprettelse blev også MP,s styrke reduceret. Chefstillingen, der hidtil havde været besat af en Kaptajn af linien blev overdraget til en LJT(R) med en officiant (undertegnede) som NK og skriver. Det 5. MP-hold udgjorde ialt 5 OVERSERGENTER, 4 SERGENTER, 35 MP-KORPORALER og 11 MENIGE.
    Den 7.oktober 1949 ophævedes "DEN DANSKE BRIGADE" og "DET DANSKE KOMMANDO I TYSKLAND" blev oprettet.
    Dermed  var den første afgørende epoke i DANSK MILITÆRPOLITI,s historie afsluttet og et nyt kapitel påbegyndtes, da KOMMANDOET i JAN 1950 blev forlagt til den gamle danske garnisonsby ITZEHOE.
    Disse 5 første hold MP,ere mener jeg med berettigelse at kunne kalde pionererne  i Militærpolitiets korte historie. For at deres indsats ikke helt skal blive glemt, har jeg tilladt mig dette lille tilbageblik.
PÅ DERES MISFORSTÅELSER, FEJLTAGELSER OG FEJLGREB I FORSØGET PÅ AT LØSE OPGAVERNE, PÅ DERES VIDEN OG KUNNEN, PÅ DERES MORAL OG KORPSÅND BLEV DE FAGLIGE TRADITIONER GRUNDLAGT, SOM FØRTE TIL GAZA, CONGO OG EGYPTEN. ET SOLIDT KUNDAMENT, SOM KORPSET BYGGER VIDERE PÅ I DAG.
                                      sign.: G.JUSTESEN

Som den opmærksomme læser vil bemærke, har jeg tilladt mig nogle få redaktionelle indgreb for at tydeliggøre forskellige ting og for at hjæple på forståelsen af et par forkortelser. Udover disse små indgreb, som jeg iøvrigt ikke har forfatterens godkendelse af, hvilket jeg håber han vi tilgive mig - kan jeg underskrive:
                                                                        For afskriftens rigtighed : Erik Løvenvig.

Til toppen af siden

Den Danske Brigade(DDB) nedlægges og Det Danske Kommando(DDK) oprettes.

Af Erik Løvenvig.

Opbrud og afgang.

I januar 1950 blev der givet ordre til opbrud og forlægning til Itzehoe, en ordre, der næsten overalt blev modtaget med "sorg", idet vi efterhånden havde fået godt fodfæste i vort område og syntes, at nu fungerede det hele perfekt, især havde jeg personligt svært ved at sige farvel til vores dejlige MP-station i Echener Allé i Aurich og jeg ved, at denne følelse også gjaldt mine tre stationslederkolleger i henholdsvis Jever, Varel og Wilhelmshaven. Men en ordre er jo en ordre og vi måtte sige farvel til  Jeverland og Heidmüle samt Ostfriesland og pakkede derfor vore stationer

Billede 1 Billede 2 Billede 3

(Se billederne 1,2 og 3) 
 sammen og  forlod dem med den nye garnison Itzehoe som mål.
Osgt. Niels Juul og sgt. Spliid-Jensen var sendt i forvejen for at gøre klar til vores indkvartering og sidstnævnte mødte vi allerede lidt nord for Hamburg

Billede 4 Billede 5 Billede 6 Billede 7

(Se billede 4), hvorfra han skulle føre os til vort nye hjem.
Resten af staben, herunder den konstituerede CH/MP Ljt.( R.) S.E.Andersen (Krølle) ville følge senere.
Under turen gennem Hamburg var det interessant at bemærke, at tyskerne nu havde fået ryddet næsten alle gader perfekt, selv om der stadig ikke var ret meget by tilbage (Se billede 5). Og de forskellige større bygninger og bygningsværker, der var blevet skånet under de allieredes bombardementer var frilagt og restaurerede i en sådan grad, at hvis man betragtede dem med en slags skyklapper på næsten ikke kunne spore, at der for blot nogle få ar siden (1945) havde været krig (Se billederne 6 og 7).

Vi, der havde været de første, der ankom til området mindedes, hvordan vi havde været nødt til at køre  enkeltvis på motorcykler gennem Hamburg på grund af at gaderne simpelthen ikke var brede nok til at køre to og to.

Ankomst.

Allerede ca. 12 km. Før Itzehoe kunne vi  se lysskæret fra byen og opdagede på den måde, at det altså ikke var nogen lille flække, vi skulle "indtage". Selvfølgelig vidste vi godt, at Itzehoe var gammel dansk garnisonsby, men havde ikke troet, at den faktisk med nogle få undtagelser var gået ram forbi m.h.t. bombardementer.
Vi så også herfra den kæmpestore cementfabrik, der lå ved floden Die Stör,s bredder. Denne flod var en "sidevej" til  det store vandproject "Ems Jadekanal", som igen indgår i det flod-  og kanalsystem, der gør det muligt at sejle tværs gennem Tyskland fra Øst til Vest.(Se billederne 8 og 9).

Billede 8 Billede 9

Lidt om byen og kasernen

Floden gennemstrømmer Itzehoe og deler den på den måde i to byhalvdele, hvor den ældste del, mærkeligt nok kaldes "Neustadt",  og fra MP,s side kendt som den "forbudte bydel", hvor danske soldater var forment adgang på grund af de lidt mere lyssky foretagener som smugkroer og sortbørskriminalitet blomstrede.

Billede 10 Billede 11 Billede 12 Billede 13 Billede 14


Men for at komme til den lidt nyere del af Itzehoe skal man altså igennem Neustadt (Se billederne 10 og 11) og kommer  således op til "Langer Peter", hvor kasernen , eller kasernerne "Borgard" og "Richmond" (Se billede 12) befinder sig og altså stadig bærer de engelske  navne. De to kaserner er også meget sammenvoksede og kun de to indkørsler vidner om, at der altså er to forskellige kaserner (Se billederne 13 og 14).

På kasernen blev jeg og min reducerede MP-styrke ca. 25 md. modtaget af Osgt Niels Juul, der fortalte, at de huse, vi skulle bo i fremover desværre ikke var helt færdige, så vi måtte nøjes med at blive på kasernen den første besværlige nat.

Vore boliger.

Dagen efter kunne jeg sammen med Juul bese vores nye bygninger i Lesingstrasse 16 og 18 og allerede om eftermiddagen kunne vi tage de to huse i besiddelse.
Det var begge gode huse, som vi vel herhjemme ville kalde "murermesterhuse" begge i to etager med fuld kælder og gode lyse rum, delvis møblerede. Korporaler og menige indkvarteredes i nr. 16 og  staben i nr. 18. Der var eet godt messelokale i begge huse, så det gav ikke nogen besværligheder (Se billede 15).

Billede 15 Billede 16

Skulle man til fods fra kasernen til Lessingstrasse gik turen ca 3/4 km ad grusveje forbi en mindre sø,
"Pflanchbecken"  (Se billede 16)  hvor buske og blomster pyntede op i landskabet sommeren igennem. 

Stedet var et udmærket område for små stævnemøder, hvilket det også blev brugt flittigt til.
MP-stationen var beliggende nær porten til Richmond Kaserne, faktisk i administrationsbygningens yderste hjørne og her var der som sædvanlig en OS/SG, (gruppefører) og 6 MP-korporaler samt en motorvognsfører på vagt. Der var så som tidligere en beredskabsgruppe og en frigruppe 

MP-stationen.

Billede 17 Billede 18 Billede 19 Billede 20 Billede 21 Billede 22

MP-Stationens lokaler var udemærkede og godt beliggende (Se billede 17) med en mindre parkeringsplads lige foran (Se billede 18). Lige indenfor døren var der reoler til vagtgruppens udrustning. God plads ved vinduet til stationsvagten og ligeledes borde til vagthavende gruppefører samt til rapportskrivning. (Se billederne 19 og 20) samt et godt opholdsrum til frivagterne (Se billederne 21 og 22).
Transporten af vagtgruppen fra Lessingstrasse til kasernen foregik altid i den til gruppen hørende Truck.

Chefskifte

Billede 23 Billede 24 Billede 25 Billede 26


Nogle få dage efter vor ankomst skulle der foregå et chefskifte, idet Ljt. (R) S.E.Andersen skulle
Afgå til Danmark og kommandoen over Militærpolitiet overtaget af kaptajn E.A.Poulsen. Der blev derfor afholdt en fælles afskeds-  og modtagelsesparade med beredskabsvagten og det vagthavende hold. Ljt. R  Andersen tog afsked med sine folk (Se billede 23) og kaptajn Poulsen holdt en kort overtagelsestale (Se billede 24) efter at styrken var officielt overdraget til den nye chef (Se billede 25). Efter dette hilste kaptajn Poulsen personligt på hver enkelt mand.(Se billede 26).
Umiddelbart inden paraden sluttede præsenterede kaptajn Poulsen mig som næstkommanderende 
for hele MP-styrken.

Garagetjeneste

Der hørte til MP,s områder et dejligt garagekompleks med plads til alle køretøjerne og tillige et mindre værksted , hvor reparationer kunne udføres af en MP tildelt Echalonmekaniker. Tillige arbejdede her også en tysk "mekaniker", som i øvrigt hed Schüler og som var tidligere tysk 
U-bådskaptajn. En meget trofast og godt arbejdende medhjælp.

Endelig havde vi vor egen maler,der også var tysker, Hermann, som udførte alt malerarbejde på vore biler og som med sikker hånd malede alle de færdselstavler, vi skulle bruge og sidst men ikke mindst, skilte og skjolde til vore jeeps o.m.m.

Billede 27 Billede 28 Billede 29

På de efterfølgende billeder ses en del af arbejdet på vores garageplads, hvor der altid var stor aktivitet, idet beredskabsholdet havde garagetjeneste om formiddagen og ordnede selv deres 
motorcykler, der altid trængte til en venlig hånd. Echalonmekanikeren var behjælpelig med vanskeligere ting.(Se billederne 27og 28).
Om vinteren var der koldt i værkstedet og det rådede Schüler bod på ved at opvarme en vanddunk med en blæselampe. Denne "ovn" kunne faktisk godt holde varmen i sin nærhed og vandet var længe om at blive koldt.(Se billede 29).

Billede 30 Billede 31 Billede 32 Billede 33 Billede 34 Billede 35
Billede 36 Billede 37 Billede 38 Billede 39 Billede 40 Billede 41

Vores Jeeps var ofte på hårdt arbejde og måtte derfor af og til have en ordentlig omgang. En sådan procedure ser vi på billederne fra (Se billederne 30 til 40), hvor der startes med at udmontere motoren, der så gøres helt i stand. Karosseriet lægges ud i gården og renses totalt for olie og snavs, hvorefter det males. Og Endelig samles det hele og slutresultatet er da også tilfredsstillende.
En sådan omgang klarede vores eget værksted på tre dage. 

Maleren "Hermann" var en stor spøgefugl og så en gang sit snit til at lukke motorhjælmen ned, medens Schüler var i gang med styretøjet (Se billede 41).

Noget om området.

Nogle få kilometer fra Itzehoe fandtes et hedeområde, med meget sparsom beplantning, området, der hed Nordoer Heide   havde gennem mange år været anvendte som øvelsesområde for garnisonen, der jo først havde været tysk, derefter engelsk og endelig norsk og nu var det så vores tur (Se billede 42).

Billede 42

Heden var ca. 2 x 3 km og fandtes for vores vedkommende særdeles velegnet til øvelser i terrainkørsel. En "sport" vi dyrkede meget på grund af at når vi skulle på øvelser med regimentet var det meget nødvendigt at kunne mestre denne færdighed, idet de fleste øvelser foregik på Lüneburger Heide sammen med andre allierede styrker og her var terrainet ofte meget vanskeligt at forcere.

Billede 43 Billede 44 Billede 45 Billede 46
Billede 47 Billede 48 Billede 49-1

Men vi havde dog ikke været ret længe i Itzehoe før vi lærte, at dette øvelsesområde var overstrøet med forsagere af enhver art, men navnlig mortergranater, (Se billede 42)  lysgranater og forskellige former for sprængbøsser. (Se billederne 43 og 44) (trotyl el. andet sprængstof i særlige metalbeholdere i forskellige størrelser fra 200 gram til et par kilo).
Et spændende område for børn, der da også ofte sås lege på heden, selv om det tyske politi havde været efter dem. De var navnlig interesserede i lysgranater, der var forsynet med faldskærm, men også de forskellige metalstykker kunne omsættes i penge.
Der kom da også en skønne dag meddelese om, at 4 smådrenge var blevet dræbt af en sådan forsager. De havde tilsyneladende forsøgt at skilde den ad ved at slå på den med en anden granat og resultatet var altså fire frygtelig lemlæstede børn.
Vi fik nu fremstillet advarselsskilte (Se billederne 45 og 46), der opsattes overalt i området og tillige var der hele vejen rundt tilkendegivet, at det var militært øvelsesområde med "Adgang strengt forbudt". Alle fund blev rapporteret til en OS Thomsen (Se billede 47) fra kommandantskabet og vi kørte sammen ud for at tilintetgøre de farlige fund.(Se billede 48 og 49-1).

Terrainkørsel

Billede 49-2 Billede 50 Billede 51 Billede 52 Billede 53 Billede 54

Som nævnt dyrkede vi meget øvelser i terrainkørsel, og Nordoer Heide var det ideelle sted for os til det formål. Jeg kørte derfor en gang om ugen ud med beredskabsholdet og når det var første gang for et hold gav jeg en mindre opvisning i hvordan man klarede stigninger og fald både i min Jeep (Se billederne 49-2, 50 og 51) og på Ariel motorcyklen (Se billederne 52 og 53). Det vakte selvfølgelig megen morskab, når oversergenten måtte bide i græsset (Se billede 54).

Det gik som regel godt og korporalerne lærte efterhånden at læse terrainet krav om hastighed og gear. Når jeg havde vist dem, hvordan  var ordren ellers: "Enkeltkolonne efter mig" og efter en 
times tid var alle så trætte, at vi vendte næsen hjem til kasernen og den nu påkrævede rengøring og efterspænding af køretøjerne.
Men så fik vi Nimbus og så var det morsomme ellers overstået, i hvert fald for korporalernes vedkommende.

Billede 55 Billede 56 Billede 57 Billede 58

Disse tunge stive maskiner med deres lavtsiddende bundkar var absolut uegnede i terrainet.
Og korporalerne både bandede og græd deres modige tårer, når de gang på gang måtte halvvejs slæbe motorcyklerne gennem de sandede strækninger. Og endelig var der den store forskel, at når man væltede med en Ariel, rejste man den blot op, startede og kørte videre. Når man væltede med en Nimbus, blev man liggende til nogen hjalp til med at få maskinen fjernet.(Se billederne 55, 56, 57 og 58).Og så skulle man være heldig, hvis ikke man ønskede at få en eller anden skade på benet.

Det skal måske lige nævnes, at vi af og til hentede lidt middagsmad på heden også. Der fandtes et utal af vilde kaniner og når man ved aftentid listede rundt i en åben Jeep var det let at skyde dem med salonriffel, når man var hurtig. Kaninerne var ikke mange sekunder om at finde deres huller.

Det var nemmere, når rågerne, der havde reder i et nærliggende skovterrain havde unger og disse var på stadiet til at skulle forlade reden. De sad afventende på grenene og vi skød så sammen med en tysk skovløber så mange vi behøvede og reddede endnu en gang lidt middagsmad, der afvekslede fra den normale spiseseddel. Rågeunger er en lækker spise og fremtræder, når de er flåede, som dueunger blot med den forskel, at rågens kød er lyst, mens duens er mørkt.

Fritiden.

Der fandtes i begge bygninger gode opholdsstuer og spisestuer, hvor der blev serveret god og velsmagende mad tilberedt af en dansk kogerske, der havde hjælp af 3-4 tyske piger. Vores kælder var velforsynet med alskens forskellige varer indkøbt til at dække den kostplan der blev udfærdiget af kasernens kostforplejning. Det var dog lettere vor vores egen kogerske ofte at tilberede mange andre og måske mere tillokkende retter end netop de, der stod i kostplanen.

Der var som regel et eller andet, der skulle fejres i befalingsmændenes messe og når vi lagde hovederne i blød, fandt vi næste altid en årsag til at få lidt ekstra god mad og vin og ofte inviterede vi nogle lotter fra Damemessen, der fandtes nogle få hundrede meter fra vores adresse. Vi var desuden næsten altid inviteret til forskellige festligheder i damemessen, så fritiden fik altid hurtigt ben at gå på.

Der fandtes ikke langt fra vores adresse en klub, hvor man for næsten ingen penge kunne slå sig løs i sin fritid en hel aften for bare en tier. En drink kostede som regel  1, 35 - 1,50 kr., hvadenten det var snaps eller cognac eller en mixed drink. Der var som regel en eller anden, der kunne spille klaver og underholde og tillige fandtes mange forskellige spil, der bortset fra kort og skakspil, vist ikke blev slidt op - Der var altid hyggeligt.
Og så havde de fleste en tysk veninde, der skulle plejes, så der var for så vidt nok at lave.

Til toppen af siden

Man anvendte faktisk allerede MP i Danmark i 1948.

Det var selvfølgelig kun i det små, men man havde allerede i januar 1948, da vi var i gang med at uddanne hold 3 fået øjnene op for, at Militærpolitiet sikkert var de rette til at løse nogle opgaver.
Disse opgaver var ellers kompagniernes egne problemer, men 21. batallions stabskompagni fra 3. Regiment, som var kaserneret på Høvelte kaserne, så deres fordel i at lade Militærpolitiet afhente og indbringe et par absentanter, hvorom nedenstående "ordresedler" vidner. Undertegnede deltog i 
begge disse afhentninger, og jeg husker endnu tydeligt de måbende ansigtsudtryk, der mødte os både af forbipasserende på gaden og af de to soldater og deres forældre, der for første gang i deres liv oplevede Militærpolitiet.

Erik Løvenvig

Til toppen af siden