[ Overgivelsesdokumentet ] [ Loven der starter MP ] [ Den første instruks ]
[ Den allerførste ordre ] [ Et tilbageblik til 1947 ]
[ Den Danske Brigade nedlægges ]
Det var faktisk starten på det hele, selv om man ikke på
det tidspunkt havde gjort sig helt klart, hvad der forestod, og måske slet
ikke, at det skulle komme til at danne ”grundlaget” for oprettelse af dansk
Militærpoliti.
Det er jo altid godt at kende sin baggrund eller baggrunden for netop det, man er i færd med.
Baggrunden for det, du laver lige nu
- læser dette skrift
- er selvfølgelig at du
interesserer dig ikke blot for din egen baggrund, men også for det korps, du er
VED at komme ind i, ER
i , -
eller HAR VÆRET i
- MILITÆRPOLITIET..
Det følgende fortæller på sin egen tørre måde nogle fakta om noget, der satte noget i gang.
Det hele tog sin begyndelse en tidlig aftentime den 4.maj 1945 kl. 18.30, da Feltmarskal B. L. Montgomery udstedte det dekret, du kan se på de følgende sider, nemlig dekretet om de tyske troppers betingelsesløse overgivelse. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne. Det fremgår tydeligt, at der ikke er muligheder for mistolkninger ved oversættelsen til tysk.
Engelsk er det gældende sprog i tvivlstilfælde. Vi viser en kopi af det originale dokument samt en oversættelse.
Der skete selvfølgelig ikke noget lige med det samme i den danske hær, som jo havde været nedlagt under besættelsen, men der kom dog ret hurtigt gang i sagerne og man fik forsvaret stablet på benene igen.
Den 18.februar 1947 udstedte Generalkommandoen ordre til samtlige styrker om at afgive personel til dannelse af en Militærpolitistyrke. Der skulle bruges i alt 80 mand, hvortil kom et antal officerer, og befalingsmænd (Officianter, oversergenter og sergenter).
Som det fremgår af Generalkommandoens befaling, blev der stillet ret så skrappe krav til de valgte folk, både hvad politisk observans, personlige egenskaber, væremåde og udseende angår.
Der ses en afskrift af befalingen på de følgende sider.
Den 4. juni 1947 underskrev Hans Majestæt Kong Frederik IX en lov, der bemyndigede Krigsministeriet til at udstede ordre til Forsvaret om sammensætning af en besættelsesstyrke til afgivelse til tjeneste i udlandet . Loven kundgøres i Danmarks Radio den 11.juni samme år.
Men allerede i Marts måned 1947 samledes vi, der havde meldt os ”frivilligt” til indrullering i Militærpolitiet med tjeneste i Tyskland for øje, på Lundtofte Flyveplads og blev underbragt i en derværende baraklejr. Stedet ligger indenfor den grund, hvor Danmarks Tekniske Højskole nu har til huse.
Når jeg bruge ordet ”frivilligt” skal det forstås på den måde, at selvfølgelig havde vi fået oplysninger om Militærpolitiet og selvfølgelig havde vi haft samtaler med vore chefer ved Sjællandske Ingeniørregiment, der skulle stille 3 mand., men ellers hørte vi ingenting før der en dag i befalingen stod at læse: ”Korporal E.Løvenvig, Korporal F.Jackson og Korporal J.Petersen melder sig den 8/3 1947 til tjeneste ved Militærpolitiskolen på Lundtofte Flyveplads”.
Det var et skrækkeligt vejr med masser af sne. Togforbindelser var sat ud af drift, men af sted skulle vi og blev derfor transporteret til vor nye tjenestested i en PMV (pansret mandskabsvogn)
Det varede ikke længe før uddannelsen var i fuld gang. De første indtryk var ret så barske og vi fandt, at vi var kommet fra asken og i ilden. Vi var jo allerede ”hærdede geledbisser” - troede vi da. En tro, der meget, meget hurtigt svandt ind til det rene ingenting.
Vi havde en masse teoretisk undervisning ved siden af den praktiske og måtte ofte anvende fritiden samt lørdag-søndage.
I den teoretiske undervisning indgik udover borgerlig straffelov, militær straffelov, rapportskrivning, og m.a. også ”Instruks for Militærpolitiet” der afslutter denne epoke der handler om forberedelse til og egentlig oprettelse af Militærpoliti i Danmark. Det vil for de fleste være interessant læsning efter mere end 50 år efter at det hele begyndte.
E.Løvenvig.
Oversættelse af det dokument, som blev udskrevet af Feltmarskal Montgomery og underskrevet af de tyske kommanderende generaler.
Overgivelsesdokument for alle tyske væbnede styrker i Holland, i
Nordvesttyskland incl. alle øer og i Danmark
1. Den tyske overkommando er indforstået med med overgivelsen af alle tyske
væbnede styrker i HOLLAND, i NORDVESTTYSKLAND inkl. DE FRIESISKE ØER og HELGOLAND
samt alle andre øer i SCHLESWIG-HOLSTEN og i DANMARK til C.- in - C. (Cheif
in command) 21. armegruppe. Dette inkluderer også alle marineskibe.
Disse styrker skal nedlægge deres våben og skal overgive sig betingelsesløst.
2. Alle fjendtligheder på land, til søs eller i luften foretaget
af de tyske styrker i ovennævnte områder skal ophøre kl. 0800 britisk
dobbelt sommertid lørdag den 5.maj 1945.
3. Den tyske overkommando skal med det samme, uden argumenter og kommentarer udføre alle yderligere ordrer af enhver art, der måtte
komme fra
de ALLIEREDE STYRKER.
4. Ulydighed mod ordrer ordrer eller manglende bestræbelser på overholdelse af disse, vil blive betragtet som brud på
overgivelsesbetingelserne og vil blive behandlet af DE ALLIEREDE STYRKER i
henhold til de gældende bestemmelser og regler i forbindelse med krig.
5. Dette overgivelsesdokument er uafhængigt og fordomsfrit og kan erstattes af
et andet Overgivelsesdokument udstedt af DE ALLIEREDE gældende for
Tyskland og de tyske hærstyrker som helhed.
6. Dette overgivelsesdokument er udfærdiget på engelsk og tysk. Den engelske tekst er den autentiske tekst.
6. DE ALLIEREDE STYRKER's beslutning er den endelige, såfremt der opstår nogen
form for tvivl om mening og fortolkning af betingelserne i forbindelse med
overgivelsen.
Sign.: B.L.MONTGOMERY, den 4.may 1945.
Tillige underskrevet af af de 4 øverstbefalende tyske generaler.
Generaladmiral v. Friedeburg - General Kinzel (Stabschef) - Kontraadmiral
G.Wagner
A.Pollek og Friedel (Begge højere stabsofficerer)
For oversættelsen: Erik Løvenvig
Montgomery i sit telt med de tyske generaler under gennemgang af overgivelsesdokumentet.
Se
den engelsksprogede originaludgave i grov opløsning(30kb).
Se
den engelsksprogede originaludgave i fin opløsning(180kb).
Lov om Bemyndigelse til at foretage de for Afsendelse og
Opretholdelse af en dansk Besættelsesstyrke til Udlandet fornødne
Foranstaltninger.*)
(Kundgjort i Radioen den 11.Juni 1947)
Vi Fredrik den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort
Samtykke stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Forsvarsministeren bemyndiges til --- forløbig for
et Tidsrum af 2 Aar fra ca. 1. Maj at regne
- at lade Afdelinger og Institutioner af Hæren, om fornødent nyoprettede til
Formaalet - formeret
som en modificeret Brigade - forrette Tjeneste som Besættelsesstyrke i
Tyskland,
- i det Omfang, det anses for paakrævet af Hensyn til Tilvejebringelse af
nævnte Besættelsesstyrke, at fravige den i Lov Nr.112 af 7.Maj 1937 om
Hærens Ordning fastsatte nærmere Fordeling og Anvendelse af
Befalingsmænd og ligestillede ved de enkelte Vaaben, Stabe og Korps,
Institutioner m.v. samt i de Tilfælde, hvor det efter Forholdene maa anses for
paakrævet, indtil videre at fravige de, for saa vidt angaar Antallet af
vedkommende Befalingsmænd o.l., ved Lov fastsatte Bestemmelser.
- i det Omfang, det anses for paakrævet, at tillægge civilt Personel ved
Besættelsesstyrken midlertidig Grad som Befalingsmænd eller dermed
ligestillede Grad samt tillægge militært Personel midlertidig højere Grad,
- ved Køb og Leje at tilvejebringe de fornødne Forsyninger af Uniformer,
Udrustning, Materiel, Køretøjer, Vaaben og Ammunition, Inventar m.v. til Besættelsesstyrken.
- at lade fremstille særlige Betalingsmidler til Brug for Besættelsesstyrken
indenfor danske militære Etablissementer i Besættelsesomraadet,
- efter nærmere Forhandling med vedkommende ministre at lade Personale fra
andre Fagministerier forrette Tjeneste ved Brigaden,
- at lade udbetale til Befalingsmænd o.l. (undtagen Underkorporaler o.l.) samt
Hærens øvrige tjenestemænd, der forretter Tjeneste ved Besættelsesstyrken
uden for Landets Grænser, et tillæg i Penge, Felttillæg, svarende til
Halvdelen af Lønningen (for Tjenestemænd pensionsgivende Lønning) samt for
Underkorporaler og menige under tilsvarende Forhold at forhøje Lønnen
med 1 Kr. daglig og et yde de menige den for Tjeneste ud over 6 maaneder fastsatte
Løn. Til Befalingsmænd o.l. , der i Henhold til nærværende Stykke oppebærer
Felttillæg, ydes fri Kost eller en Godtgørelse herfor i Analogi med, hvad der
finder Sted under Udlægning i Kantonnement, idet de i Tjenestemandsloven §
984, stk. 4, fastsatte Kosttillæg efter Forhandling med Finansministeren kan
forhøjes med 100 Pct.,
- at træffe de fornødne Foranstaltninger, tilsigtende at dække Besættelsesstyrkens kulturelle, idrætslige og sportslige Behov, samt
- i øvrigt at træffe de Foranstaltninger, der senere maatte anses for paakrævede, til sigtende at gøre de muligt for Besættelsesstyrken at
løse de
denne paalagte Opgaver paa forsvarlig Maade.
*) Udfærdiget gennem Krigsministeriet.
§ 2
De af nuværende Lov følgende Udgifter holdes uden for de paa Krigsministeriets almindelige Driftsbudget opførte Beløb og bevilges særskilt paa de aarlige Finanslove eller Tillægsbevillingslove.
§ 3
Forsvarsministeren træffer til sin Tid Bestemmelse om, hvorledes Overgangen til de i Lov Nr 112 af 7..Maj 1937 om Hærens Ordning givne Regler skal ske på de Omraader, hvor Afvigelser fra denne Lov i Henhold til nærværende Lov har fundet Sted.
§ 4
Denne Lov træder
straks i Kraft.
Hvorefter alle vedkommende sig have
at rette.
Givet paa Christiansborg, den 4. Juni 1947.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
F r e d e r i k R.
(L.S.)
Harald Petersen.
For afskriftens rigtighed:
E.Løvenvig.
Den allerførste ordre fra Generalkommandoen om oprettelse af
Militærpoliti i Danmark.
Ordren er (med håndskrift) dateret: GK 18/2 - 47 og
klassificeret: FTR.GO.6.
Til
Generalinspektøren for Fodfolket
- - Rytteriet
- - Artilleriet
- - Ingeniørtropperne
- - Hærens Flyvetropper
Sjællandske Division
Jydske Division
Luftværnsregimentet
Hærens Flyvetropper
I anledning af Opstillingen af Militærpolitiformationer
til Tysklandsstyrken havde Generalkommandoen - for at faa fuldt
militært uddannet og kvalificeret Personel til denne Tjeneste -
ønsket at faa udtaget 140 md. af Sommerholdet 1946 til værnepligtige
Befalingsmænd for deraf at udtage de fornødne til Militærpolitiet. Dette har
Krigsministeriet imidlertid ikke paa det daværende Tidspunkt kunnet gaa
ind for, hvorfor man nu maa udtage Personellet blandt Korporalseleverne af
Sommerholdet 1946 og blandt Rekrutterne af Vinterholdet 1946, idet der vil være
Mulighed for at erstatte en Del af de førstnævnte med Korporaler af
Vinterholdet 1945, som frivilligt vil paatage sig 1/2 Aars tjeneste med denne
Uddannelse for Øje. Hertil kommer Afgivelser af nogle Befalingsmænd.
I den anledning bestemmer Generalkommandoen følgende:
1. Korporalselever af Sommerholdet 1946.
Af Vaabnene afgives:
Fodfolket | 48 Elever | |
Fordeles saaledes: | ||
Fra Korporalskolen i Sønderborg | 8 | |
Fra Sjællandske Division | 15 | |
Fra Jydske Division | 25 | |
Rytteriet (4 fra hvert Regiment) | 8 - | |
Artilleriet: | 15 - | |
Fordeles saaledes: | ||
1. Feltartilleriregiment | 4 | |
2. - | 3 | |
3. - | 4 | |
Luftværnsregimentet | 4 | |
Ingeniørtropperne | 6 - | |
Hærens Flyvetropper | 3 - | |
---------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ||
I alt: | 80 Elever | |
---------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
2. Korporaler af Vinterholdet 1945.
Saafremt der af denne Kategori, hvis pligtige Tjeneste ophører med April 1947, skulle være nogle, der vil paatage sig 1/2 Aars Tjeneste ved Militærpolitiet i Tyskland fra ca. 1/5 1947 at regne, er Regimentet bemyndiget til at antage saadanne egnede og de anvendes da vaabenvis til Aflastning af den i Punkt 1 nævnte Afgivelse af Korporalselever af Sommerholdet 1946. Divisioner m.fl. forhandler i den Anledning direkte med de Generalinspektører, der har Korporalseleverne underlagt, og Divisioner m.fl. har Ansvaret for, at de i Punkt 1 nævnte Afgivelser vaabenvis bliver præsteret.
3. Rekrutter af Vinterholdet 1946.
Kategori I (se nedenfor): 26 Mand, der afgives
med
13 Mand af Sjællandske Division,
13 Mand af Jydske Division.
Kategori II (se nedenfor): 26 Mand, der afgives
med
10 Mand af Sjællandske
Division,
10 Mand af Jydske Division,
2 Mand af Luftværnsregimentet (10.
Artilleriafdeling),
2 Mand af Ingeniørregimentet (Telegrafbataillonen),
2 Mand af Hærens Flyvertropper.
4. Befalingsmænd.
a.
Løjtnanter af Reserven eller sekundløjtnanter:
Sjællandske Division 3
Jydske Division
3
b.
Sergenter eller Korporaler:
Sjællandske Division 3
Jydske
Division
Alle de her omhandlede skal have Tjenestepligt indtil Udgangen af Oktober 1947.
5. Retningslinier for Udtagelsen.
1 Klædesuniform 1944 til Udgangsbrug 1 do 1944 til Øvelsesbrug (denne Uniform skal dog for alle være af engelsk eller dansk Model). 1 Sæt Overtrækstøj (i den Udstrækning Beholdningerne tillader det) 1 Sæt Gymnastiktøj 2 Halsbind 2 Par Vanter 1 Halstørklæde (Halsbeskytter) 1 Pullover 1 Par Gymnastiksko 2 Par Støvler 1 Par Gamacher 1 Par Badetøfler 1 Sæt Spiserekvisitter 1 Sæt Bepakningssager
Hjelm, og øvrig Udrustning (Livrem, Brødpose, Tornyster o.s.v. vil
blive udleveret ved Militærpoliti-
Kompagniet.
E. B.
Sign.: E. Møller
Chef for Generalstaben.
For afskriftens rigtighed:
E.Løvenvig.
Den Danske Brigade i Tyskland,
København den 28/5 1947
Til Tjenestebrug
Foreløbig Instruks for Militærpolitiet
ved Den Danske Brigade i Tyskland
Almindelige Bestemmelser.
§ 1. Det er Militærpolitiets Pligt at bidrage til
Opretholdelse af Ro og Orden, at medvirke til Disciplinens Gennemførelse, at
forhindre Forbrydelser og Forseelser, samt naar saadanne er begaaet da at drage
Omsorg for, at den skyldige udfindes og drages til Ansvar.
§ 2. Til Gennemførelse heraf iværksætter Militærpolitiet Patrouilletjeneste
i Garnisonsbyerne, og hvor det i øvrigt viser sig paakrævet eller befales af
Brigaden, samt udsender motoriserede Færdselspatrouiller paa Vejene i Området,
ligesom det af sig selv eller efter Anmeldelse iværksætter Undersøgelser og
Observationer til Konstatering af, hvorvidt Forbrydelser, herunder Sort Børs og
ulovlige Valutatransaktioner begaas af militært Personel eller er rettet mod
dansk Ejendom eller er til Skade for den danske Stat iøvrigt. Efter Brigadens
nærmere Bestemmelser følger Militærpolitiet Orlovstog. Ligeledes efter
Brigadens nærmere Bestemmelser medvirker Militærpolitiet ved Udfindelse af
Smittekilder til Kønssygdom. Militærpolitiet kan anvendes ved afholdelse af
Razziaer og lignende og til at foretage større Afspærringer eller
Færdselsreguleringer. Militærpolitiet foretager Eftersøgning af Desertører
eller Absentanter.
Militærpolitisoldatens særlige Pligter.
§ 3. Der er enhver Militærpolitisoldats Pligt at
udføre al sin Tjeneste med Nidkærhed og pligtopfyldende Samvittighedsfuldhed,
men tillige uden Smaalighed. Det er saaledes en ubetinget Tjenestepligt at
sørge for nøje Gennemførelse af de til enhver Tid gældende Love og
Bestemmelser, og Militærpolitisoldaten maa ingensinde af egen Drift eller efter
eget Skøn eller af Venskabs- eller andre Tjenesten uvedkommende Forhold, lade
sig afholde fra fuldt ud at optræde eller handle, saaledes som hans
Tjenestepligt i det enkelte Tilfælde byder ham.
§ 4. Militærpolitisoldaten skal under hele sin Tjeneste optræde
roligt, besindigt og velovervejet, men tillige med fornøden Fasthed og
Bestemthed. Enhver Paatale skal, hvadenten den senere skal gøres til Genstand
for Rapportoptagelse eller faar Anholdelse til Følge, fremsættes i en
tjenstlig korrekt Form og klar Paavisning af, hvad der har givet Anledning til
Paatale, og Militærpolitisoldaten maa ikke indlade sig i Disput eller Skænderi
med den, han henvender sig til med Paatale for Øje. Drejer det sig om en
Overmand, og denne f.Eks. skulle udbede sig en nærmere Forklaring eller
Redegørelse, skal Militærpolitisoldaten i en tjenstlig korrekt Form oplyse ham
om, at han i Forholdet handler i Overensstemmelse med sin Instruks og på
Forlangende skal Militærpolitisoldaten straks oplyse sit Navn, samt til hvilken
Station, han hører, ligesom han uopfordret skal fremvise sit Identitetskort.
Hvor Rapport indgives, skal Militærpolitisoldaten paa Stedet oplyse vedkommende
om, at saadant vil ske, og at Rapporten paaføres en Bemærkning om, at en
saadan Oplysning er blevet givet. Hvor flere Militærpolitisoldater optræder
samlet fører den, der er udpeget som Patrouillefører alene Ordet. De øvrige
paahører i Tavshed Samtalen for senere at kunne optræde som Vidner.
§ 5. Militærpolitisoldaten skal saavel i som udenfor Tjenesten føre en
uangribelig Vandel, saaledes at han ikke i Tjenesten og til Skade for denne
kommer ud for Vanskeligheder paa Grund af paaviseligt Brist i egen Adfærd. Det
er saaledes forbudt Militærpolitisoldaten at vise sig offentlig i synlig
spirituspaavirket Tilstand, selv om dette i sig selv ellers ikke vilde vække
Forargelse eller give Anledning til Fare eller Ulempe for andre.
§ 6. Det er Militærpolitisoldaten forbudt under nogen Form at modtage
eller lade sig tilsige Gave, Laan eller anden Begundstigelse af nogen Brigaden
tilhørende Person eller af den tyske Civilbefolkning. Ej heller maa han saavel
i som udenfor Tjenesten lade sig traktere, bortset fra ligestillede Kammerater
eller Overmænd indenfor Militærpolitiet. Forsøg paa Bestikkelse skal
indberettes i Rapportform.
§ 7. Det maa anses for uforeneligt med en Militærpolitisoldats
Tjenestepligt at staa i noget Venskabs- eller Bekendtskabsforhold til den tyske
Civilbefolkning. Skulde saadant desuagtet finde Sted, er det hans Pligt at
afgive Melding herom til Chefen. Saafremt denne - eventuelt efter at have
undersøgt Sagen nærmere - skønner, at Forholdet er eller kan blive til Skade
for Tjenesten, skal han give vedkommende Militærpolitisoldat Paabud om straks
at afvikle Forholdet. I Tilfælde af, at en Militærpolitisoldat kommer til
Kundskab om, at denne Meldingspligt eller selve Forbudet ikke overholdes, skal
han afgive Melding herom til sin nærmest Foresatte, idet Overtrædelsen maaske
kan blive til stor Skade for Militærpolitiets Virke.
§ 8. Militærpolitisoldaten skal i det hele udvise en vis Varsomhed med
kritikløst at indlede eller pleje nye Venskabsforhold under sin Tjeneste i
Militærpolitiet, idet saadant ofte kan komme til at vanskeliggøre ham
Tjenesten sidenhen, naar han maaske i Tjenesten maa optræde overfor
vedkommende.
§ 9. Militærpolitisoldaten skal til enhver Tid, men navnlig i
Tjenesten, være yderst omhyggelig med sin Paaklædning og med sin Person. En
god Militærpolitisoldat kendes blandt andet ogsaa paa en velbarberet Hage, et
plejet og klippet Haar, velsoignerede Hænder samt en reglementeret og
velpresset Uniform. Uniformshuen maa ikke bæres paa Sned eller skubbet tilbage,
men skal bæres, som det er foreskrevet af Kompagniet. Han skal nok virke fiks,
men derimod aldrig "billig" eller lapset, hvilket er uforeneligt med
den Myndighed, der er tillagt Militærpolitiet, eller den Respekt, enhver i
Militærpolitiet skal stræbe efter maa blive dette til del.
§ 10. Militærpolitisoldaten skal optræde hjælpsomt, hvor saadant
maatte være paakrævet. Han skal have nøje Rede paa alt af Interesse i sin
Garnisonsby, saaledes at han er i stand paa fyldestgørende Maade at besvare
Spørgsmaal fra tilrejsende eller fremmede Soldater.
Rapporter, Meldinger m.v.
§ 11. Om ethvert Forhold, som gøres til Genstand for
Undersøgelse, samt om enhver indgaaet Anmeldelse, skal udfærdiges Rapport,
hvilken skal indføres i Stationens Anmeldelsesprotokol. Om andre Forhold, som
ikke kan gøres til Genstand for Paatale , eller som ikke vedrører
Militærpolitiets Virke, skal udfærdiges tjenstlig Melding (Notits), hvilken
skal indføres i Stationens Korrespondancebog, med mindre det drejer sig om
Forhold, som ifølge Sagens Natur maa betragtes som Fortroligt. I saadanne
Tilfælde afleveres Notitsen direkte til Chefen eller dennes Stedfortræder.
§ 12. De i et Vagtdøgn indkomne Rapporter og Meldinger, som er
færdigbehandlet fra Stationens Side, skal efter Chefens nærmere Bestemmelser
indsendes til dennes Kontor, hvorfra den videre Ekspedition foretages.
Om vigtigere Sager eller større Hændelser eller Ulykker indberetter den
enkelte Station dog uopholdeligt telefonisk til Chefens Kontor. Om
Undersøgelser, der strækker sig over længere Tid end en Uge, skal Chefen
holdes underrettet ved Forelæggelse af det indsamlede Materiale.
§ 13. Enhver tjenstlig Indberetning eller Rapport skal være kortfattet
og klar, men udtømmende og saglig og frem for alt i nøje Overensstemmelse med
Sandheden. Den skal udfærdiges snarest efter, at Anmeldelse er indgaaet, eller
Undersøgelse iværksat, og senest inden Stationen forlades endeligt ved
Vagtskifte, hvorefter den skal afleveres til vagthavende Befalingsmand. Den skal
udfærdiges med Maskinskrift og underskrives af Udstederen tydeligt og med
Blæk. Hvor det drejer sig om Forhold, som skal gøres til Genstand for nøjere
eller senere Undersøgelse, udleveres Rapporten paany til Udstederen, som
derefter skal opbevare den i det til dette brug udleverede Omslag.
Anmeldelsesprotokollen skal til enhver tid udvise, hvor en Rapport befinder sig
og Tidspunktet for den enkelte Ekspedition Sagen Vedrørende.
§ 14. Alle Notater, som Militærpolitisoldaten foretager i Anledning af
Tjenesten, skal nedskrives i den ham til dette brug udleverede Notebog, hvilken
derfor skal medhaves under al Tjeneste. Udenfor Tjenesten skal Notebogen
opbevares i vedkommendes Rapportomslag. Hvert Notat skal forsynes med Dato og
Klokkeslet, og skriften skal være let læselig. Der må ikke indføres
Tjenesten uvedkommende Notater i Bogen. Der må ej heller udrives blade af
Bogen. Saa snart Rapport eller Melding er udfærdiget paa Grundlag af Notatet,
afkrydses dette og forsynes med en kort Paategning om Dato og Klokkeslet for
Udfærdigelsen. Naar Lommebogen er udskrevet, skal den afleveres til
Stationslederen for Arkivering. Ved Gennemførelsen af disse Foranstaltninger
sikrer man Mulighed for, at Militærpolitisoldatens Notater senere kan støtte
hans Forklaring som Vidne i en Sag. Stationslederen foretager periodiske
Eftersyn af Notebøgerne og paataler Mangler ved deres Brug.
Anholdelser, Magtanvendelse og Brug af Vaaben.
§ 15. Saafremt Militærpolitiet er nødsaget til at
skride til Anholdelse, skal denne ubetinget gennemføres. Anholdelsen skal
gennemføres uden unødig Haardhed, f.Eks. ved en simpel Anmodning om at følge
med til Stationen, men man skal dog alligevel være agtpaagivende overfor den
anholdte og ikke give denne Lejlighed til Flugtforsøg eller til at øve vold.
Sætter anholdte sig til Modværge eller gaar til Angreb, er det
Militærpolitiet tilladt at udfolde saa megen Magt, som er nødvendig for at
overvinde Modstand eller afværge Angrebet, og den anholdte må da selv bære
Ansvaret for den Skade, der eventuelt derved bliver tilføjet ham.
Magtudfoldelsen maa dog ikke overstige, hvad der i det enkelte Tilfælde maatte
være paakrævet, og Militærpolitiet skal tilstræbe at uskadeliggøre
anholdte uden at tilføje ham egentlig Skade. Er anholdte helt ustyrlig eller en
farlig Person, kan han belægges med Haandjern. Selv om anholdte ofte i høj
Grad kan virke udfordrende ved haanlige, udæskende eller nedsættende
Bemærkninger, eller under forudgaaende Haandgemæng forsætligt eller uagtsomt
har tilføjet Militærpolitiet Knubs eller Skader, maa dette ikke lade sig
forlede til i Hidsighed at fortsætte med Magtanvendelse, efter at Modstanden er
overvundet. Den anholdte kan senere drages til ansvar for sin Adfærd
under Anholdelsen. Militærpolitiet er kun en udøvende Myndighed - ikke en
straffende.
Tjenestgørende Personel, eller Personel, som skal tiltræde Tjeneste, maa så
vidt muligt ikke sættes under Anholdelse. Dersom Anholdelse er uomgængelig
nødvendig, skal Militærpolitiet forinden give anholdtes foresatte Meddelelse
paa en saadan Maade, at nødvendige Dispositioner kan træffes af denne.
§ 16. Enhver anholdt skal straks indbringes til Politistationen, og
denne Transport skal foregaa saaledes, at der ikke derved vækkes mere Opsigt
end nødvendigt - altså normalt i Vogn. Under Transporten skal
Militærpolitisoldaten være opmærksom paa, at anholdte ikke ser Lejlighed til
at kaste noget fra sig eller stikke saadant til Side. Det benyttede Køretøj
skal derefter straks efterses, saa snart anholdte er afleveret. Ved ankomsten
til Stationen afleveres han til Vagthavende Befalingsmand, som paaser, at
Visitation foretages. Man maa her mærke sig, at Visitationen, saafremt anholdte
er en Kvinde, skal foretages af en Kvinde, f.Eks. en af de danske Sygeplejersker
eller lignende. Alt, som kan have Betydning for den foreliggende Sag, tages
vidnefast i Bevaring og nummereres. Anholdtes øvrige Ejendele samles, og
vagthavende Befalingsmand paaser, at eventuelle Penge eller Værdigenstande
opbevares i Konvolut og under Laas af vagthavende Befalingsmand, indtil de atter
kan udleveres anholdte eller kan afleveres sammen med denne til rette
vedkommende. Vagthavende skal endvidere have Ansvaret for, at en anholdt
fratages alt, hvormed han kan tilføje sig selv Skade eller maaske begaa
Selvmord. Endvidere skal vagthavende Befalingsmand straks foretage Indførsel i
Stationens Anholdelsesprotokol.
§ 17. Saa snart anholdte er visiteret, kan han af den vagthavende
Befalingsmand enten beordres anbragt i Stationens Vagtlokale, eller han kan
indsættes i et særligt aflaaset rum,
saafremt et saadant forefindes, medens videre Undersøgelse anstilles og Rapport
udfærdiges. I Vagtstuen paahviler bevogtningen af anholdte Stationsvagten. Er
anholdte anbragt i et særligt laaset rum, skal han tilses af Stationsvagten
mindst een Gang hver Time, ligesom vagthavende mindst een Gang i Løbet af
Vagten skal inspicere de anholdte. Det maa erindres, at Militærpolitiet er
ansvarlig for den anholdtes Liv og Helbred i Henhold til Straffeloven. Skønnes
det, at en anholdt trænger til Lægehjælp. eller fremsætter han selv
Anmodning herom, skal vagthavende Befalingsmand drage Omsorg for, at saadan
snarest ydes ham, eventuelt ved at anholdte transporteres til Hospital eller
Infirmeri. Man skal hellere være lidt for omhyggelig end for skødesløs. Viser
det sig, at anholdte blot simulerer, udbeder Militærpolitiet sig Erklæring
herom af Lægen, og Rapporten paaføres en Bemærkning herom bilagt
Lægeerklæringen, saaledes at anholdte ogsaa kan blive draget til
ansvar for det Tidsspilde og den Besværlighed, han har afstedkommet.
§ 18. Anholdtes Ophold på Politistationen skal gøres saa kortvarigt
som muligt. Kan det straks overses, at den fornødne første Undersøgelse vil
komme til at strække sig over mere end 4 Timer, skal vagthavende Befalingsmand
telefonisk underrette vedkommendes Afdeling om anholdtes Tilstedeværelse paa
Stationen og Grunden til denne. Saa snart Undersøgelsen er saa vidt
gennemført, at der er skabt fornøden Klarhed i Sagen - eventuelt skabt
Grundlag for Fængsling - afleveres anholdte sammen med Rapporten og det i
Bevaring tagne til vedkommende Afdeling.
Militærpolitiet kan senere paa Begæring af vedkommende Afdeling,
Rettergangschef, Auditøren eller hvem Sagen iøvrigt kommer til at paahvile,
foretage yderligere Afhøringer eller Undersøgelser. Hvor yderligere Momenter
af Betydning for Sagen senere maatte dukke op, nedfældes disse i en ny Rapport,
som ad normal Vej tilstilles rette vedkommende. Anholdte maa ikke tilbageholdes
paa Stationen ud over 8 Timer, med mindre Sagen har været forelagt
Rettergangschefen, og denne har givet Tilladelse til Yderligere Tilbageholdelse.
Hvor det drejer sig om Militærpersoner af fremmed Nationalitet, forelægges
Sagen for Brigadens Stabschef, der træffer Afgørelsen. Anholdte tyske
Civilpersoner afleveres straks til det tyske Politi tillige med fornødne
Oplysninger om det passerede, med mindre det drejer sig om en forbrydelse mod
Brigadens Sikkerhed, eller hvor man af særlige Grunde ønsker anholdtes første
Afhøring foretaget ved dansk Foranstaltning.
Sager af denne Art skal ligeledes forelægges Brigadens Stabschef til
Afgørelse. Hvor denne, Souchefen eller Brigadens Chef ikke straks kan træffes,
træffer Militærpolitikompagnichefen midlertidigt Afgørelse eventuelt i
Samraad med engelsk Forbindelsesofficer eller public safety officer ved
nærmeste Mil.Gov.Det., indtil Brigadens Afgørelse kan indhentes.
Militærpolitiets Brug af Vaaben.
I
§ 19.
Skydevaaben må kun anvendes i de Afsnit II nævnte Tilfælde, og kun, naar andre Midler til Formaalets Gennemførelse under de givne Forhold skønnes utilstrækkelige.
Forinden der gøres Brug af Skydevaaben, bør der i alle Tilfælde, hvor der er Tid dertil, og Forholdene gør det muligt, gives Advarsel ved Tilraab om, at Skydevaaben vil blive benyttet, og affyres Skræmmeskud. Skræmmeskud affyres lige op i Luften. Skræmmeskud maa under ingen Omstændigheder anvendes udenfor de Tilfælde, hvor Betingelserne for Brug af Skydevaaben er til Stede.
Personale, der er under direkte Kommando af en Leder maa, bortset fra Selvforsvar, kun anvende Skydevaaben, naar Lederen giver ordre dertil.
Naar Forholdene ikke maatte nødvendiggøre anden Fremgangsmaade, bør det under Skydningen tilstræbes alene at uskadeliggøre den paagældende, f.Eks. ved Skud mod Arm eller Ben, saaledes at Vaabenbrug eller Flugt umuliggøres. Skydevaaben maa kun i yderste Nødstilfælde anvendes, naar der er nærliggende Fare for, at andre Mennesker kan rammes.
Om enhver Anvendelse eller Trussel om Anvendelse af Skydevaaben skal der omgaaende ad Tjenestevejen ske skriftlig Indberetning til Chefen, ligesom der snarest skal foretages fornødent Notat i Stationsdagbogen.
II
Skydevaaben maa anvendes i følgende Tilfælde
Til Selvforsvar overfor overhængende eller påbegyndt livsfarligt Angreb samt til Afværgelse af lignende Angreb mod andre Personer.
Naar det skønnes nødvendigt for at gennemføre Anholdelse eller forhindre Undvigelse af Forbrydere, undvegne Fanger eller tvangsanbragte Personer, som Militærpolitisoldaten efter det for ham foreliggende med føje maa anse for samfundsfarlige, enten fordi de maa antages at have begaaet eller ville begaa alvorlige Forbrydelser (Drab, grove Overfald, Sabotagehandlinger, Spionage, Røveri, Grove Sædelighedsforbrydelser o.lign.) eller som Følge af særlige Omstændigheder (f.Eks.Besiddelse af Vaaben).
Naar en Person, der træffes under mistænkelige omstændigheder, flygter, efter at Militærpolitiet har paabudt ham at standse og ved Tilraab tilkendegivet ham, at der vil blive skudt, og derefter affyret Skræmmeskud. I saadanne Tilfælde maa skydevaaben dog kun anvendes, naar det skønnes af væsentlig Betydning, at den paagældende anholdes, og naar andre Muligheder for at gennemtvinge dette ikke skønnes at foreligge.
Til Afværgelse af farlige Angreb paa vigtige offentlige Institutioners Bygninger, saasom militære Etablissementer, Militærpolitiets og Retsvæsenets Lokaler og Militærguvernementets Embedskontorer, og paa samfundsvigtige Indretninger, saasom offentlige Samfærdselsmidler, Telefon-, Telegraf- eller Radiosendeanlæg, Elektricitetsværker, Broer, Havneanlæg og lignende, samt til Afværgelse af andre skadegørende Handlinger af samfundsfarlig Karakter.
Til Splittelse af ulovlige Møder, Opløb og Optog, der maa antages at have de førnævnte Angreb til Formaal. Naar Angreb ikke finder Sted, maa Skydevaaben kun anvendes, efter at der 1 gang er raabt:"Strasse frei! Es wird Geschossen!", og Mængden da ikke forsøger at passere Gaden.
o-o-o-o-o-o
Under Militærpolitets Arbejde for at opretholde Ro og Orden og til Beskyttelse af civile Borgere mod Urostiftere og Voldsmænd kan Nødvendigheden paabyde Militærpolitiet at gøre Brug af Staven. Det maa altid ske med Besindighed for ikke at tilføje større Overlast end nødvendigt, og det bør tilstræbes kun at ramme Armene, Brystet eller Ryggen.
Staven bør kun benyttes:
Naar det er nødvendigt for at afværge personlig Overlast mod vedkommende Militærpolitisoldat selv eller andre, eller for at afværge groft Hærværk.
Ved Anholdelse af farlige Forbrydere, naar Militærpolitisoldaten har Grund til at tro, at han ikke paa anden Maade kan sikre sig den paagældende Person.
Naar det er nødvendigt, fordi nogen med Magt søger at hindre en Tjenestehandling, saasom naar nogen søger at hindre Militærpolitiet i at anholde en Person eller søger at befri en anholdt.
Til Fremtvingelse af Lydighed overfor en givet Befaling, hvis øjeblikkelige Efterkommelse er en Nødvendighed, og mod hvilken der gøres aktiv eller passiv Modstand, som ikke paa anden Maade skønnes at kunne overvindes. Iøvrigt maa Staven ikke benyttes til Fremtvingelse af Lydighed overfor en befaling og endmindre i Anledning af Fornærmelse eller Skældsord. Militærpoliti under samlet Kommando maa kun bruge Staven efter Ordre, med mindre de under Punkt 1 anførte Omstændigheder foreligger. Om enhver Brug af Staven skal vedkommende Militærpolitisoldat afgive skriftlig Melding til Chefen, ligesom Indførelse desangaaende skal ske i Stationens Dagbog.
Afhøring.
§ 20. Alle Spørgsmaal under en Afhøring skal formuleres tydeligt, bestemt og letfatteligt, saaledes at det er klart, hvad der bekræftes eller benægtes ved Svaret, og intet Spørgsmaal maa fremsættes saaledes, at noget, der er benægtet eller ikke vedgaaet, forudsættes tilstaaet. Løfter, urigtige Foregivender eller Trusler maa ikke anvendes i den Hensigt at fremtvinge en Tilstaaelse, ej heller maa Afhøring unødigt forlænges i dette øjemed.
Stationslederens Forhold.
§ 21. Stationslederen har den daglige Ledelse af og Opsyn med Stationens Arbejde og med dens Personel. Han fordeler Personellet til de forskellige Tjenester efter Chefens Direktiver og under Hensyn til Tjenestens Tarv og den enkeltes Kvalifikationer. Han udarbejder en Tjenesteomgang for Stationens Personel. Han skal give Belæring til og drage fortsat Omsorg for fortsat Uddannelse af det ham underlagte Personel, idet han saa vidt muligt ogsaa arbejder med den enkelte med det Formaal at faa bragt Styrken frem til en saa ensartet høj Standard som muligt. Han skal navnlig sikre sig, at enhver er vel inde i de for hans specielle Tjenestegren gældende Bestemmelser. Han tilstaar Personalet de almindelige Friheder og indberetter til Chefen Ansøgninger om Orlov eller andre større Friheder.
Han skal have nøje Indsigt med, hvad der forefalder af Sager indenfor Stationens Omraade og disse Sagers rette og rettidige Behandling, ligesom han holder Chefen underrettet herom i Henhold til de givne Bestemmelser.
Han vaager over Disciplinens Opretholdelse og over Personellets gode Opførsel, Tone og Påklædning.
Han har Ansvaret for Inventarets og Udrustningens forsvarlige Anbringelse, Pasning og Anvendelse - herunder navnlig Stationens Køretøjer.
Han paaser ved daglige Inspektioner, at personellets Kvarterer, Stationens forskellige rum, Garager og lignende er vel rengjorte og i forskriftsmæssig stand.
Han paaser, at Stationens skriftlige Forretning er udført forskriftsmæssigt, navnlig Rapporter, Anholdelses- Anmeldelsesprotokollen samt Stationens Dagbog. Han udfærdiger eller lader udfærdige "Daglig Melding" til Chefen, og han underskriver personligt Meldingen.
Stationslederen skal efter Chefens nærmere Bestemmelser være at træffe paa Stationen til bestemte Tider samt iøvrigt saa ofte, som Tjenesten maatte gøre det nødvendigt.
Ved Fravær skal han drage Omsorg for, at han ved Oplysning om Opholdssted, eventuelt Telefonnummer, kan træffes fra Stationen.
Naar Tjenesten paa Stationen iøvrigt tillader det, foretager han personligt Inspektion i Omraadet.
Hvor Uro, Demonstrationer eller andre større farlige Begivenheder finder Sted eller kan forventes, tager han personligt Ledelsen af Tjenesten i sin Haand. Saafremt hele Styrken eller dele deraf skal foretage en Aktion, leder han selv denne i Marken. Saafremt Stationen modtager Forstærkninger fra andre Stationer, overtager han ogsaa Ledelsen af disse, indtil Chefen er kommet til Stede og selv har overtaget Kommandoen eller bestemt, hvorledes Kommandoforholdene skal ordnes.
Naar Stationslederen opholder sig paa Stationen til de faste Tider, virker han tillige normalt som Vagthavende Befalingsmand, med mindre særlige Forhold gør sig gældende eller anderledes bestemmes af Chefen, f.Eks af Uddannelseshensyn.Vagthavende Befalingsmands Forhold.
§ 22. Vagthavdende Befalingsmand har Ansvaret for Tjenestens
Detailler i sin Vagt. D.v.s. Personellets Anvendelse i Overensstemmelse med
Tjenesteomgangen, Instruktion og Mønstring ved Udsendelse af Patrouiller,
Stationsvagtens og postfrit Personels Forhold og Orden i Stationens Lokaler,
jfr. § 23, anholdtes rigtige behandling, jfr. §§ 16, 17 og 18, Føring af
Stationens Dagbog, Forberedelse af "Daglig Melding", Modtagelse,
Gennemlæsning, eventuel Rettelse af indgivne Rapporter, jfr. §§11 og 14,
Modtagelse og Bedømmelse af alle indgaaede Meldinger, jfr. § 12 stk.2. Af
Stationens Dagbog skal Side 9 bl.a. fremgaa, hvorledes tjenesten i alle Døgnets
Timer har været fordelt mellem personalet, udsendte Patrouiller og disses
Postgang, hvem der har været Stationsvagt og til hvilke Tider, hvem af
Stationsvagten der har været udpeget til at holde Opsigt med anholdte.
Endvidere optages i Dagbogen Bemærkninger om særlige Begivenheder, saasom
anholdte, Udrykninger til Uorden, Færdselsuheld og lign., samt hvilke
Militærpolitisoldater, der har deltaget i Udrykningen. Endvidere skal Fridage,
Orlov, Sygdom eller andet Fravær fremgaa af Dagbogen samt alle saadanne
Bemærkninger, som kan have Betydning ved en senere Rekapitulation af, hvorledes
Tjenesten på en bestemt Dag og Klokkeslet har formet sig. Ved Vagtskiftet skal
Dagbogen underskrives af vagthavende Befalingsmand.
Saafremt vagthavende Befalingsmand ikke er identisk med Stationslederen, skal
han i Tvivlstilfælde indhente nærmere Ordre hos ham, navnlig hvor det drejer
sig om anholdte eller kriminelle Sager, hvor stor Skade kan forvoldes ved
forkert Optræden.
Gør vigtigere Begivenheder, f.Eks. Melding om større Slagsmaal mellem Soldater
og tysk Cicilbefolkning o.lign. det nødvendigt, at han selv personligt maa tage
Ledelsen af en Udrykning, skal han midlertidigt overdrage sin Tjeneste til den
bedst egnede tilstedeværende, idet han dog, saafremt han kan forudse, at
udrykningen vil blive af længere Varighed, drager Omsorg for, at en anden
vagthavende Befalingsmand, som har Dispositionstjeneste, evt. Stationslederen,
tilkaldes. Ved kortere Udrykninger, hvilket vil sige op til en Time, underrettes
derimod blot den Befalingsmand, som har Dispositionstjeneste, saaledes at han
kan holde sig rede.
Saafremt der indgaar Melding om begaaede Forbrydelser - bortset fra rene
Smaatterier - , sørger vagthavende Befalingsmand for, at Kriminalafdelingen
bliver underrettet. Befinder Kriminalpoliti sig i forvejen på Stationen,
henvises Sagen straks til dette.
Med Hensyn til Udrykning skal vagthavende Befalingsmand mærke sig, at det er af
stor Betydning, at den foregaar saa omgaaende som overhovedet muligt. Hurtig
Hjælp er dobbelt Hjælp. Dertil kommer, at tysk Politi ingen Ret har til at
skride ind mod militært Personel, bortset fra rene Undtagelsestilfælde, hvor
en døddrukken eller sindssyg Soldat gaar helt amok og udsætter Liv eller
betydelige Værdier for overhængende Fare, og endda kun saafremt Militærpoliti
eller andet militært Personel ikke hurtigt kan skaffes frem. Det maa være en
Æressag for Militærpolitiet at være paa Pletten, saaledes at der ikke gives
en Tysker Lejlighed til at lægge Haanden paa en dansk Soldat, selv om denne
ganske vist har været en daarlig Soldat.
Forhold som Stationsvagt.
§
23.
Stationsvagten paaser den indre Tjeneste paa Stationen og beskæftiges af vagthavende Befalingsmand. Stationsvagten skal til enhver Tid være parat til
Udrykning,
hvorfor dens Paaklædning skal være fuldt reglementeret. Saafremt der oprettes
Telefonvagt paa en Station, passes denne af Stationsvagten. Alle Opkald skal
besvares med Ordene: "Militærpolitiet, Station X". Talen skal være
tydelig og Formen korrekt. Er der Omstilling, skal alle Anmodninger om
Assistance, Meldinger om Trafikuheld o.lign., som giver Anledning til Udrykning
straks stilles ind til vagthavende Befalingsmand, og Telefonvagten maa ikke
sinke Ekspeditionen ved unødig Snak. Er der ikke Omstilling, tilkaldes
vagthavende Befalingsmand. Alle andre Meldinger, som ikke skal besvares af
vagthavende Befalingsmand, nedskrives straks på Telefonblokken, gentages for at
sikre, at Meldingen er rigtig opfattet og afleveres straks til vagthavende
Befalingsmand, idet Telefonvagten forinden forsyner Meldingen med sit Navn
og Tidspunktet for Modtagelsen.
Stationsvagten bevogter og tilser eventuelle Anholdte, jfr. navnlig § 17. Under
Stationstjeneste er det tilladt Personellet at ryge, safremt det ikke er optaget
af Ekspedition. I de for Ekspedition aabne Lokaler er der forbudt at spise eller
nyde Drikkevarer, ligesom Kortspil eller andet Tidsfordriv er forbudt. Derimod
er der intet til Hinder for, at noget saadant kan finde Sted, saafremt der
findes en særlig Spisestue eller andet passende Lokale, som ikke er
tilgængeligt for Publikum. Streng Maadeholdenhed med Hensyn til Nydelse af
Spiritus skal dog iagttages, hvilket i Praksis vil sige, at Indtagelse af
Drikkevarer, bortset fra Kaffe, The eller alkoholfri Drikke, skal indskrænkes
til Nydelse af en enkelt Pilsner til Maden eller som Læskedrik. Snaps til Maden
kan saaledes ikke tolereres. Paa særlige Højtids- eller Festdage, saasom
Kongens Fødselsdag eller lignende, kan Stationslederen dog gøre en Undtagelse
ved at tillade Nydelse af et Glas Vin, men Indtagelsen heraf skal i saa Fald
gives en mere rituel Form,
f.Eks. ved at Stationslederen samler Personalet og leder Festligholdelsen,
hvorefter alle igen begiver sig til Arbejdet.
Der skal til enhver Tid herske Ro og god Orden i Ekspeditionslokalet. og
eventuelle Radioapparater eller Højttalere maa ikke placeres her. Det
Militærpersonel, som opholder sig i Ekspeditionslokalet, skal sysselsættes paa
en passende Maade, f.Eks. med Rapportskrivning, Afhøring, Telefonpasning, evt.
Læsning af Bog - ikke Avis - eller anden tilsvarende nyttig Beskæftigelse,
saaledes at Besøgende ingensinde kan faa et forkert Indtryk af
Militærpolitiets Virke. Stationsvagten skal nøje overholde de af vagthavende
Befalingsmand ved Tjenestens Begyndelse givne Instrukser, saaledes at
Stationstjenesten ligesom al anden Tjeneste i Militærpolitiet foregaar efter en
Plan. Hver af Stationsvagterne skal til enhver Tid vide, hvem der skal bevogte
anholdte, hvem der skal passe Telefon o.s.v., og til hvilke fastsatte Tider,
saaledes at et Ansvar for eventuel Pligtforsømmelse straks kan placeres. Det
maa være en Regel, at den Stationsvagt, som er sat til at bevogte Anholdt, der
ikke er anbragt i særligt aflaaset Lokale, ikke kan beskæftiges med andet
Arbejde, saalænge Bevogtningen foregaar. Iøvrigt er der intet til Hinder for,
at flere forskellige Hverv passes af samme Mand.
Forhold som Patrouille.
§ 24. Under Patrouilletjeneste skal navnlig paases, at
militært Personel uden Hensyn til Grad eller Nationalitet iagttager en
sømmelig og korrekt Adfærd, at Paaklædningen er reglementeret, og at alle
andre militære Forskrifter for Færdsel paa offentlig Gade, samt de almindelige
Trafikbestemmelser efterleves. I mindre graverende Tilfælde saasom smaa Mangler
ved Påklædningen, mindre Færdselsforseelser, generende højrøstet Adfærd
uden Spirituspaavirkning o.lign., gives Paatale paa Stedet med Paabud om at
bringe det paatalte til Ophør. I graverende Tilfælde, saasom grovere Mangler
ved Paaklædningen, f.Eks. helt opknappet Vaabenbluse, større
Færdselsforseelser, navnlig hensynsløs og uforsvarlig Kørsel, Raaben, Skrigen
eller anden voldsom, larmende Adfærd, som kan give Anledning til offentlig
Forargelse og lignende grovere Forhold, gøres til Genstand for Paatale i
Forbindelse med Optagelse af Rapport. Ligeledes skal alle Færdselsuheld, hvori
militært Køretøj eller Personel er indblandet, og hvor Skade paa Person eller
Gods, gøres til Genstand for Undersøgelse og Udfærdigelse af Rapport. I meget
graverende Tilfælde, saasom naar et givet Paabud ikke straks efterkommes, eller
Forseelsen fortsættes trods Paatale, hvor det drejer sig om Drukkenskab, hvor
en Militærperson, som ikke er kendt, ikke kan legitimere sig ved Forevisning af
Personkort, ved Kørsel i spirituspaavirket Tilstand, samt ved aabenlys
udfordrende eller tilsigtet grov, generende Adfærd overfor den stedlige
Civilbefolkning, og lignende meget grove Brud paa Ro og Orden, eller hvor den
skyldige træffes under Udførelse eller paa friske Spor - herunder Sort Børs
o. lign.- skal Militærpolitiet straks skride til Anholdelse. Det samme gælder,
hvor en Militærperson træffes i forbudt tysk Hus eller Omraade eller til
Tider, hvor saadant Ophold er forbudt, samt hvor menige Soldater færdes ude
efter befalet Tid uden at være i Besiddelse af Nattegn. Endvidere anholdes alle
Desertører og Absentanter, jfr. iøvrigt § 15.
Det bestemmes, at Militærpolitiet ikke har Pligt til af sig selv at paase, at
Hilsepligten efterleves, men det patrouillerende Militærpoliti skal være
opmærksom overfor Overtrædelser og straks være til Haande, saafremt dets
Assistance ønskes. Under sin Patrouille skal Militærpolitiet nøje give Agt
paa og mærke sig alt,hvad der senere kan blive af Betydning for Tjenesten,
f.Eks. mærke sig Signalement, evt. Bopæl paa tyske Piger, som færdes med
danske Soldater, idet dette kan komme til at lette Eftersporing af Smittekilder
til Kønssygdom eller Eftersøgning af Desertører. Ogsaa Forhold, som ikke
direkte berører den danske Brigade, skal han være opmærksom paa og gribe ind
overfor, saafremt der tydelig er overhængende Fare paa Færde.Dersom
Militærpolitipatrouillen eksempelvis bliver opmærksom paa, at der ved Nattetid
er opstaaet Ildløs i en Bygning, og tysk Politi eller andre ikke har observeret
dette og taget Affære, skal Patrouillen sørge for, at Beboerne vækkes, evt.
hjælpes ud, og tilkalde Brandvæsnet. Iøvrigt skal Militærpolitiet ikke
unødigt blande sig i den tyske Civilbefolknings Forhold, men saa vidt muligt
overlade dens Skæbne til det tyske Politi.
Ved Slagsmaal, hvor Soldater og tyske Civilbefolkning er indblandet, og lignende
Forhold af grov Karakter kan den tyske Civilbefolkning anholdes og senere
afleveres til det tyske Politi, men er dette til Stede, overlades eventuelle
Tyskere normalt straks til det tyske Politi, jfr. dog § 18.
Under al Patrouilletjeneste til Fods eller paa Motorcykel er det
Militærpolitisoldaten forbudt at ryge Tobak. Under speciel Færdselspatrouille
i Bil udenfor Byerne er det tilladt at ryge Tobak, men det skal være en
ufravigelig Regel, at Tobakken lægges bort, forinden der rettes henvendelse til
nogen. De i denne § anførte Anvisninger skal i det store og hele kun opfattes
som Eksempler, og Militærpolitisoldaten skal altid erindre sig og have øje for
samtlige Love og Bestemmelser, evt. nye tilkomne, og handle saaledes, som disse
og Tjenestens Tarv byder.
Beskyttelse og Straffe.
§ 25. Under udførelse af Tjenesten er Militærpolitisoldaten
at ligestille med "Vagt" og nyder saaledes en særlig Beskyttelse.
Til Gengæld vil Forseelser begaaet af Militærplolitiet blive paadømt særligt
strengt, navnlig hvor saadanne begaas i eller i Anledning af Tjenesten. Alene
den Omstændighed, at en Forseelse er begaaet af en Militærpolitisoldat, vil i
sig selv være skærpende ved Straffens Udmaaling. Militærpolitisoldaten har
Tavshedspligt med Hensyn til, hvad han i eller i Anledning af Tjenesten maatte
erfare.
Sign. ALLERUP.
For afskriftens rigtighed: Erik Løvenvig.
Forord og renskrivning ved Erik Løvenvig.
I 1997 kunne de to første hold af DET DANSKE MILITÆRPOLITI
fejre deres 50 års jubilæum, hvorfor det vil være interessant at kunne kaste
et generelt blik tilbage på den tid, hvor det hele var i sin vorden, og hvor
problemer var noget, der var den enkeltes opgave at løse uden at kunne forvente
nogen som helst støtte udefra.
Ved det første hold var der en oversergent, der også havde
været vores lærer på skolen.
Han er selvfølgelig forlængst udtrådt af tjenesten og er nu major af
reserven. Han har været tilknyttet MILITÆRPOLITIFORENINGEN I DANMARK fra dens
start, hvor han medvirkede til oprettelsen. Han har tillige været formand for
foreningens fødselsdagsfond i mere end 30 år. Han udnævntes som den første
til ÆRESMEDLEM af foreningen allerede i 1952 og har på alle tænkelige måder
deltaget i foreningens arbejde. Der kan vist ikke være ret mange, som ikke ved,
hvem der tales om, men skulle det alligevel være tilfældet er navnet GUNNAR
JUSTESEN.
I det herrens år 1967 fandt Gunnar Justesen, at starten af
"MP" og de følgende kalamiteter skulle sikres for eftertidens
information og han gav sig derfor i kast med efterfølgende beskrivelse, der er
meget nøjagtig takket være hans eminente hukommelse. Jeg har jo selv oplevet
hele dette forløb, men havde ikke været i stand til at skrive historien på en
så interessant måde.
Jeg mener, at nutidens MP,ere og iøvrigt alle, både dem der
var med og eller de, der kom senere vil finde beretningen både levende og
interessant. Den har været sendt i DRB før, men det er over 25 år siden.
Jeg har naturligvis sikret mig Gunnar Justesens godkendelse
til genudsendelsen. Jeg skal bemærke, at jeg har foretaget nogle ganske få
ændringer og tilføjelser for at lette forståelsen.
Men her kommer beretningen:
"Det mandskab, der i dag bliver udtaget til MP-tjeneste, spekulerer vel
ikke så meget over, hvorfor vi har et MP-korps i Hæren.
Straks efter krigens ophør i 1945 blev der indledt forhandlinger om oprettelse
af en dansk besættelsesstyrke i Tyskland. Disse forhandlinger trak i langdrag,
men alligevel med det resultat, at der først på året i 1947 blev truffet den
endelige beslutning om at udruste og afsende en dansk styrke på en brigades
størrelse, som snarest skulle afgå til Tyskland.
Forhandlingerne, der gik forud for oprettelsen af "DEN DANSKE BRIGADE"
var af et sådant omfang, at menigmand end ikke kan drømme derom. Andre vil vel
- eller har - givet historikerne de rette oplysninger herom.
Men i disse forhandlinger indgik også betimeligheden
af at oprette et nyt korps i den danske hær - nemlig MILITÆRPOLITIET - i alle
allierede hære kendt under forkortelsen "MP".
Almindelig kendte indenfor hæren og for den sags skyld også
marinen, var de såkaldte GENDARMERIPATRULJER eller FELTPOLITI, som blev
oprettet og pålagt en egen myndighed under feltforhold. Men indenfor de rammer,
som den daværende hærordning gav, mente man ikke, at specielle
politiopgaver kunne løses, hvorfor man skred til oprettelsen af en
ny MILITÆRPOLITISKOLE, der sorterede direkte under den daværende
GENERALKOMMANDO.
I marts 1947 begyndte arbejdet at tage form. Skolen
blev oprettet i LUNDTOFTELEJREN (der befandt sig der, hvor nu Danmarks Tekniske
Højskole ligger) under ret primitive forhold.
Der blev tilkommanderet en KAPTAJN (H.S.HØED) som chef, en LJT(R) Erik Lund
blev NK og en OVEROFFICIANT (C.A.M.ANDREASSEN) blev skriver. Tillige en del OS
og SG fra alle hærens afdelinger, og i løbet af måneden (nærmere betegnet
den 8.marts) ankom eleverne.
Det var korporaler og korporalselever samt menige fra allelandets afdelinger, og
ud fra dette brogede materiale skulle man danne et ELITEKORPS, der alene
ved sin tilstedeværelse skulle virke afskrækkende på uheldige elementers
optræden samt være en væsentlig faktor til roens og ordenens opretholdelse,
først og fremmest altid forebyggende, vejledende og hjælpende.
Formålet med hele korpsets arbejde lå reelt i den daværende "MP-INSTRUKS"
paragraf 1, der sagde:
"Det er MP,s pligt at bidrage til opretholdelse af ro og
orden, at medvirke til diciplinens gennemførelse, at forhindre forbrydelser og
forseelser, samt når sådanne er begået, da at drage omsorg for, at den
skyldige udfindes og drages til ansvar"
Det siger sig selv, at i den korte tid, der stod til skolens
rådighed til uddannelse af mandskabet til særlige opgaver indenfor MP,s
rammer, måtte man i begyndelsen slække på kravene til den manuelle
uddannelse, der var nødvendig, da man stod blottet for erfaringer og kendskab
til, hvorledes et sådant kops ville virke i og på hæren.
På eet område gik man ikke på akkord, nemlig ved anskaffelsen af
LÆREKRÆFTER.
Ved forhandling med JUSTITSMINISTERIET, som iøvrigt stillede sig velvilligt til
tanken, fik man stillet POLITIADVOKATER, POLITIKOMMISÆRER og
KRIMINALASSISTENTER til rådighed.
Fagene, hvor disse blev lærere var: EFTERFORSKNING,
BORGERLIG OG MILITÆR STRAFFELOV, FÆRDSELSLÆRE, RAPPORTSKRIVNING, FINGERAFTRYK
OG SIGNALEMENT.
Uden at man dog kan sige, at MP,erne blev jurister eller
kriminalkommisærer ved at gennemgå et sådant kursus i borgerlig ret, fik de
dog alligevel et begreb om, hvad loven siger om de mest elementere ting, og
hvorledes de skulle anvende den. De skulle således kende forskel på bedrageri
og underslæb, på tyveri og indbrudstyveri, de forskellige former for vold
o.m.a.
Var teorien streng, var den praktiske uddannelse - som skulle
tilegnes på et minimum af tid - ikke mindre krævende, idet man som en
selvfølgelighed gik ud fra, at MP,eren deler vilkår med alle andre væbnede
styrker under direkte kamp. Denne uddannelse lagt an på at give MP,eren de
bedste militære færdigheder, omfattende: EKSERSITS, FÆGTNING OG FELTTJENESTE,
VÅBENLÆRE, ORIENTERING, GYMNASTIK, BOKSNING, NÆRKAMP og FELTTJENESTE.
Uddannelsen omfattede endvidere civile fag som DANSK,
SKRIVNING, TYSK og ENGELSK.
Endelig krævedes såvel praktisk som teoretisk kørsel med
og vedligeholdelse af motorvogn og motorcykel, for at kunne honnorere de krav,
der kunne blive stillet med hensyn til eskortering af transporter m.v.
Man forlangte et stort kendskab til MOTOR- og FÆRDSELSLOVEN,
lagt an på, at MP også skulle anvendes som FÆRDSELSPOLITI og det var
derfor nødvendigt at lære MP,erne at skrive den helt rigtige FÆRDSELS- og
ULLYKKESRAPPORT, noget de selv senere kom til at sætte pris på -
rettergangschefer og auditører ikke mindre.
For yderligere et befæste MP,s stilling i den første
vanskelige tid, fik man ved fornyede forhandlinger stillet 5 ORDENSPOLITIFOLK og
2 KRIMINALBETJENTE til rådighed. Disse politifolk, der iøvrigt fik grad af
SEKUNDLØJTNANT, ankom til skolen i skutningen af april 1947 og indtil afrejsen
til Tyskland i begyndelsen af af juni gav de ved foredrag, illustrationer m.v.
eleverne en kraftig indsprøjtning i form af rutinemæssige forhold vedrørende
ANHOLDELSER, AFHØRING, VISITERING, RAZZIA, FÆRDSELSREGULERING, og de stillede
tillige de erfaringer til rådighed som indtil 20 års tjeneste i etaten
havde givet dem vedrørende behandling af f.eks. særlige sager af fortrolig art
såsom INDKREDSNING AF KØNSSYGDOMSSPREDERE m.m.
Alle, der har været på militære skoler, ved hvor træls
tiden kan gå til eksamensdagene er afsluttede, men endelig kom ordren til
opbrud, der fandt sted den 9.juni 1947.
Militærplitiet skulle transporteres ad landevejen og det vakte opsigt, da
kolonnen kørte fra Lundtoftelejren med ialt 75 motorcykler og 30 vogne. Hertil
bidrog dog især MP,ernes udrustning, hvoraf det mest iøjnefaldende var HVIDE
STYRTHJÆLME med et stort rødt MP i panden. HVIDE LIVREMME og HVIDE GAMASCHER
samt det øvrige personels RØDE BETRÆK på kasketterne. En UNIFORMERING, der
nu fik sin PREMIERE I DEN DANSKE HÆR.
Efter overnatning i Søgårdlejren i Sønderjylland ankom man
til BRIGADEOMRÅDET efter ca. 1 døgns kørsel, men turen gennem det
krigshærgede Tyskland blev en meget broget oplevelse. Allerede på vejene
mellem de forskellige større byer, fik MP,eren et fingerpeg om, hvad de kunne
vente sig.
Krigens slid og tidens manglende istandgørelsesmuligheder
havde bragt vejenes beskaffenhed ned på et meget lavt stade, således at man
reelt måtte foretage efterspænding af køretøjerne med ret korte mellemrum,
da man ellers risikerede, at man til sidst kørte på en bunke løsdele.
Ankomsten til JEVER KASERNE fandt sted den 11.juni 1947 kl.
02.30 og allerede fra starten fik man det indtryk, at MP ikke var særligt
velkommen, for der var ingen til at tage imod.
Det blev dog oplyst, at årsagen hertil var, at vi først var
ventet dagen efter.
Vel var denne "Velkomst" noget nedslående. alle trængte til søvn,
men da der ikke fandtes disponible indkvarteringsmuligheder, måtte man klare
sig, som man bedst kunne. Senge-
lejet blev derfor for de flestes vedkommende nogle høvlspåner, der lå på
gulvet i nogle værelser i officersmessen. Selv fandt jeg en tom seng i en af
mandskabsbarakkerne.
Senere på dagen den 11.juni blev MP så indkvarteret i blok 2 på Jever
Kaserne. Her kom man ud for de samme trængsler, som alle andre i den første
tid ved BRIGADEN: Nøgne vægge, ingen senge, ikke een stol - men masser af
snavs.
Jagten på inventar gik ind, og i løbet af nogen tid fik man
indkvarteringen så nogenlunde i orden. Der blev skaffet plads til staben, 1.,
2. og 4. deling. 3. deling fortsatte straks til AURICH.
Dog ønskede man ikke at gøre så meget ud af
indkvarteringen, da man på forhånd vidste, at blokken skulle overtages af
andre. Fra Militærpolitiets ledelses side så man helst, at MP blev isoleret
fra andre afdelinger, hvilket da også skete, idet MP-styrken den 20.juni
flyttede ind i ANTHON GÜNTHERSTRASSE NR.19.
Her fik staben kontorer og 1. og 2. deling kaserneret. Staben
indrettede sig her med KOMMANDOKONTOR, hvor chef og skriver residerede, samt et
MOTORKONTOR, hvor NK fik plads. Stationen fik lokaler på Jever Kaserne i "LØJTNANTSHOTELLET"s
østre
afdeling, hvor der blev indrettet kontor til STATIONSLEDER, AFHØRINGSLOKALE,
KRIMINALAFDELING, EKSPEDITION samt VAGTLOKALE for mandskabet. Denne ordning blev
bibeholdt indtil oktober måned 1948, hvor man byttede om således, at staben
fik sæde i "LØJTNANTSHOTELLET", mens ANTHON GÜNTHERSTRASSE
blev indrettet til station.
Chefen for Militærpolitiet havde indtil foråret 1949 fået
tildelt et af familiehusene i Schumacherstrasse
Til AURICH ankom 3. deling den 11.juni 1947 om morgenen og
blev straks indkvarteret på kasernen der (MARBLE LEAF BARRACKS) indtil MP,s
egen bygning i byen blev klar, hvilket skete den 8.august 1947. Villaen, der var
særdeles velegnet til MP-station lå i ECHNERS ALLE 5 og her havde stationen
hjemme til den blev nedlagt den 3.oktober 1949."
Tilad mig her et lille indskud i beretningen. Den omtalte station var mit hjem
og arbejdsplads i ca. halvandet år, idet jeg afløste den første stationsleder
(LJT.MAURITSEN) i sommeren 1948 efter at have været hjemkommanderet som lærer
på skolen i Danmark for hold 3.
Echener alle 5 var en pragtbygning i rigmandsstil og tilsyneladende var de
tidligere beboere blevt smidt ud af de engelse besættelsesstyrker uden
tiladelse til at medbringe mere end det allernødvendigste. Huset havde en
dejlig have og bagtil var der en større plads til parkering, hvor der
blev indrettet garager til vore køretøjer. Stueetagen rummede stort
forværelse (Entre) og i den tilstødende stue med stor karnap fandtes
MP-kontoret. Der var tillige spisestue, køkken og forskellige andre
faciliteter. På 1.sal fandtes en del gæsteværelser der helt naturligt blev
anvendt som hvarterer for mandskabet.
Tillige var her stationslederens residens med stue og
soveværelse. Det var fuldt møbleret med mahognimøbler, tæpper overalt,
smukke gardiner, blomster og hvad man iøvrigt kunne ønske sig.
På 2. sal (faktisk tagetagen) boede stationens ungarnske
kok, ANDOR WITTICH og hans kone, der samtidig fungerede som en slags oldfrue for
det ansatte personale af stue- og køkkenpiger samt den i kælderen arbejdende
gartner og fyrbøder. Jo, det var en rigtig god station og der herskede altid
stor tilfredshed blandt de MP,ere, der kom til at gøre tjeneste på STATION
2, AURICH.
Det var et lille sidespring. Vi fortsætter Gunnar Justesens
beretning:
"Den 11. juni 1947 var MP-styrken i VAREL blevet
indkvarteret på den derværende kaserne, hvor stationen blev oprettet fra den
15. Fra kasernen flyttedes i juli måned til VAREL JERNBANEHOTEL, hvor stationen
havde sæde til den 31.marts 1948, hvorefter den flyttede tilbage til kasernen,
hvor den forblev til 12.april, hvor hele garnisonen blev nedlagt.
Stationen i OLDENBORG var den, der kom til at føre den mest omtumlede
tilværelse.
Første gang - den 17.juni 1947 - blev der oprettet MP-station på
CENTRALHOSPITALET (The 39.th BRITISH MILITARY HOSPITAL, Cloppenburgerstrasse),
hvor 4.deling blev indkvarteret. Den blev nedlagt den 15.september samme år,
hvorefter en del af styrken blev forlagt til LOBSHORN CAMP, mens resten blev
fordelt til de øvrige stationer. Da der igen blev oprettet garnison i
Oldenborg, blev der etableret en MP-station den 9.januar 1948 i KRANBERGSTRASSE
29, st., hvor der kun var plads til et stationslokale. Mandskabet måtte
indkvarteres på den derværende kaserne. Ret længe varede det ikke før
forholdene også her blev forbedret, idet man den 19.januar flyttede til
HUNTERSTRASSE 16. Forskellige forhold medførte, at dette ikke var helt ideelt,
så den 12.april 1948 flyttede man til GARTENSTRASSE ved centralhospitalet, og
her blev stationen til den ophævedes den 3.oktober 1949.
2. deling blev den 1.august 1947 forlagt til WILHELMSHAFEN, efter at den siden
ankomsten havde fungeret som udrykningsstyrke. Stationen blev oprettet i
WESERSTRASSE 52, hvorfra den blev flyttet til SCHHARREIE 5. Her havde den stade
til garnisonen i Wilhelmshafen blev nedlagt den 29.maj 1949.
Benævnelsen på de forskellige MP-stationer, efter at de var fordelte til
de respektive
garnisoner, blev:
STATION 1: | JEVER | |
STATION 2: | AURICH | |
STATION 3: | OLDENBORG | |
STATION 4: | VAREL | |
STATION 5: | WILHELMSHAFEN |
På hver af disse stationen var der:
1 | STATIONSLEDER (Overbetjent,Sekundløjtnant) | |
2 | UNDEROFFICERER (Gruppeførere, OS el. SG) | |
12 | KORPORALER (MP,ere) | |
2 | MENIGE (Motorvognsførere) |
Under 1. og 2. Brigadehold (De to første år) fandtes
kriminalafdelinger i Jever og
WILHELMSHAFEN bestående af 1 leder (Kriminalbetjent) og 2 korporaler (MP,ere).
Under 3. og 4. Brigadehold (3. og 4. år) blev der oprettet kriminalafdelinger i
Aurich og Oldenborg, hvor der arbejdedes under kommando af en OS eller SG
med 2 korporaler som hjælpere.
Et ikke ringe omfang havde Militærpolitiets MOTORPARK. Til
rådighed for staben fandtes:
3 | LUC (Light Utility Car, Austin Pick-up) | |
2 | Truck.s (Ford 3/4 ton let lastvogn 4x2) | |
6 | Motorcykler (Ariel 3 1/2 HK) | |
1 | Udrykningsvogn,"Salatfad"(Bedford 4x2) | |
(Til fælles brug for stab og stationer) |
Hver station var udstyret med:
3 | LUC, 2 Truck,s og 12 motorcykler | |
(Samme fabrikater som ovenfor) |
Alt dette materiel var inden afrejsen blevet
gennemreparerat og efterset - nogle af køretøjerne havde stået under åben
himmel på Skrydstrup Flyveplads i ca. 2 år. På trods af de omhyggelige
eftersyn inden overtagelsen viste det sig hurtigt, at materiellets tilstand var
medvirkende til at sætte ledelsen - og brugerne - grå hår i hovedet. Kravene
til dets funktionsdygtighed var simpelthen for store. Og det var ingen
hemmelighed, at ledelsen helst så MC,erne ombyttet med de langt kraftigere og
mere robuste NIMBUS-Motorcykler. Et håb, der først lang tid senere gik i
opfyldelse.
( Det var imidlertid ikke brugerne,(MP-erne) der ønskede dette bytte,
idetNimbus,en på grund
af sin større vægt og meget lille frigang over jorden, ikke var særlig egnet
til terrænkørsel - EL).
Det første hold MP,ere blev ikke populært, og SKULLE
heller ikke være det. Den manglende popularitet skyldtes måske, at noget
nyt skulle prøves - de første vanskeligheder overvindes fra begge sider.
I begyndelsen mødte man den største forståelse fra OFFICERES og
BEFALINGSMÆNDS side, idet disse gik ud fra, at MP kun var til for de meniges
skyld. Da man også skred ind overfor officeres og befalingsmænds forseelser
uden hensyn til grad, blev forholdet dog noget køligere. Det kneb med at
forstå, at når nogen havde forset sig mod gældende bestemmelser, var MP,s
beføjelser så store, at der i sådanne tilfælde ikke kendtes forskel på en
GENERAL og en MENIG.
Fra ledelsens side blev man hurtigt klar over, at KP-graden
for MP,erne kun var til stor gene, idet højere grader af befalingsmænd
betragtede det som en ren sport at genere MP,erne i udførelsen af deres
pligter. En gradsansættelse undenfor den militære rækkefølge - f.eks. i
lighed med auditørenes - havde været på sin plads, men dette forhold blev dog
ikke ændret.
Forholdet til tyskerne var basseret på den respekt, som engelsk og canadisk og
amerikansk Militærpoliti havde indgydt ved deres brutale fremfærd overfor
civilbefolkningen. Ordene, der faldt om deres optræden, var ikke blide, men de
danske MP,ere lærte hurtigt, at skulle respekten opretholdes, gjaldt det om at
bluffe så meget, at tyskerne fik det indtryk, at nøjagtig de samme metoder var
kendt af dansk Militærpoliti. Ret længe varede det heller ikke før udsagnet
om at tyskerne, der under krigen var vante til stadig at kigge i vejret efter
fjendtlige flyvere, måtte udgå. Nu kiggede de i stedet bagud for at se, om der
var en MP,er i sigte.
Den fastboende befolkning - FRISERNE - voldte aldrig nogen
kvaler i den første tid. Det var flygtningene fra øst, som i deres
subsistensløse tilværelse søgte at få den største profit på de danske
soldater ved at indlede en omfattende SORTBØRSVIRKSOMHED med cigaretter, som de
ombyttede oftest med værdiløst kram eller dårlig spiritus.
Voldte tyskerne af og til kvaler var det dog ikke dem, der gav anledning til
større spekulationer.
Brigadeområdets vejnet var i en forfærdelig stand, hvilket
snart resulterede i uforholdsmæssigt mange færdselsulykker.
Fra ledelsens side blev man klar over, at her var et område, hvor der måtte
skrides ind og det med alle til rådighed stående midler.
Vejen mellem Jever og Oldenborg var den, der var i den bedste
forfatning. De øvrige veje var enten rigtigt brolagte eller broplagte med
skiffersten (De såkaldte BLACK KOPPELS - EL.), hullede og i en
meget slet forfatning og istandsættelse var der selvfølgelig ikke tale om.
Mellem klinker og brosten voksede ofte græs og mos, og enhver billist eller
motorcyklist vil forstå, hvor dødsensfarlige vejene var under regn eller slud.
(Det var som at køre på grøn sæbe -EL.)
Man skred da til at opsætte store hvide vejtavler, mærket
med brigadens skjold og med en letlæselig og letforståelig tekst som:
"D U E R A D V A R E T"
"V Å D V E J - G L A T V E J"
"K Ø R L A N G S O M T - L E V V I D E R E"
"T R Æ D P Å S P E E D E R E N - O G D Ø"
Teksten var holdt i rødt, blåt eller sort.
Opsætningen af disse skilte eller advarselstavler vagte
opsigt i den danske presse, hvor foranstaltningen i nogle blade vagte vild
forfærdelse, mens andre fuldt ud tilsluttede sig tanken og ideen bag
formålet.
Tavlerne blev opsat mange steder, men hvor talrige og
velmenende advarslerne end var, og hvor strenge bestemmelserne end lød for
hastighedsovertrædelser, varede det ikke længe inden uheldsrapporterne
strømmede ind. Heldigvis var det oftest materiel skade, men til tit viste
døden sig også på de tyske landeveje og endnu huskes den største ulykke i
1947, hvor to unge danske kvinder blev dræbt og otte andre mere eller mindre
kvæstet.
Tyskernes nød og fattigdom lyste alle imøde i den første
vanskelige brigadetid, og da den eneste gangbare mønt var cigaretten, må man
forstå, at MP stod overfor en håbløs kamp mod sortbørsen, som opstod ved
handel med denne værdimåler. Selvom soldaterne i begyndelsen ikke fik nogen
stor cigaretration, kunne den suppleres hjemmefra, og prisen for en dansk
cigaret var ikke ringe, nemlig 7 - 10 mark (Ikke D-mark, de kom først senere).
Men det var alligevel 1.50 - 3.00 kr.
(20 stk. cicaretter købt i udsalget på kasernen kostede dengang o.35 kr - 1/1
fl. Snaps kostede 6,50 kr.- EL).
Da spititusrationen tillige ikke var ret stor, forfaldt mange
svage sjæle til at lade deres cigaretration omsætte i dårlig tysk spititus,
lavet af korn eller kartofter.
Heldigvis forekom der ikke tilfælde, hvor man kunne påvise
brugen af træsprit (Methylalkohol), sådan som det sket ved den norske brigade,
der havde tilfælde af opstået blindhed efter indtagelse af denne form for
hjemmelavet spiritus.
Fra Brigadens side var der opsat meget regoristiske
fraterniseringsregler. Bl.a. var det indtil januar 1949 forbudt i det hele taget
at opholde sig under tysk tag, hvilket jo næste var umuligt at forhindre. Men
det var dog ikke det værste, for under opholdet i en egn, berygtet for sine
kønssygdomstilfælde, var det umuligt at forhindre at en soldat blev smittet. I
det omfang bigotte kredse herhjemme tillod det, gik lægerne og MP til kamp mod
smittesprederne for at få dem indkredset og uskadeliggjort.
(Vi arresterede en gang en pige i Aurich - Hildegard Diester,
15 år - der på en enkelt aften havde smittet 5 (FEM) soldater. Betalingen
havde været omkring 60 cigaretter, der indbragte hende penge nok til at
forsørge moderen og en mindre søster i næsten en hel måned - EL.).
I dette arbejde med at få fat i smittespredere blev MP
støttet af tysk politi, som udviste et særdeles loyalt syn på problemerne og
som altid var rede til at give en hjælpende hånd i kampen mod sortbørsen
eller andre forhold som førnævnte.
Det viste sig snart, at det islæt MP havde fået af
rutinerede danske politifolk gjorde sin virkning. Opgaverne var store og så
forskelligartede, at der sikkert var blevet fumlet slemt i det, hvis disse folk
ikke var trådt hjælpende til.
Klarlægningen af vådeskudsulykker, selvmord, tyveri,
bedrageri o.s.v. blev man ikke fri for, ja, ingen opgave var fremmed for
MP. Men uden nåde blev MP drevet frem til toppræstationer, der snart affødte
den naturlige respekt for korpset. En enkelt episode kan måske belyse det:
En aften blev MP i Varel alarmeret til udrykning til en
tjekkisk flygtningelejr, hvor en religiøs højtidelighed med spisning og
spiritus var gået over til håndggribeligheder,herunder skudveksling. 12 danske
MP,ere besatte efter engelsk anmodning barakkerne, og de optrådte så
overbevisende, at de hurtigt fik afvæbnet festens oprømte deltagere, et par
hundrede i tal,
der frivilligt kastede deres ulovligt erhvervede våben, der efter opsamling
næsten var ved at fylde en lastvogn.
Det daglige arbejde kom efterhånden til at omfatte kontrol
med de tyske arbejdere, udfærdigelse af rapporter vedrørende bortkomst af
værdigenstande, udrustningsgenstande, bortkomst af forsendelser fra Danmark,
efterlysning af absentanter, skygning af sortbørtsen, færdselskontrol samt
eftersyn af at Brigadens bestemmelser også blev efterlevet. Det var jo ikke
altid tilfældet. Således har MP skrevet utallige rapporter om ulovligt ophold
på tyske restaurationer.
Alt var dog ikke kedeligt og trivielt. Heldigvis fandt de lidt mere komiske
situationer også vej til de tørre rapporter.
Brigadedommeren måtte endda opleve at se sine generalia i
MP,s bøger. Han mente sig engang bestjålet for nogle kartofler og kålhoveder
fra sin have. Det viste sig dog at være den tidligere tyske ejer af huset, der
havde ment sig berettiget til at fjerne effekterne.
Endvidere var der til pressen herhjemme tilgået
meddelelse om, at en FOVA (Folk og Værn)-dame havde måttet hilse på en
MP-patrulje 25 gange inden hendes hilsen fandtes fuldt ud korrekt.
Meddelelsen blev opklaret som værende det rene vrøvl, men
MP lærte hurtigt, at en enkelt lille hvid fjer let kunne blive til 5 store
sorte høns.
Det tragikomiske slap man heller ikke for. Med stor harme
blev det en gang anmeldt, at en tysker var set i besiddelse af en pistol, og at
havde til hensigt at anvende den mod dansk personel, men det viste sig at være
en træpistol.
Mens MP,erne ved Brigadens første hold søgte at udnytte
deres lidt mangelfulde lærdom på bedste måde, havde det næste hold
MP,ere startet deres skolegang i god tid, således at de stod vel rustede, hvad
teorien angik. Men ved hjemsendelsen af det første hold måtte man tage
stilling til et problem, som havde optaget MP,s ledelse meget.
Da et fremherskende ønske om selv at danne en fast kerne
indenfor MP var til stede, og da man ikke ville lade erfaringerne fra første
hold gå til spilde, søgte man og fik sanktion til at udnævne enkelte
korporaler til midlertidige sergenter på den betingelse, at de ville påtage
sig arbejdet som gruppeledere ved hold 2 eller som lærere på MP-skolen for
hold 3.
Brigadehold 2 var præget af de mange færdselsuheld og ustandseligt var MP på
færde for at optage rapporter og samtidig gøre dem så udtømmende og gode som
muligt, for at man kunne lægge ansvaret derhen, hvor det hørte hjemme, et
arbejde, der i høj grad blev påskønnet og værdsat fra anden
side.
I april 1948 udløb politifolkenes kontrakt med
Generalkommandoen, og ved 3. Brigadeholds oprettelse overlod man ledelsen af
MP-stationerne til midlertidige oversergenter, som havde vist sig særligt
egnede under deres videre uddannelse på MP-skolen og i Tyskland .
(Det drejede sig om de 4 midlertidige sergenter, der blev sendt hjem som lærere
på skolen for hold 3 (Holger Madsen, Niels Juul, Frode Østergård og Erik
Løvenvig - EL.).
Arbejdet ved Brigaden var tillige gledet ind i roligere
baner, og man fik tid til at foretage en revision af MP,s forhold. Det var
faldet mange for brystet, at MP havde tilkæmpet sig så mange beføjelser, og
man gjorde gældende, at det netop var skyld i korpsets stigende upopularitet.
Man fandt frem til nye bestemmelser, som gjorde, at de fleste blev stillet
tilfredse, - dog ikke MP. Det britiske MP-korps blev fremstillet som
værende endnog meget populært blandt sine egne, en anskuelse man dog måtte
betragte med forbehold.
Dansk Militærpoliti kunne have grund til at være misundelig
på den britiske MP,s vidtgående beføjelser, men kunne dog ikke stiltiende
anerkende dets noget brutale metoder. Samarbejdet med de britiske myndigheder
gik gnidningsløst og englænderne måtte tit rose dansk MP, for de opgaver, de
løste, hvor håbløse de så end var.
3. Brigadehold,s MP startede ellers ikke under særligt
gunstige forhold for samarbejdet mellem de to korps.
I Oldenborg opstod der slagsmål mellem britiske og danske
soldater, og britiske og danske MP,ere måtte skride ind samtidig, men gjorde
det uden skelen til "Nationale interesser".
På markedspladsen i Aurich kom det til optøjer, da danske soldater ikke ville
forlade pladsen efter ordre fra MP. Der opstod nogle meget ekstraordinære
situationer, men dansk MP
klarede opgaven roligt, men meget håndfast, da det i bogstaveligste forstand
blev BANKET ind i soldaterne, at en ordre fra MP SKULLE efterkommes.
MP,s arbejde ved det 3. Brigadehold spændte over det
sædvanlige register, men det var allerede fra februar 1948 blevet udvidet med
de såkaldte SUNDHEDSPATRULJER, bestående af en dansk og en britisk MP,er samt
en tysk politibetjent.
Disse patruljer havde bemyndigelse til at stoppe enhver
soldat og hans evt. ledsagerske og afkræve dem legitimation.
(Havde man mistanke, eller var pigen en gammel kending blev begge beordret til
undersøgelse. Soldaten på infirmeriet og pige på det tyske GESUNDHEITSAMT -
EL.).
Det siger sig selv, at dette arbejde havde sin virkning, idet
man hurtigt var i stand til at slå ned på en smittespreder og få ham/hende
uskadeliggjort.
På engelsk opfordring eftersporede og fandt man en del
ulovlige hjemmebrænderier, der anvendte V-1 - brændstof til fremstilling af
snaps og anden spiritus.
(V-1 var tyskernes første raketter, de såkaldte flyvende bomber, der blev
sendt afsted fra Bretagnes kyst, hvorfra de kunne ramme London. Det siger sig
selv, at det var snaps med fut i, der blev fremstillet af dette fluidum - EL.).
Under første og andet Brigadehold havde MP deltaget i de
store øvelser, der af Brigaden blev foretaget sammen med norske og engelske
styrker. Brigaden fandt rig anvendelse for MP i løsning af svære
ordonnansopgaver, som ordenspatruljer på bivuakpladser og som bevogtning af
stabens kvarterer. Under kamphandlingerne blev MP i baglandet benyttet til
at dirigere kolonner til og fra kamppladsen, til at føre forsyninger frem og
endvidere i nogen omfang til at bevigte fanger og evt. afhøre dem, altsammen
ved siden de rent manuelle politiopgaver.
I sommeren 1948 oprettedes endvidere en station på den frisiske Ø LANGEOOG,
der blev Brigadens ferie-ø.
Men hvor spredt styrken end kom til at arbejde, blev der
altid udvist den største omhyggelighed med arbejdets udførelse. Således
anmeldte mandskabet fra postvognen til og fra Bremen, at de ved et motorstop var
blevet overfaldet af nogle tyskere havde tiltvunget sig nogle postsække. Man
fandt også sækkene i delvis plyndret stand, men under opklaringen af sagen
viste det sig, at mandskabets forklaringer ikke var i overensstemmelse med
sandheden, idet fakta var, at de havde parkeret postbilen ved en tysk
danserestaurant, hvor de havde deltaget i ballet, og først ved hjemkomsten
havde de opdaget, at der var forsvundet nogle sække fra vognen.
MP selv blev heller ikke forskånet for færdselsuheld, men
da mandskabet tilsyneladende var lavet af særligt godt stof, havde dog ingen af
dem døden til følge. Som eksempel kan nævnes en MP,er, der en aften i
september 1948 på sin MC kørte ind i en ikke afmærket parkeret tysk
påhængsvogn. Trods det, at han havde pådraget sig åbent kraniebrud, brækket
højre kindben og højre håndled, mistede han ikke bevidstheden. Efter et
længere hospitalsophold kom han sig.
At uheldenes antal ikke blev af nævneværdigt omfang, kan
kun forbavse den, der havde det mindste kendskab til MP,s motorpark. I
modsætning til andre afdelinger blev motormateriellet ikke udskiftet hvert
halvår, og med reparationstjeneste var det så som så. Det var ikke til at
forklare værkstedet, at MP,s køretøjer også kunne forventes istandsat lige
så hurtigt som andre afdelingers, selvom MP gentagne gange havde måttet
indberette om værkstedsfolks overtrædelser af forskellige bestemmelser. Man
kunne vel ikke dirtekte tale om sabotage, men der kunne undertiden gå måneder
før et køretøj fra MP kunne klarmeldes. Denne kalamitet slap man fri for fra
4. Brigadeholds oprettelse, idet MP fik tildelt et såkaldt B-VÆRKSTED.
Under 4. MP-holds ophold i Tyskland blev de fra Brigaden
start fastlagte fraterniseringsbestemmelser delvis ophævet. Man havde
forventet, at det ville lette MP,s arbejde, men man kom hurtigt til at revidere
opfattelsen også på dette punkt. Med de friere bestemmelser fulgte et større
personligt ansvar for de enkelte - et ansvar ikke alle tænkte over, til skade
dem selv, når MP måtte skride ind.
Ved det 5. Brigadeholds oprettelse blev også MP,s styrke
reduceret. Chefstillingen, der hidtil havde været besat af en Kaptajn af linien
blev overdraget til en LJT(R) med en officiant (undertegnede) som NK og skriver.
Det 5. MP-hold udgjorde ialt 5 OVERSERGENTER, 4 SERGENTER, 35 MP-KORPORALER og
11 MENIGE.
Den 7.oktober 1949 ophævedes "DEN DANSKE BRIGADE"
og "DET DANSKE KOMMANDO I TYSKLAND" blev oprettet.
Dermed var den første afgørende epoke i DANSK
MILITÆRPOLITI,s historie afsluttet og et nyt kapitel påbegyndtes, da
KOMMANDOET i JAN 1950 blev forlagt til den gamle danske garnisonsby ITZEHOE.
Disse 5 første hold MP,ere mener jeg med berettigelse at
kunne kalde pionererne i Militærpolitiets korte historie. For at deres
indsats ikke helt skal blive glemt, har jeg tilladt mig dette lille tilbageblik.
PÅ DERES MISFORSTÅELSER, FEJLTAGELSER OG FEJLGREB I FORSØGET PÅ AT LØSE
OPGAVERNE, PÅ DERES VIDEN OG KUNNEN, PÅ DERES MORAL OG KORPSÅND BLEV DE
FAGLIGE TRADITIONER GRUNDLAGT, SOM FØRTE TIL GAZA, CONGO OG EGYPTEN. ET SOLIDT
KUNDAMENT, SOM KORPSET BYGGER VIDERE PÅ I DAG.
sign.: G.JUSTESEN
Som den opmærksomme læser vil bemærke, har jeg tilladt mig nogle få
redaktionelle indgreb for at tydeliggøre forskellige ting og for at hjæple på
forståelsen af et par forkortelser. Udover disse små indgreb, som jeg iøvrigt
ikke har forfatterens godkendelse af, hvilket jeg håber han vi tilgive mig -
kan jeg underskrive:
For afskriftens rigtighed : Erik Løvenvig.
Til toppen af
siden
Af Erik Løvenvig.
Opbrud og afgang.
I januar 1950 blev der givet ordre til opbrud og forlægning til Itzehoe, en
ordre, der næsten overalt blev modtaget med "sorg", idet vi
efterhånden havde fået godt fodfæste i vort område og syntes, at nu
fungerede det hele perfekt, især havde jeg personligt svært ved at sige farvel
til vores dejlige MP-station i Echener Allé i Aurich og jeg ved, at denne
følelse også gjaldt mine tre stationslederkolleger i henholdsvis Jever, Varel
og Wilhelmshaven. Men en ordre er jo en ordre og vi måtte sige farvel til
Jeverland og Heidmüle samt Ostfriesland og pakkede derfor vore stationer
Billede 1 | Billede 2 | Billede 3 |
(Se billederne 1,2 og 3)
sammen og forlod dem med
den nye garnison Itzehoe som mål.
Osgt. Niels Juul og sgt. Spliid-Jensen var sendt i forvejen for at gøre klar
til vores indkvartering og sidstnævnte mødte vi allerede lidt nord for Hamburg
Billede 4 | Billede 5 | Billede 6 | Billede 7 |
(Se billede 4), hvorfra han skulle føre os til vort nye hjem.
Resten af staben, herunder den konstituerede CH/MP Ljt.( R.) S.E.Andersen
(Krølle) ville følge senere.
Under turen gennem Hamburg var det interessant at bemærke, at tyskerne nu havde
fået ryddet næsten alle gader perfekt, selv om der stadig ikke var ret meget
by tilbage (Se billede 5). Og de forskellige større bygninger og bygningsværker, der var
blevet skånet under de allieredes bombardementer var frilagt og restaurerede i
en sådan grad, at hvis man betragtede dem med en slags skyklapper på næsten
ikke kunne spore, at der for blot nogle få ar siden (1945) havde været krig (Se
billederne 6 og 7).
Vi, der havde været de første, der ankom til området mindedes, hvordan vi
havde været nødt til at køre enkeltvis på motorcykler gennem Hamburg
på grund af at gaderne simpelthen ikke var brede nok til at køre to og to.
Ankomst.
Allerede ca. 12 km. Før Itzehoe kunne vi se lysskæret fra byen og
opdagede på den måde, at det altså ikke var nogen lille flække, vi skulle
"indtage". Selvfølgelig vidste vi godt, at Itzehoe var gammel dansk
garnisonsby, men havde ikke troet, at den faktisk med nogle få undtagelser var
gået ram forbi m.h.t. bombardementer.
Vi så også herfra den kæmpestore cementfabrik, der lå ved floden Die Stör,s
bredder. Denne flod var en "sidevej" til det store vandproject
"Ems Jadekanal", som igen indgår i det flod- og kanalsystem,
der gør det muligt at sejle tværs gennem Tyskland fra Øst til Vest.(Se
billederne 8 og 9).
Billede 8 | Billede 9 |
Lidt om byen og kasernen
Floden gennemstrømmer Itzehoe og deler den på den måde i to byhalvdele, hvor
den ældste del, mærkeligt nok kaldes "Neustadt", og fra MP,s
side kendt som den "forbudte bydel", hvor danske soldater var forment
adgang på grund af de lidt mere lyssky foretagener som smugkroer og
sortbørskriminalitet blomstrede.
Billede 10 | Billede 11 | Billede 12 | Billede 13 | Billede 14 |
Men for at komme til den lidt nyere del af Itzehoe skal man altså igennem
Neustadt (Se billederne 10 og 11) og kommer således op til "Langer Peter",
hvor kasernen , eller kasernerne "Borgard" og "Richmond" (Se
billede 12) befinder sig og altså stadig bærer de engelske navne. De to
kaserner er også meget sammenvoksede og kun de to indkørsler vidner om, at der
altså er to forskellige kaserner (Se billederne 13 og 14).
På kasernen blev jeg og min reducerede MP-styrke ca. 25 md. modtaget af Osgt
Niels Juul, der fortalte, at de huse, vi skulle bo i fremover desværre ikke var
helt færdige, så vi måtte nøjes med at blive på kasernen den første
besværlige nat.
Vore boliger.
Dagen efter kunne jeg sammen med Juul bese vores nye bygninger i Lesingstrasse
16 og 18 og allerede om eftermiddagen kunne vi tage de to huse i besiddelse.
Det var begge gode huse, som vi vel herhjemme ville kalde "murermesterhuse"
begge i to etager med fuld kælder og gode lyse rum, delvis møblerede.
Korporaler og menige indkvarteredes i nr. 16 og staben i nr. 18. Der var
eet godt messelokale i begge huse, så det gav ikke nogen besværligheder (Se
billede 15).
Billede 15 | Billede 16 |
Skulle man til fods fra kasernen til Lessingstrasse gik turen ca 3/4 km ad
grusveje forbi en mindre sø,
"Pflanchbecken" (Se billede 16) hvor buske og blomster pyntede op i
landskabet sommeren igennem.
Stedet var et udmærket område for små stævnemøder, hvilket det også blev
brugt flittigt til.
MP-stationen var beliggende nær porten til Richmond Kaserne, faktisk i
administrationsbygningens yderste hjørne og her var der som sædvanlig en
OS/SG, (gruppefører) og 6 MP-korporaler samt en motorvognsfører på vagt. Der
var så som tidligere en beredskabsgruppe og en frigruppe
MP-stationen.
Billede 17 | Billede 18 | Billede 19 | Billede 20 | Billede 21 | Billede 22 |
MP-Stationens lokaler var udemærkede og godt beliggende (Se billede 17) med en mindre
parkeringsplads lige foran (Se billede 18). Lige indenfor døren var der reoler til
vagtgruppens udrustning. God plads ved vinduet til stationsvagten og ligeledes
borde til vagthavende gruppefører samt til rapportskrivning. (Se billederne 19 og
20) samt
et godt opholdsrum til frivagterne (Se billederne 21 og 22).
Transporten af vagtgruppen fra Lessingstrasse til kasernen foregik altid i den
til gruppen hørende Truck.
Chefskifte
Billede 23 | Billede 24 | Billede 25 | Billede 26 |
Nogle få dage efter vor ankomst skulle der foregå et chefskifte, idet Ljt. (R)
S.E.Andersen skulle
Afgå til Danmark og kommandoen over Militærpolitiet overtaget af kaptajn
E.A.Poulsen. Der blev derfor afholdt en fælles afskeds- og
modtagelsesparade med beredskabsvagten og det vagthavende hold. Ljt. R
Andersen tog afsked med sine folk (Se billede 23) og kaptajn Poulsen holdt en kort
overtagelsestale (Se billede 24) efter at styrken var officielt overdraget til den nye chef
(Se billede 25). Efter dette hilste kaptajn Poulsen personligt på hver enkelt
mand.(Se billede 26).
Umiddelbart inden paraden sluttede præsenterede kaptajn Poulsen mig som
næstkommanderende
for hele MP-styrken.
Garagetjeneste
Der hørte til MP,s områder et dejligt garagekompleks med plads til alle
køretøjerne og tillige et mindre værksted , hvor reparationer kunne udføres
af en MP tildelt Echalonmekaniker. Tillige arbejdede her også en tysk
"mekaniker", som i øvrigt hed Schüler og som var tidligere
tysk
U-bådskaptajn. En meget trofast og godt arbejdende medhjælp.
Endelig havde vi vor egen maler,der også var tysker, Hermann, som udførte alt
malerarbejde på vore biler og som med sikker hånd malede alle de
færdselstavler, vi skulle bruge og sidst men ikke mindst, skilte og skjolde til
vore jeeps o.m.m.
Billede 27 | Billede 28 | Billede 29 |
På de efterfølgende billeder ses en del af arbejdet på vores garageplads,
hvor der altid var stor aktivitet, idet beredskabsholdet havde garagetjeneste om
formiddagen og ordnede selv deres
motorcykler, der altid trængte til en venlig hånd. Echalonmekanikeren var
behjælpelig med vanskeligere ting.(Se billederne 27og 28).
Om vinteren var der koldt i værkstedet og det rådede Schüler bod på ved at
opvarme en vanddunk med en blæselampe. Denne "ovn" kunne faktisk godt
holde varmen i sin nærhed og vandet var længe om at blive koldt.(Se billede
29).
Billede 30 | Billede 31 | Billede 32 | Billede 33 | Billede 34 | Billede 35 |
Billede 36 | Billede 37 | Billede 38 | Billede 39 | Billede 40 | Billede 41 |
Vores Jeeps var ofte på hårdt arbejde og måtte derfor af og til have en
ordentlig omgang. En sådan procedure ser vi på billederne fra (Se billederne
30 til 40), hvor der startes med at udmontere motoren, der så gøres helt i stand.
Karosseriet lægges ud i gården og renses totalt for olie og snavs, hvorefter
det males. Og Endelig samles det hele og slutresultatet er da også
tilfredsstillende.
En sådan omgang klarede vores eget værksted på tre dage.
Maleren "Hermann" var en stor spøgefugl og så en gang sit snit til
at lukke motorhjælmen ned, medens Schüler var i gang med styretøjet (Se billede
41).
Noget om området.
Nogle få kilometer fra Itzehoe fandtes et hedeområde, med meget sparsom
beplantning, området, der hed Nordoer Heide havde gennem mange år
været anvendte som øvelsesområde for garnisonen, der jo først havde været
tysk, derefter engelsk og endelig norsk og nu var det så vores tur (Se billede
42).
Billede 42 |
Heden var ca. 2 x 3 km og fandtes for vores vedkommende særdeles velegnet til øvelser i terrainkørsel. En "sport" vi dyrkede meget på grund af at når vi skulle på øvelser med regimentet var det meget nødvendigt at kunne mestre denne færdighed, idet de fleste øvelser foregik på Lüneburger Heide sammen med andre allierede styrker og her var terrainet ofte meget vanskeligt at forcere.
Billede 43 | Billede 44 | Billede 45 | Billede 46 |
Billede 47 | Billede 48 | Billede 49-1 |
Men vi havde dog ikke været ret længe i Itzehoe før vi lærte, at dette
øvelsesområde var overstrøet med forsagere af enhver art, men navnlig
mortergranater, (Se billede 42) lysgranater og forskellige former for sprængbøsser.
(Se billederne 43 og 44) (trotyl el. andet sprængstof i særlige metalbeholdere i forskellige
størrelser fra 200 gram til et par kilo).
Et spændende område for børn, der da også ofte sås lege på heden, selv om
det tyske politi havde været efter dem. De var navnlig interesserede i
lysgranater, der var forsynet med faldskærm, men også de forskellige
metalstykker kunne omsættes i penge.
Der kom da også en skønne dag meddelese om, at 4 smådrenge var blevet dræbt
af en sådan forsager. De havde tilsyneladende forsøgt at skilde den ad ved at
slå på den med en anden granat og resultatet var altså fire frygtelig
lemlæstede børn.
Vi fik nu fremstillet advarselsskilte (Se billederne 45 og 46), der opsattes overalt i
området og tillige var der hele vejen rundt tilkendegivet, at det var militært
øvelsesområde med "Adgang strengt forbudt". Alle fund blev
rapporteret til en OS Thomsen (Se billede 47) fra kommandantskabet og vi kørte sammen ud
for at tilintetgøre de farlige fund.(Se billede 48 og 49-1).
Terrainkørsel
Billede 49-2 | Billede 50 | Billede 51 | Billede 52 | Billede 53 | Billede 54 |
Som nævnt dyrkede vi meget øvelser i terrainkørsel, og Nordoer Heide var det
ideelle sted for os til det formål. Jeg kørte derfor en gang om ugen ud med
beredskabsholdet og når det var første gang for et hold gav jeg en mindre
opvisning i hvordan man klarede stigninger og fald både i min Jeep (Se billederne
49-2, 50
og 51) og på Ariel motorcyklen (Se billederne 52 og 53). Det vakte selvfølgelig megen
morskab, når oversergenten måtte bide i græsset (Se billede 54).
Det gik som regel godt og korporalerne lærte efterhånden at læse terrainet
krav om hastighed og gear. Når jeg havde vist dem, hvordan var ordren
ellers: "Enkeltkolonne efter mig" og efter en
times tid var alle så trætte, at vi vendte næsen hjem til kasernen og den nu
påkrævede rengøring og efterspænding af køretøjerne.
Men så fik vi Nimbus og så var det morsomme ellers overstået, i hvert fald
for korporalernes vedkommende.
Billede 55 | Billede 56 | Billede 57 | Billede 58 |
Disse tunge stive maskiner med deres lavtsiddende bundkar var absolut uegnede i
terrainet.
Og korporalerne både bandede og græd deres modige tårer, når de gang på
gang måtte halvvejs slæbe motorcyklerne gennem de sandede strækninger. Og
endelig var der den store forskel, at når man væltede med en Ariel, rejste man
den blot op, startede og kørte videre. Når man væltede med en Nimbus, blev
man liggende til nogen hjalp til med at få maskinen fjernet.(Se billederne 55,
56, 57 og 58).Og så skulle man være heldig, hvis ikke man ønskede at få en eller
anden skade på benet.
Det skal måske lige nævnes, at vi af og til hentede lidt middagsmad på heden
også. Der fandtes et utal af vilde kaniner og når man ved aftentid listede
rundt i en åben Jeep var det let at skyde dem med salonriffel, når man var
hurtig. Kaninerne var ikke mange sekunder om at finde deres huller.
Det var nemmere, når rågerne, der havde reder i et nærliggende skovterrain
havde unger og disse var på stadiet til at skulle forlade reden. De sad
afventende på grenene og vi skød så sammen med en tysk skovløber så mange
vi behøvede og reddede endnu en gang lidt middagsmad, der afvekslede fra den
normale spiseseddel. Rågeunger er en lækker spise og fremtræder, når de er
flåede, som dueunger blot med den forskel, at rågens kød er lyst, mens duens
er mørkt.
Fritiden.
Der fandtes i begge bygninger gode opholdsstuer og spisestuer, hvor der blev
serveret god og velsmagende mad tilberedt af en dansk kogerske, der havde hjælp
af 3-4 tyske piger. Vores kælder var velforsynet med alskens forskellige varer
indkøbt til at dække den kostplan der blev udfærdiget af kasernens
kostforplejning. Det var dog lettere vor vores egen kogerske ofte at tilberede
mange andre og måske mere tillokkende retter end netop de, der stod i
kostplanen.
Der var som regel et eller andet, der skulle fejres i befalingsmændenes messe
og når vi lagde hovederne i blød, fandt vi næste altid en årsag til at få
lidt ekstra god mad og vin og ofte inviterede vi nogle lotter fra Damemessen,
der fandtes nogle få hundrede meter fra vores adresse. Vi var desuden næsten
altid inviteret til forskellige festligheder i damemessen, så fritiden fik
altid hurtigt ben at gå på.
Der fandtes ikke langt fra vores adresse en klub, hvor man for næsten ingen
penge kunne slå sig løs i sin fritid en hel aften for bare en tier. En drink
kostede som regel 1, 35 - 1,50 kr., hvadenten det var snaps eller cognac
eller en mixed drink. Der var som regel en eller anden, der kunne spille klaver
og underholde og tillige fandtes mange forskellige spil, der bortset fra kort og
skakspil, vist ikke blev slidt op - Der var altid hyggeligt.
Og så havde de fleste en tysk veninde, der skulle plejes, så der var for så
vidt nok at lave.
Man anvendte faktisk allerede MP i Danmark i 1948.
Det var selvfølgelig kun i det små, men man havde allerede i januar 1948, da
vi var i gang med at uddanne hold 3 fået øjnene op for, at Militærpolitiet
sikkert var de rette til at løse nogle opgaver.
Disse opgaver var ellers kompagniernes egne problemer, men 21. batallions
stabskompagni fra 3. Regiment, som var kaserneret på Høvelte kaserne, så
deres fordel i at lade Militærpolitiet afhente og indbringe et par absentanter,
hvorom nedenstående "ordresedler" vidner. Undertegnede deltog i
begge disse afhentninger, og jeg husker endnu tydeligt de måbende
ansigtsudtryk, der mødte os både af forbipasserende på gaden og af de to
soldater og deres forældre, der for første gang i deres liv oplevede
Militærpolitiet.
Erik Løvenvig